Saturday, June 30, 2012

Jordbær! Weekend forkælelse...

Jeg har de allerdejligste jordbær i haven. Friske og gode og bare smagen af sommer. Oven i denne luksus fik jeg en bakke jordbær i ugens grøntkasse. De var fine og modne, men selvfølgelig ikke lige så friske som dem, der kan hentes i haven og spises indenfor 10 sekunder efter at være plukket. Så jeg vælger at spise mine egne jordbær uden anden tilberedning end at de bliver skyllet og evt serveret med mælk til dessert. Grøntkasse-jordbærrene derimod. De må godt lige få et tvist. Nogen gange bliver de til marmelade eller iskold frugtsuppe. Eller også bliver de marineret og serveret til f.eks pandekager, vandbakkelser eller marengs.
Det sidste er meget nemt og simpelt. Jeg har skåret mine grøntkasse-jordbær i skiver og hældt dem over med en appelsin-sirup lage, der er kogt på friskpresset appelsinsaft fra to appelsiner, ½ dl sukker og en enkelt stjerneanis. Jeg hældte siruppen over, mens den var kogende, dækkede skålen med vita-vrap og satte den så i køleskabet for at trække, indtil de skal serveres.



Jordbærrene blev i dag serveret til marengs og flødeskum. Supernemt og en dejlig sommerdessert. Siruppen kan varieres alt efter lyst og hvad man nu har i køkkenet. Jeg holder meget af kombinationen af jordbær og appelsin, men en lage kogt på sukker, en vaniljestang og saften af en halv citron - eller lidt koncentreret hyldeblomstsaft - er også dejligt. 

Sunday, June 24, 2012

Rabarber-pære-trøste-kage, fordi jeg længes efter sommer

Jeg ved ikke, hvad der er gået galt, men planen for denne weekend var, at der skulle være solskin, og jeg skulle skiftevis bekæmpe tidslerne i staudebeddet eller sidde i skyggen under parasollen på terrassen, mens jeg strikkede og drak kølig hyldeblomstsaft af egen avl (og den er god!).

Men nej - i stedet har det regnet så meget, at kælderafløbet begyndte at 'snakke' og gav minder om sidste sommers oversvømmelse. Så både parasollen og tidslerne står urørte. Tidslerne er nu oppe i skulderhøjde, og gad vide hvordan det bliver at skulle få dem op, når det en gang bliver tørvejr igen og jeg har tid til tidselbekæmpelse? Jeg ku' også bare sige at det er et tidsel-bed. Altså ikke et staudebed, men et tidsel-bed. Måske det kunne blive noget nyt indenfor moderne have-design? Og gad vide om man kan lave noget brugbart ud af tidsler?

Mens jeg har gået rundt indendørs og skumlet og længtes efter solskin, så har jeg bagt en trøstekage. Jeg fandt en bakke pærer, der var blevet glemt i bunden af køleskabet. Og jeg vågede mig ned til rabarberskoven i bagenden af haven efter et bundt af de fineste jordbærrabarber.
200 g smør blev smeltet, og rørt sammen med 250 g hvedemel, 250 g sukker, 1 tsk bagepulver og 2 æg.
Halvdelen af dejen blev lagt i et fad, skrællede pærer og rabarberstykker blev lagt på dejen - og den sidste halvdel dej lagt henover. Så dryssede jeg sukker og hakkede mandler på kagen, og bagte den midt i ovnen ved 200C i lidt over en halv time.



Den blev serveret til en kande the og med kold creme fraiche og spist, mens regnen slog ind på vinduerne og det hele lignede en kold og våd efterårsdag. Hvis det her vejr holder, så tror jeg planerne om cykelferie bliver droppet til fordel for indendørs sysler som at strikke varme sweatre, mens jeg drømmer om sol og sommer.




Friday, June 22, 2012

Mariehøne-rugbrød


Jeg kan ikke lade være med at hygge mig over at ældstebarnet har dekoreret dagens rugbrød med mariehøns. Benene er af tang og de hvide pletter på hønsene er lavet ved, at han delte græskarkerner 'på den flade led' og så vendte den 'hvide side' opad. Udover at det er gastronomisk nytænkning at blande rugbrød og tang (såvidt jeg ved???), så er det også sjovt. Glæder mig til nybagt rugbrød om et par timer! 

Tuesday, June 19, 2012

En anden slags snoninger

Når man har teenagere i huset sker det at ens ting bliver lånt. Og nogen gange forsvinder ting også. Det sidste har selvfølgelig ikke noget med teenagerne at gøre, men skyldes sikkert nisser eller noget. Man skal i hvert fald ikke give teenagerne skylden for forsvundne ting, for det ville jo være både urimeligt og unfair og helt forkert.
Så når min ipod's høretelefoner forsvinder, så er det fordi nissen har taget dem... Men nu skal det være slut, så jeg har gjort mine høretelefoner let genkendelige og helt unikke. Og i en farve, der matcher ipod'en. Lidt nørdet er man vel....





Saturday, June 16, 2012

Skummetmælk mod bladlus?

Jeg har fået fem forskellige chiliplanter af en god kollega til mit nye drivhus. Det er en virkelig dejlig gave, for jeg elsker spicy mad, så straks begyndte jeg at drømme om både grønne og røde chilisaucer til burgerne senere på året. Og chili-piccalilly, sur-sød-stærke chutney'er og indiske curries og dahl. Det bliver tænkt meget på mad, hver gang at jeg er i drivhuset og 'inspicere'...

Desværre er der nu kommet bladlus i dem, så lige nu er de knapt så delikate og appetitlige. På billedet nedenunder kan man ikke se bladlusene (de har samme farve som bladene, så jeg kan slet ikke se dem på billederne), men man kan tydeligt se nogle små hvide 'klatter' under planten. Det er 'bladluse-affald' og en meget nem måde at spotte om en plante har bladlus eller ej.


Mariehøns er ikke til at opdrive, og man kan godt nok købe bladlusgalmyg til biologisk bekæmpelse, men min tålmodighed er ikke til at vente på posten lige nu, så jeg har i stedet blandet en del skummetmælk med en del vand, og sprøjtet blandingen ud over mine chilier med en sprøjteflaske.



Rådet med skummetmælk har jeg fundet på havenyt.dk, og jeg tænkte at det råd skulle afprøves med det samme. Billigt, enkelt, ufarligt for både grundvand, mennesker og bier (ja, med min nye bi-beskæftigelse, så er biers ve og vel jo noget man går op i og malathion er blevet bandlyst!) - og lige til at hente fra køleskabet!

Jeg har været ret omhyggelig og sprøjtet alle bladene på begge sider. Heldigvis er det kun fem planter, der er ramt - og heldigvis er de ikke kæmpestore - men jeg tror det er vigtigt at være omhyggelig, hvis jeg skal gøre mig håb om at få bugt med kræene!  Jeg havde godt selskab, men jeg gik og sprøjtede, og det var hyggeligt...



Måske hun tjekkede om jeg havde gjort det ordentligt?

Der er sket meget på de to-tre uger uger, at vi har haft drivhuset færdig. Planterne har groet meget, og jeg synes det ser frodigt og godt og grønt ud derinde. (Altså lige bortset fra de pokkers bladlus i chilierne!).



Auberginen blomstrer flittigt og de første mini-auberginer er nu synlige (se lige til venstre for blomsten - mini-auberginen er hvid, og det snyder jo lidt hvis man leder efter en aubergine-farvet aubergine!). Uhm, jeg glæder mig til grillet aubergine, babaganoush og moussaka senere på sommeren.


Og der er de fineste mini-mikro agurker! De kan kun gro for langsomt, for jeg skal have agurkesalat. Snart!


Sådan en række tomater (og en enkelt melon og en enkelt chili er der også) ser rigtig fine ud, når de er bundet op og står grønne og frodige. Tænk for et par uger siden var de bittesmå og ranglede!


Honningmelonen er nok den plante i drivhuset, der er vokset mest, og den er nu helt fyldt med gule blomster. Jeg har endnu ikke set noget der ligner 'mini-meloner', så jeg ved ikke om den er blevet bestøvet endnu. Jeg tror at meloner kan være lidt drilske mht bestøvning, men nu får vi se. Det kunne være lækkert med hjemmedyrket honningmelon med hindbær fra haven til sommer. Og vanilieis! Og drømme kan man jo altid. Om både sol, meloner og sommer!


Eller man kan drive den af på en havestol, mens man vasker sig lidt og holder øje med om der sker noget spændende. Man skulle jo nødigt gå glip af noget! Måske jeg skulle holde fiberkatten lidt med selskab med en kop the og et strikketøj og nyde, at det er weekend?

Thursday, June 14, 2012

Hyldeblomstdrik med citron

Endelig blev det tid til at klatre op på stigen og plukke de dejligste duftende hvide hyldeblomstskærme. Solsorten var ikke helt tilfreds - den må have rede i nærheden, og Fiberkatten fulgte som sædvanligt meget interesseret med i hvad jeg foretog mig. Til sidst var den nødt til at klatre op i hylden for at se hvad det egentlig var, at jeg havde gang i...



Vores hyldebusk er blevet meget stor efterhånden, og i år er der rigtig mange blomsterskærme. Dagens høst på cirka 140 skærme bliver brugt til hyldeblomstdrik, for det elsker hele familien, så det kan ikke undværes, men jeg tror der er rigeligt med blomsterskærme til, at jeg også kan nå at eksperimentere med at lave stikkelsbærsyltetøj med hyldeblomster i weekenden. Og måske jeg også kan få afprøvet friterede hyldeblomster? Det har jeg haft lyst til at smage i mange år, så måske i år er året, hvor det kan lade sig gøre?

Hyldeblomstdrik er rigtig nemt at lave. Til en enkelt portion (1½ l  - lige hvad der passer til en 1½ l flaske, der har været danskvand i) bruger man:
40 hyldeblomstskærme
2 liter rørsukker
15 g citronsyre
skallen af 3 økocitroner og citronskiver af de samme tre citroner, hvor den hvide bitre skal er fjernet.
1½ L kogende vand.
Det hele røres rundt og skal stå og trække koldt i cirka 5 dage. Så filtrerer man hyldeskærme og citronskaller og -skiver fra, og så er man klar til kold hyldeblomstsaft på en solskinsdag på terrassen.



Lige et par ord om holdbarhed. Jeg bruger ikke konserveringsmiddel. I stedet hælder jeg min hyldeblomstsaft på ½ liters vandflasker og fryser dem ned. Så kan jeg tage en flaske saft op, når jeg har lyst til at blive mindet om sommer og sol - og den kan sagtens holde sig i køleskabet, indtil den er drukket. (Det tager nemlig ikke så lang tid inden den er væk, når nu man er en familie på fem, der alle elsker hyldeblomstsaft!)

Hvis man nu ikke har en fryser - eller har plads til saft i fryseren, så er man nødt til at tilsætte et konserveringsmiddel som f.eks atamon, hvis man ikke får det drukket inden for et par dage.



Tuesday, June 12, 2012

Rok i haven

I weekenden var der 'World Wide Knit In Public' mange steder over hele verden, og vi var cirka 40 strikkere, der trodsede det lidt kolde og blæsende vejr søndag og mødtes i Kongens Have i den anledning. Det var et rigtigt hyggeligt arrangement med masser af inspiration og strikkesnak. Jeg har desværre ingen billeder fra arrangementet selv, men man kan se billeder og beskrivelser på andre blogs, blandt andet her og her.

I forbindelse med arrangementet fik jeg besøg af to strikkere/spindere fra Sverige, som jeg har lært at kende på strikkefestivallen på Grötö. Jeg bliver altid forbavset og glad over hvor let man får nye bekendtskaber i 'fiber-kredse'. Er folk, der arbejder med uld, bare venlige mennesker?


Den ene af mine gæster, Annuska, blev en dag ekstra, og heldigvis klarede vejret op og vi kunne rykke på terrassen mandag eftermiddag.
Annuska spinder - og hun har en rigtig fin transportabel rok, som jeg er ret vild med. Den kan være i en rygsæk, dvs man kan nemt have den med rundt - og man kan også nemt stille den lidt til side, hvis man nu bor et sted, hvor man ikke har så meget plads. Det er da fikst!



Hun har gang i nogle vilde farvekompositionerlige nu. Det skal laves til 4-trådet strømpegarn og sådan et par strømper gad jeg godt eje....



Det ser simpelthen så enkelt og nemt ud, når hun sidder og 'fodrer' rokken. Jeg har fået vældig lyst til at prøve at spinde selv nu. Og til at farve kartefloret selv, så jeg også kan lege med vilde farvekombinationer. Eller bare få lige præcis den der støvede turkise, som jeg godt kan li', men ikke kan finde nogen steder...


Annuska underviser også i at spinde. Dvs at hvis man kan samle 8 mennesker, der er interesserede i at lære at spinde, så kan man faktisk få hende til at komme et smut til Danmark og undervise i en weekend. Det vil jeg tænke over om jeg kan få arrangeret. Jeg mener - foreløbigt er der jo mig,og så mangler jeg bare 7 mere... :)





Sunday, June 10, 2012

Ristede mandler med hvid chokolade og lakrids - og nu også med abrikoser!

Jeg ved det, jeg ved det. Nu gentager jeg mig selv. Jeg har allerede haft eet indlæg på bloggen om ristede mandler med chokolade og lakridspulver, men denne her variation over den første opskrift er bare meget meget god. Faktisk er det nok min absolutte favorit lige nu indenfor mandler og chokolade! Så den vil jeg godt lige 'reklamere' lidt for.

100 gram mandler ristes i 8 minutter ved 175C i varmluftsovn (Pas på de ikke får for meget! Overristede mandler smager ikke godt) og køles så af. De skal ikke være varme, når de kommes i chokoladen, for så 'smelter' chokoladen af og vil ikke rigtigt hænge fast.
Så når mandlerne er kolde, smeltes 200 gram hvid chokolade over et vandbad. Mandlerne vendes i chokoladen, så de bliver helt dækkede. De skal så 'rulles' i en blanding af 4 spsk usødet kakao-pulver og 4 spsk lakridsrodspulver - og sættes til 'tørring' et køligt sted.  Sørg for at have lås for døren, hvis du vil være sikker på at have nogen til senere....


Jeg havde ikke helt nok lakridspulver i dag, så jeg endte med at have et lille overskud af ristede mandler i hvid chokolade.... Sådan noget gør at mit husmoder instinkt - eller hvad det nu er - bliver trigget, for det ville jo være synd, hvis de dejlige mandler og chokoladen skulle gå til spilde - og hvad kan man egentlig bruge sådan en blanding af smeltet hvid chokolade og ristede mandler til? Jeg tænkte først i kager - og var lidt begyndt at fantasere om at komme overskuddet i muffins - evt tilsat revet citronskal og måske lidt kokos, men endte med at lave noget meget meget simpelt. Jeg tog en håndfuld tørrede abrikoser og klippede dem i tykke strimler direkte ned i den smeltede chokolade-mandel blanding. Rørte det godt sammen og lavede så små 'toppe' på et stykke bagepapir. Nu står de så nede i kælderen i husets køligste rum og venter på at blive kolde og klar til at blive spist. Jeg glæder mig for den første lille prøvesmagning var rigtig god!




Saturday, June 9, 2012

Vinter forberedelser! (Bliver det da aldrig sommer?)

Jeg synes her er både koldt og vådt disse dage. Slet ikke spor sommeragtigt, men mere som november med rusk og regn. Så måske er det ikke så mærkeligt, at jeg startede denne morgen med at surfe rundt på nettet og lede i gamle bøger for at finde inspiration til at strikke vanter. Måske er det også lidt fordi jeg nu er færdig med Gratitude sjalet (selv enderne er hæftet!) og derfor mangler 'det gode pausestrik', der ikke fylder mere end at det kan komme med i tasken overalt - og som helst ikke skal kræve total ro og fordybelse, for så du'r det ikke til kaffepausen eller togturen. Jeg havde vældig stor glæde af at strikke Charlottes hemmelige luffer sidste vinter, og nu vil jeg forsøge at finde et lignende projekt. Gerne flerfarvestrik igen, for så bliver vanterne jo både varmere og mere sjove at se på. Og så kan jeg li' at strikke flerfarvestrik - og det er jo også en vigtig ting, når man vælger et nyt projekt. Det skal være SJOVT - ikke bare pænt eller funktionelt! Og der er rigtig meget godt at vælge i mellem. Kamilla har designet en masse flotte vanter og luffer, som jeg så nogen af på Grötö i marts, og så har jeg længe haft kig på helloyarns fiddlehead vanter - og endelig! Ikke at forglemme, så er der jo også inspiration at hente i alverdens bøger.

Jeg har kigget i både Vibeke Linds klassiske 'Strik med nordisk tradition' (som jeg ELSKER, og kun har til låns. Så kender du nogen der gerne vil af med deres eksemplar, så er jeg en glad køber!) og en skæg gammel bog om strik fra Norrbotten.




Jeg synes det er nogle utrolige farvekombinationer, der er brugt på vanterne fra Norrbotten. Sjove og specielle og ikke hvad jeg forstår som 'afbalancerede' farvekombinationer. Der er ikke meget 'tone-i-tone-pænhed' over dem.

Så er der mere balance og afstemthed i Marianne Isagers farvekombinationer på 'Sommer i Tokyo'. Jeg sidder lidt og tænker at man jo sagtens kunne lade sig inspirere af enten farvevalget - eller af mønsteret - og så lave et lignende mønster på nogle vanter? Det ville vel bare kræve at jeg regnede lidt for at få mønsterrapporten til at passe med maskeantallet...


Jeg har faktisk en del Arwetta classic liggende fra sidste vinter, hvor jeg strikkede 'Charlottes hemmelige luffer', så måske er der ikke så meget at betænke sig på? Måske jeg bare skulle komme igang!!



Wednesday, June 6, 2012

Overspring....

Det er en mærkelig dag i dag. Jeg skal arbejde hjemme og tage den lidt med ro, men er frygteligt rastløs og kan slet ikke koncentrere mig om den ellers ret simple opgave, som jeg burde lave. Så nu kommer der en lille status med to billeder af mit 'overpringshandlingsprojekt', nemlig Gratitude-sjalet, som jeg næsten er færdig med. Næsten!




Jeg blev færdig med selve kanten i weekenden og er nu begyndt at strikke på selve sjalet. Det foregår ved, at jeg har samlet masker op i hele sjalets længde og nu strikker jeg bunden i vendestrik. Det bliver så fint og blødt, og jeg synes egentlig at farvespillet i det håndfarvede garn kommer meget fint frem i den glatstrikkede bund.

Og hvordan kommer jeg videre med dagens arbejde? For det ville være synd at sige, at jeg får lavet meget med denne utrolige rastløshed i kroppen. Lige nu overvejer jeg lidt hvad der vil fungere bedst for mig - at dele dagens arbejdsopgave op i mindre dele og så 'få lov' til at strikke lidt mellem hver færdiglavet delopgave - eller bare at sige NUL STRIK før hele opgaven er lavet? Eller måske skulle jeg gå en tur eller støvsuge eller noget andet 'fysisk' og se om rastløsheden kunne bekæmpes på den måde? Det vil jeg lige tænke over...

Sunday, June 3, 2012

Søndagskøretur med håndbroderi og maosko

Mine elskede farvestrålende og storblomstrede 'mao-sko' er efter flere års intens brug blevet slidt så meget at de nu ikke kan mere. Eller - jo - de sidder jo stadig på mine fødder, og det bliver de ved med, indtil de er faldet helt fra hinanden, men det er tydeligt at det ikke varer længe. Og når man er en frossenpind som mig, så er livet uden noget på fødderne lidt skræmmende. Jeg kan faktisk næsten fryse bare ved tanken.



Desværre er det ikke længere muligt at få sådan nogle farvestrålende og festlige sko - eller rettere sagt - jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal lede efter dem. Men i den lokale Irma fås disse her:



De er lige så bløde som de blomstrede, bare lidt mindre festlige. Men det kan man jo gøre noget ved selv! Jeg har dejlig inspiration at hente i denne lille fine bog.



Og jeg har en hel kasse fuld af broderigarn. Det meste arvet fra min mormor, der var en haj til at brodere - og så suppleret op sådan lidt efter lidt...



Og perler og pailletter kan jeg sikkert også godt finde, hvis der skal ekstra 'pang' på skoene.

Som sædvanlig har jeg også en nysgerrig 'hjælper'. Alice (aka Fiberkatten) synes det er et meget meget spændende projekt jeg har gang i. Det lugter godt synes hun! (Jeg håber bare ikke det lugter af mus?)


Hun er en sjov kat. Altid med mig når jeg laver noget, uanset om det er ude eller inde - men som man også kan se på billederne af hende - hun er altid på farten.

Det er mine nye blå sko og jeg så også om lidt, Broderi grejet er pakket ned og det hele skal med mig en tur til Fyn, hvor der skal fejres fødselsdag i svigerfamilien. Mon ikke jeg kan nå at brodere begge sko på de seks timers køretur, der venter?


Saturday, June 2, 2012

Variation over en yndlingsopskrift

Ja, jeg har jo nok allerede afsløret, jeg har en svaghed for rabarber - og efter at have lavet en rabarberchutney for et par uger siden, så har jeg fået endnu en yndlingsret med rabarber. Jeg er egentlig ikke overrasket over at rabarber fungerer så fint i en chutney. Min mor og mormor har tit serveret rabarberkompot til f.eks stegt kylling, så det er ikke nyt at bruge rabarber til andet end kage, dessert og saft. Men jeg er overrasket over hvor utroligt godt rabarber smager sammen med karry og chili - og så sødmen fra rosiner/abrikos og syren fra eddiken. Og så passer denne chutney faktisk fint som tilbehør til rigtig mange forskellige retter. Alt lige fra indiske curry's til almindelige danske frikadeller eller koteletter.

Så da jeg fik et bundt rabarber i grøntsagskassen i går samtidigt med at den første chutney var blevet spist, så var det jo ikke svært at få ideen til, at der skulle laves en ny portion chutney. Så dagen i dag startede med at jeg skar 10 stilke (= bundtet fra grøntsagskassen) rabarber i ½-1 cm stykker. Skivede et rødløg. Tilsatte to håndfulde rosiner (jeg er løbet tør fra abrikoser - ellers havde jeg taget en håndfuld af hver), 1 lille hakket radioaktiv chili (hvis man ikke kan li' stærk mad, så kan man jo tilsætte mindre - eller helt lade være), en fem-ti små overmodne cherry-tomater skåret over, så de lettere koger ud og en tsk god karry. Og så tilsatte jeg tre spiseskefulde økologisk æblecidereddike (købt på tilbud i fakta såmænd - og jeg er helt sikker på at alle andre eddiker vil kunne bruges i stedet!) og fire store spiseskefulde honning - og lod så det hele simre indtil det duftede dejligt 'færdigt' og grønsagerne var blevet bløde.



Dagens chutney variant er lidt mere syrlig end den sidste. Det er sikkert fordi jeg har tilsat tomater, der selv i overmoden tilstand kan have en del syrlighed - og så kombineret med at jeg denne gang har sødet med honning i stedet for at søde med råsukker. Jeg tror honning søder på en lidt anden måde end sukker - søder mindre pr skefuld, men til gengæld giver en mere 'krydret' og sammensat smag end sukker.

Jeg bruger ikke konserveringsmidler, så holdbarheden er vel en uges tid eller to i køleskabet - og der blev to glas dejlig chutney ud af dagens portion, hvad der passer fint til hvad vores familie bruger på et par uger. Jeg kan godt li' at lave de her små portioner. Jeg varierer opskriften fra gang til gang efter mit humør og efter hvad jeg har i køleskab og skuffer, og på den måde fik jeg f.eks i dag brugt en rest lidt overmodne cherrytomater, der egentlig ikke fejlede noget, men bare var blevet lidt for modne og bløde. Så kan jeg føle mig vældigt husmoderlig og økologisk og ressourcebevist over at få brugt tingene op - og samtidigt giver det en dejlig variation af den færdige chutney, så man ikke bliver træt af den.

Nu dufter her dejligt af karry, løg, 'frugt' og eddike, og jeg har vældig lyst til at lave mere mad og få afprøvet chutney'en med det samme. Mon familien vil have noget i mod en indisk inspireret curry til frokost?