Monday, July 23, 2012

Ristede saltmandler

Efter en dag i solen kan jeg godt få en voldsom lyst til noget med salt. Chips, nachos, pommes frites, saltstænger, peanuts, popcorn - det er lige gyldigt - det skal bare være salt. Og helst nemt! Normalt 'falder jeg bare i' og spiser hvad jeg har, men i dag prøvede jeg at være lidt fornuftig. Jeg har jo ferie og har bedre tid end ellers, og det giver i hvert fald i dag overskuddet til at handle lidt mere fornuftigt end ellers. Så jeg har lavet en portion ristede saltmandler, der om lidt skal bruges til en 'fyraftensøl' på terrassen ovenpå en dag med både havearbejde, malearbejde og strik. Ret aktivt af en stille feriedag at være! :)

Ristede saltmandler smager bare godt. Er nemme at lave. Og så har de en næsten optimal fedtsyresammensætning. De er fyldte med enkeltumættede fedtsyrer, har lidt af det flerumættede - og næsten intet umættet fedt. Jeg har kolleger på forskellige varianter af LCHF diæter og ved at de må spise mandler - så det her kunne være en fin snack til dem/andre der spiser LCHF.



Opskriften er super enkel: 2 dl vand, 1 spsk groft salt og 200 g mandler kommes i en pande, og vandet bringes i kog. Jeg ryster mandlerne lidt undervejs, men i det store hele skal vandet bare koge af, og mandlerne dækkes af et tyndt lag salt undervejs. Når vandet er kogt af, så lægger jeg mandlerne på en plade med bagepapir og rister mandlerne midt i ovnen ved 150C i 20-25 minutter. Igen skal de egentlig bare passe sig selv, men jeg vender dem lige undervejs en enkelt gang eller to.
Når de er færdige (de skal se tørre ud. De må godt blive lidt brune, men de må ikke begynde at dufte for meget, for så vil de smage 'brændt') lader jeg dem køle ned, og så er de klar til at blive serveret. De kan også holde sig, hvis man lægger dem i en lufttæt beholder efter de er kølet ned. Men.... de bliver nu oftest spist samme dag, som de er lavet...

Udekontoret indtages

Hvor er det bare skønt med solskin og sommerferie! Det er jo til at blive glad i låget af. Så i anledning af det gode vejr flytter jeg ud i haven og arbejder på terrassen i dag. Det er dejligt at kunne sidde udenfor og arbejde igen (Tænk, hvis man også kunne gøre det på arbejdet i stedet for at sidde på det der lille indelukkede, fimsede og mørke kontor. Jeg tror faktisk det ville være godt for både min arbejdsglæde og for min produktivitet!) efter at have frosset den første uge af ferien. Og dejligt med  stauder og krydderurter og sommerfuglebuske og masser af flyvende insekter at kigge på hele vejen rundt om terrassen. Og en fjollet fiber-kat, der sniger sig ind og går til angreb på det hele....

Jeg har besluttet mig for at bruge den næste uge på (at forsøge!) at få afsluttet nogle af alle de mindre projekter, der ligesom er blevet glemt og har ligget stille i en periode. Nu skal der ryddes op! 




Nogen gange undrer jeg mig over hvorfor et projekt går i stå. Jeg mangler for eksempel en halv vante på en fødselsdagsgave. Det er jo ikke noget, der er svært eller burde tage lang tid. Garnet er lækkert. Jeg holder af at strikke fler-farvet. Hvorfor er det så lige, at jeg så tæt på at være færdig med vanterne går i stå, og de får lov til at ligge? Jeg undrer mig...


Modsat undrer jeg mig ikke over hvorfor jeg er gået i stå med disse strømper. De er strikket fra tåen og op i noget rigtig lækkert garn, som jeg var så heldig at vinde i en konkurrence. I et fint lille hulmønster/bladmønster, der er afvekslende og morsomt at strikke. Her er jeg kommet til hælen, dvs jeg er cirka halvvejs, og har her fundet ud af at jeg et stykke nede ikke har fået fat i alle masker et sted, hvor man strikker tre masker sammen til en. Dvs at jeg har en maske, der hænger frit og vil kunne løbe (lige nu fanget af en sikkerhedsnål! Ses nederst i venstre hjørne). Og så var det jeg gik i stå! Bandende og svovlende. Hvorfor er det lige, at jeg aldrig husker at bruge en livline, når jeg strikker hulmønstre, så det er til at trævle op, når man laver en fejl? Vrisse vrisse, hvor kan jeg blive irriteret på mig selv ind i mellem. Men nu skal strømperne strikkes færdige - livline eller ej - og jeg vil forsøge bare at sy den flyvske maske fast. Jeg tror det kan lade sig gøre helt uden, at det vil kunne ses - og kan det ikke lade sig gøre, så bliver de fgm trævlet op, og jeg starter forfra.



Et tredje glemt projekt er Raka rör sjalet. Igen er der ikke nogen speciel grund til at det er blevet glemt, men sådan lidt i bagklogskabens lys, så har jeg nok bare strikket ret mange sjaler og tørklæder i en periode, og mon ikke jeg bare har 'fået nok'? Det er i hvert fald ikke garnets skyld, at det er blevet overset. Det er filisilk og virkelig lækkert at arbejde med. Og jeg elsker farven (som ikke er helt rigtig på fotoet. Den er mere gul og solskinsagtig i virkeligheden!!!), så jeg glæder mig til at komme i gang med det igen. Det kunne godt ende med at blive det strikketøj, som jeg sidder med hver aften, når der skal hygges og snakkes med familien. Hyggestrik, hvor der ikke skal følges et indviklet mønster eller holdes styr på farver, men hvor man kan snakke og hygge samtidigt med at man strikker.... det er dejligt.

Sunday, July 22, 2012

Sommersjalet er klar - og det er jeg også!

En del af den første uge af min sommerferie er blevet brugt på at hækle sommersjalet færdig - nogen gange sådan lidt modløst, for med det vejr og den vejrudsigt, der har været, så var der ikke altid meget der tydede på at der ville blive brug for et lille let bomuldssjal til en varm sommeraften. Tværtimod tydede det mere på at der var brug for en ulden sweater! Men nu er sjalet færdig, og sørme om ikke der er lovet sommervejr de næste par dage. Det er rigtig dejligt, for jeg var begyndt at trænge til varme og sol. Jeg er ellers ikke den helt store soldyrker, men der har været et par dage, hvor jeg har frosset og hvor vejret har lignet efterårsvejr, og så begynder det at være lidt u-sjovt. Sommer om sommeren og efterårsstorme om efteråret, tak!
Så jeg glæder mig til at sidde udenfor på terrassen og nyde solnedgangen i aften. Mig og mit nye sjal. Og måske et glas hyldeblomstsaft eller køligt hvidvin og de sidste jordbær fra haven...






Sjalet er hæklet i Mandarin garn, dvs bomuld. Perfekt til sommerbrug. (Altså sommer, som i RIGTIG sommer med sol og varme. Ikke det her kolde blæsevejr, der har præget den første uge af min sommerferie) Det var et nemt mønster, og jeg har egentlig overvejet om ikke jeg skulle lave flere af disse sjaler, men i andre materialer. Et mere vinterligt sjal i tyndt uldgarn - og måske et til festbrug i silke eller hør? Jeg kan rigtig godt li' hørgarn. Det har sin helt egen fine glans. Men det er lidt trælst at arbejde med - det er hårdt og bliver lidt stift lige indtil det er blevet vasket nogen gange, så det  ikke så tit at jeg bruger det. Det er jo egentlig synd, for det bliver fint og blødt efter vask - og beholder den der helt specielle glans.

Nu hvor sjalet er færdig, så er jeg gået lidt i tænkeboks med hvad jeg skal fortsætte med. Jeg har flere småprojekter, der ligger og er blevet lidt glemt af den ene eller den anden grund. Og så har jeg et par store projekter, der ligger stille, fordi det er for tungt og varmt at strikke på f.eks giraf-trøjen på denne årstid (det var jo det projekt, jeg skulle have haft frem de dage, hvor jeg gik og frøs i sidste uge!!). Så skal jeg fokusere på nogle af de projekter, der ligger stille - eller skal jeg starte noget nyt op? Det vil jeg tænke lidt over denne eftermiddag, mens jeg nyder solen og rydder lidt op i tidselskoven...



Monday, July 16, 2012

Maoskoene, der blev glemt

For snart to måneder siden tog jeg et par maosko og en kasse broderigarn med på en tur tværs over Danmark og retur. Bagtanken var at brodere på dem undervejs, så de måske kunne blive lige så fine som de gamle blomstrede yndlings, der desværre var slidt helt op... Men hvad jeg ikke helt havde forudset var, at jeg blev køresyg undervejs, og jeg nåede kun at brodere på den ene sko, inden jeg måtte give op. (Jeg plejer faktisk aldrig at blive køresyg, men måske man bare kigger mere ned på det man laver, når man broderer end man gør når man f.eks strikker? Eller hvad der nu ellers kan trigge en pludselig køresyge?) Og hjemme igen fik maoskoene lov til at ligge og ligge, helt glemte og oversete. Altså lige indtil nu, hvor Verdens Broderidagen er begyndt at 'spøge' i min bevidsthed, og jeg har fundet broderigarnet frem igen. Og så samtidigt genfandt maoskoene.




Jeg har valgt at sy nogle meget simple mønstre på skoene, for det viste sig at være svært at sy ved tæerne, hvor det er svært at have hånden inden i skoen til at tage i mod nålen og returnere den. Så det blev mest til  cirkler i forskellige sting og farver. Og lidt franske knuder hist og her.

Det har faktisk været et ret sjovt projekt. Der er selvfølgelig begrænsninger i hvad man kan lave, fordi man ikke rigtigt kan komme til at sy ude ved tæerne, men det var et fint lille projekt, og det kunne sagtens udvides med tryk, perler og pailletter. Det ville have været en fin måde at lave meget personlige indesko til ungerne, dengang de gik i børnehave og man aldrig kunne kende forskel på skoene, der oftest befandt sig i en bunke i garderoben... Gad vide om man kan lokke teenagere til at gå med indesko, hvis der blev broderet lidt på dem? Det ville nok give færre huller i strømperne.... 

Thursday, July 12, 2012

Sommerferiedrømme om Verdens Broderidagen og meget mere

Nu er der kun een enkelt lille bitte arbejdsdag tilbage, inden jeg kan kaste mig over nogle af alle de projekter, som jeg har brugt den sidste uges tid på at drømme om skal ske i min ferie. Jeg er bange for, at der er projekter og ideer nok til mere end de tre ugers ferie, som det drejer sig om! Sådan går det vel tit, når man glæder sig rigtig meget til et eller andet - man forestiller sig en hel masse - og så bliver virkeligheden måske ganske anderledes, når det kommer til stykket? Og nogen gange er virkeligheden bedre end drømmene, og nogen gange var drømmene de bedste...
Jeg prøver på at være bare en lille bitte smule realistisk i mine drømmerier. Forsøger! Men der er rigtig mange ting, som jeg gerne vil. En masse ting, som jeg gerne vil have gjort færdige. En masse ting jeg gerne vil nå at se rundt omkring - udstillinger, film og musik. Bøger der skal læses. Gid det var tre måneder og ikke tre uger at jeg havde at gøre godt med.

Men en ting, som jeg gerne vil nå i min ferie er at deltage i Verdens broderidagen. Jeg er ikke selv en særlig erfaren 'brodøse', men jeg havde et kursus med Rikke Ruff for et par år siden, og det var fantastisk. Sjovt og udfordrende, fantastisk selskab og så var det nogle fantastiske broderier, der kom ud af det fra nogle af de andre kursusdeltagere. Så det initiativ har jeg bare rigtig meget lyst til at støtte op om! Måske jeg også kan lære noget selv!

Men nu vil jeg nyde et glas rødvin, mens jeg hækler lidt videre på 'sommerferietørklædet'.


Jeg kan ikke nå at blive færdig inden sommerferien, men der er da en fair chance for at det bliver færdigt i løbet af ferien - og hvis jeg er rigtig heldig, så kommer der vel også et par enkelte dage med solskin undervejs, så jeg kan få opfyldt drømmen om at have det på en lun sommeraften på terrassen!

Saturday, July 7, 2012

Mormors moderniserede stikkelsbær trifli

Overskriften på dagens blogindlæg er faktisk fup og fidus. Jeg kan slet ikke huske min mormor lave stikkelsbærtrifli. Hun lavede rigtig mange andre desserter, og hun var god til det, for hun havde haft et forsamlingshus og har lavet mad til mange fester i sin tid der. Jeg kan godt huske hendes trifli. Den var med svesker, som jeg ikke kunne li', så jeg spiste den gode vaniliecreme, makronerne og flødeskummet, og levnede sveskerne. Men jeg har de fineste røde stikkelsbær i haven lige nu, og det er lige tiden at plukke dem, så derfor vil jeg forsøge at lave en mormor-agtig trifli, men med stikkelsbær i stedet for de der svesker, der i hvert fald da jeg var barn, havde det med at vokse og vokse i min mund.

Først laver jeg en kompot af 500 g stikkelsbær, 150 g rørsukker, ½ vaniliestang og saft og fint revet skal af en ½ citron. Min mormor ville jo have kogt dem på svag varme til de var tilpas, men jeg har læst en opskrift af Claus Meyer, hvor han bager dem i ovnen v 150 C i 20-25 minutter i stedet, og det afprøver jeg. Jeg bager tit mine rabarber i ovnen, når jeg laver rabarberkompot, så mon ikke at det er fint til stikkelsbær også?


Det gode ved at lave kompot i ovnen er at rabarberstykkerne eller stikkelsbærrene ikke koger så let ud, som de ellers tit gør, når man koger dem i en gryde under omrøring.


Mens kompotten køler helt af, laver jeg en råcreme. Min mormor ville have lavet en vaniliecreme og brugt husblas til at få den til at blive helt budding-agtig. Jeg er både vegetar og lidt doven, så jeg laver i stedet en råcreme ved at piske 4 pasteuriserede æggeblommer med vaniliekorn fra en stang vanilie og 50 g flormelis indtil det er helt tykt. På den måde undgår jeg både gelatinen og får en lettere og mere fløjlsblød creme.


Så blander jeg forsigtigt flødeskum fra 1½ dl piskefløde i æggecremen, indtil cremen er helt ensartet og blød og luftig. Cremen er lidt tynd på dette tidspunkt, men det er ok. Den vil stivne og blive helt perfekt i køleskabet senere.

Og så er det tid at 'bygge' triflierne ved skiftevis at komme et lag kompot, nogle knuste makroner og et lag råcreme i skålene lige så mange gange som der er plads til i skålene....



Så sættes portionerne i køleskabet en time eller to (eller til næste dag hvis man kan lade dem stå så længe) så cremen kan stivne, makronerne kan suge lidt af væden fra kompotten, og det hele 'sætter sig'. Der er nok et stykke til den slags trifli, som min mormor lavede, men jeg synes min 'moderniserede' version uden svesker og med en lettere creme er meget dejlig. Jeg bytter ikke....





Thursday, July 5, 2012

Lidt om hvordan dagen endte godt...

Det har været en rigtig lang dag på arbejdet i dag. Og tingene har drillet. Heldigvis tilbød Brygmesteren at lave aftensmaden, og hjemme ventede der oven i købet en dejlig overraskelse, nemlig en fødselsdagsgave med det dejligste z-tvundne garn fra Heidi, som jeg vil bruge til at tve-binde vanter med. Tve-binding er en gammel strikketeknik, der nok har været mest anvendt i Norge og Sverige. Man strikker med to tråde (lidt ligesom når man strikker to-farvet), men snor trådene på en speciel måde hele tiden, og på den måde får man vanter, der er tættere, og derfor både mere slidstærke og varmere end normalt. Heidi, der har givet den fine gave, er selv rigtig god til at tve-binde (se f.eks her) - og vi lærte det sammen for to år siden på et rigtig dejligt kursus på strikkefestivallen på Grötö.  Så ud over at gaven er dejligt garn i smukke farver, så er det også et dejligt minde om en fantastisk strikkefestival i godt selskab! 



Nu skal jeg så have fundet ud af hvilke farver, der skal bruges sammen - og have fundet et godt mønster! Dejlige ting at sidde og hygge med i sofaen ovenpå en lang dag!

Jeg nåede også at runde bistaderne nede bagerst i haven i dagens absolut sidste solstråler. Det er ret svært at fotografere flyvende bier med mit lille kamera, der ikke rigtigt kan zoome ind, men man kan måske lige akkurat ane nogle små pletter på billedet i nærheden af flyvespalten på det bistade, der er tættest på.


Så jeg mavede mig forsigtigt hen til stadet liggende fladt på jorden og med kameraet i strakt arm for at tage et bedre billede. Jeg er nemlig både doven (og gad ikke gå ind og tage bidragten på) og samtidig er jeg pivet og vil gerne undgå at blive stukket. Så ærbødig afstand og strakt arm! 


Selv på dette tidspunkt, hvor solen er næsten væk, er der stadig livlig aktivitet ved bistaderne. Jeg hygger mig meget med, at vi har fået bier og glæder mig til hjemmelavet honning og fantaserer om at bruge min egen honning i alt lige fra honningkage i bedste Christiansfelder-stil til hjemmerøget laks med honning-chili 'topping'. Uhm....

Wednesday, July 4, 2012

Bølgegang

Bølgerne kan godt gå lidt højt i den lille familie, når man har pre-teenagere og teenagere. Man kan godt blive helt forpustet og forvirret og ked af det ind i mellem, når man ikke forstår hvad der dog kan trigge de voldsomme følelser, der kan rumstere rundt. Og så er det ikke mig, der har det værst, men hende. Og ingenting kan man gøre, mens det står på. Det er så synd.

Nu er der ro igen på førstesalen, og jeg vil slutte dagen af med en række eller to på mit nye hækletøj. Det er meget passende for aftenens forløb et bølgemønster.





Det bliver til et let sommer-sjal til de lune sommeraftner, som jeg forestiller mig, der vil være mange af i min sommerferie. Mønsteret har jeg fundet i en lille bog af Sys FredensGarnet er 'mandarin' fra SandnesGarn - og jeg tror den bedste beskrivelse af farven er 'lys sandfarvet',  og da jeg valgte den, så forestillede jeg mig at den ville være fantastisk til naturfarvede hørnederdele og sort - og selvfølgelig sommerlig solbrændthed. Med 1½ uge til min sommerferie starter, så kan det være jeg når at blive klar til terrassen!