Sidste weekend var en 'stille-weekend'. Sådan en weekend, som jeg forsøger at holde helt fri for aftaler, forpligtigelser, festivitas og alt hvad der bare lugter den mindste smule af 'pligt' og 'jeg burde også', for at få et pusterum i de perioder, hvor dagligdagen er fyldt med travlhed og deadlines og en billion ting, man burde og som man ikke når. Så denne weekend brugte jeg på noget så mentalhygiejnisk som en tur i haven, hvor jeg nød det fantastiske septembervejr med både regn og rusk og høj himmel med sol. Og alt sammen nærmest på en gang.
Det er rigtig blevet efterår derude nu. Græsset flyder med en blanding af blade og nedfaldsfrugt. Stauderne er afblomstede og visne. Urtehaven ligner jeg ved ikke hvad. Mange ting er høstede forlængst, mens enkelte andre ting står og ser noget triste ud, når de står der og rasler med bladene og svajer i vinden.
Jeg har også et lille paradisæbletræ derude. Det er cirka tre år gammelt. Det har den fineste lille stamme - og en tæt og velformet krone. Det er et rigtig træ at se på, bare i miniatureformat - sådan cirka min højde - og derfor meget nemt at plukke æblerne på. Jeg plukkede alt hvad der var på træet - og fik vel omkring tre liter små højrøde æbler ud af det.
Nu lyder det måske lidt selvmodsigende at jeg har en 'stille weekend' for så at kaste mig ud i at lave paradisæblegele, men det er det egentlig ikke. Det er nemlig meget meget nemt at lave paradisæblegele. Faktisk er det nok noget af det nemmeste at lave.
Opskriften lyder i al sin enkelthed.
Pluk og skyl paradisæbler. De skal hverken skrælles eller have fjernet kernehuse eller stilke.
Kom i en gryde og dæk med vand.
Kog 1 times tid til de er smattet godt ud. Du behøver ikke røre.
Hæld æblemos/vand op til afdrypning i en gelepose - og har du ikke sådan en, så brug et rent viskestykke i en sigte, der bliver sat over en gryde, så æblesaften kan dryppe derned. Lad det stå til næste dag.
Mål hvor meget saft, der er dryppet af og tilsæt 9 dl sukker pr liter saft.
Kog op og lad koge i ti minutters tid, mens du skummer skummet af.
Hæld saften på glas du har skyllet i atamon-vand., og sæt låg på med det samme.
Geleen vil stivne i løbet af et par timer - men panik ikke hvis det ikke er klar efter et par timer - måske er det først klar næste dag - det kommer an på hvor meget pektin, der er i dine æbler. Min æblegele i år stivnede nærmest med det samme, men det varierer fra æblesort til æblesort. (Vil det ikke stivne, så kog det op igen og lad det koge længere tid. )
Du har nu noget virkelig delikat gele med den smukkeste farve og dejligste duft og smag, der plejer at falde i både børn og voksnes smag. Og som vil give dig street credit hos enhver svigermor eller madsnob, når de hører, at du har lavet det selv. (Men lad være med at fortælle dem, hvor let det var... )
Det er rigtig blevet efterår derude nu. Græsset flyder med en blanding af blade og nedfaldsfrugt. Stauderne er afblomstede og visne. Urtehaven ligner jeg ved ikke hvad. Mange ting er høstede forlængst, mens enkelte andre ting står og ser noget triste ud, når de står der og rasler med bladene og svajer i vinden.
Jeg har også et lille paradisæbletræ derude. Det er cirka tre år gammelt. Det har den fineste lille stamme - og en tæt og velformet krone. Det er et rigtig træ at se på, bare i miniatureformat - sådan cirka min højde - og derfor meget nemt at plukke æblerne på. Jeg plukkede alt hvad der var på træet - og fik vel omkring tre liter små højrøde æbler ud af det.
Nu lyder det måske lidt selvmodsigende at jeg har en 'stille weekend' for så at kaste mig ud i at lave paradisæblegele, men det er det egentlig ikke. Det er nemlig meget meget nemt at lave paradisæblegele. Faktisk er det nok noget af det nemmeste at lave.
Opskriften lyder i al sin enkelthed.
Pluk og skyl paradisæbler. De skal hverken skrælles eller have fjernet kernehuse eller stilke.
Kom i en gryde og dæk med vand.
Kog 1 times tid til de er smattet godt ud. Du behøver ikke røre.
Hæld æblemos/vand op til afdrypning i en gelepose - og har du ikke sådan en, så brug et rent viskestykke i en sigte, der bliver sat over en gryde, så æblesaften kan dryppe derned. Lad det stå til næste dag.
Mål hvor meget saft, der er dryppet af og tilsæt 9 dl sukker pr liter saft.
Kog op og lad koge i ti minutters tid, mens du skummer skummet af.
Hæld saften på glas du har skyllet i atamon-vand., og sæt låg på med det samme.
Geleen vil stivne i løbet af et par timer - men panik ikke hvis det ikke er klar efter et par timer - måske er det først klar næste dag - det kommer an på hvor meget pektin, der er i dine æbler. Min æblegele i år stivnede nærmest med det samme, men det varierer fra æblesort til æblesort. (Vil det ikke stivne, så kog det op igen og lad det koge længere tid. )
Du har nu noget virkelig delikat gele med den smukkeste farve og dejligste duft og smag, der plejer at falde i både børn og voksnes smag. Og som vil give dig street credit hos enhver svigermor eller madsnob, når de hører, at du har lavet det selv. (Men lad være med at fortælle dem, hvor let det var... )
No comments:
Post a Comment