På med vanten

Indrømmelse. Jeg kunne godt have brugt en lidt længere sommerferie. Der er masser af ting, som jeg ikke nåede at blive færdig med - og nok lige så mange ting, som jeg slet ikke kom i gang med, men kun nåede at drømme om. Men sådan er det så - ferien er slut og jeg må igang igen. Det er ikke fordi jeg ikke kan li' mit arbejde - det kan jeg - det er både sjovt og udfordrende og spændende, og jeg har søde kolleger. Men jeg kan bare sagtens få mine dage til at gå med at hygge med mine egne projekter, passe min have, lave mad, bage en kage eller to, læse gode bøger og kramme med fiberkatten. Så det er lidt vemodigt at ferien er slut. Og sommeren er også næsten slut. De lyser nætter er i hvert fald.

Jeg er sådan lidt en frossenpind, og min daglige 11 kms cykeltur til arbejdet kan godt være en kold oplevelse om efteråret og vinteren, så derfor har jeg kastet mig over at strikke vanter, så jeg er klar til efterårets komme. Dette første par vanter har været et eksperiment.

Det har været sjovt at se hvordan farverne arbejder sammen og 'stjæler lys' fra hinanden - og udfordrende at få mønsteret til at passe, når maskeantallet blev ændret i forbindelse med at tommelfingerkilen blev strikket og ved indtagningerne til sidst. Jeg er egentlig ret glad og begejstret for resultatet, men desværre er vanterne undervejs blevet lovet væk til yngste-barnet. Men så må jeg jo strikke et par mere til mig selv. Jeg er så også kommet til at love et par væk til en af svigerinderne, så måske det er godt at jeg er i lidt god tid med at strikke vanter, for det bliver så ikke lige nu at jeg får strikket vanter til mig selv. Det gode ved at skulle strikke til svigerinden er i øvrigt at jeg jo var nødt til at tage ud købe mere garn til projektet. Så jeg havde en dejlig time hos Ellen, hvor jeg prøvede at finde nye farver. Svigerindens yndlingsfarve er lilla, så der skulle selvfølgelig være lilla i mellem, men der ud over var der frit valg. Og det var svært at vælge!

Farvegengivelsen er ikke helt rigtig på dette billede. Den grønne bagerst i billedet er faktisk æblegrøn - og den 'beige' forrest i billedet er i virkeligheden 'oliven grøn', mens den røde er lidt mere 'teglrød', og knapt så 'rusten' som på billedet. Det bliver rigtig sjovt at se hvordan vanterne bliver i disse farver. Det er næsten det sjoveste ved at strikke flerfarvestrik - den der 'magi', der sker når man sætter forskellige farver sammen, og de så pludselig ændrer helt karakter alt efter hvilken nabofarve, at de får.

Det bliver vist til en dejlig søndag eftermiddag i skyggen på terrassen...