Jeg har strikket huen spring beret en del gange for et par år siden. Den har været brugt til gave til min svigermor, to svigerinder, og en veninde - og så har jeg lavet to til mig selv, der imidlertid begge to er forsvundet - jeg har en klar mistanke om at det er den midterste teenager, der er synderen, men hun benægter hårdnakket... (Men væk er begge huer. Gad vide om det ville hjælpe, hvis hun ryddede op på sit værelse?)
Jeg tror faktisk, der er noget med den model og så teenagere. Min ene svigerinde har nemlig et lignende problem med at 'holde på sin hue', for hendes yngste datter låner den konstant. Så når den omtalte hue nu står på min yngste nieces ønskeseddel, så kunne jeg godt få tanken, at det i virkeligheden er min svigerinde - altså min niece's mor - der har skrevet den på ønskesedlen. Men det er efter sigende ikke rigtigt. Det søde barn har simpelthen selv ønsket sig en hjemmestrikket hue - og hun har været inde på drops hjemmeside, for at vælge hvilken farve den i givet fald skulle strikkes i. Jeg synes faktisk det er lidt utroligt... et barn der ønsker sig hjemmestrik i julegave. Og af sin tante. Det er da ikke til at stå for!
Så nu har jeg så strikket den igen, og det var et hyggeligt gensyn. Det er et hurtigt 'strik'. Det meste foregår på pind 5.5, og garnet er 'nepal' fra drops - dvs en dejlig blød uld-alpaca blanding, og farven er lys grå (det synes jeg så ikke helt man kan se på billedet - der ser den mørkere ud end den er i virkeligheden!). Der er en mønsterrapport på 8 pinde, der er opbygget vældig logisk, så man hurtigt lærer mønsteret uden ad - så alt i alt tror jeg sådan en hue kan strikkes på en aftens tid foran fjernsynet. Måske to aftener, hvis man, som jeg, er lidt træt og forsøger at strikke den, mens jeg genser en Harry Potter film sammen med min yngste og har en tendens til at glemme at strikke....

Jeg har fået min egen yngste til at stå model. Jeg håber ikke det giver hende nogen ideer om at hun nu også skal have en hue... men selv hvis det gør, så kan jeg jo nok nå at strikke en mere inden jul!
No comments:
Post a Comment