Jeg har haft rigtig rigtig travlt på mit arbejde de sidste uger. Det er som om der er deadlines på alt her op til jul - og når der så oveni det kommer juleafslutninger på ungernes skoler og til deres fritidsinteresser, så bliver der hurtigt nok at se til. Men denne weekend skal jeg slappe af og hygge og kun lave lige præcis det, som jeg har lyst til. Planer har jeg selvfølgelig masser af: Bage nogle småkager og lave lidt konfekt - bare fordi Frigg og jeg har lyst. Sove længe, fordi jeg kan (og trænger). Strikke lidt på giraffen. Der mangler kun 27 pinde - så er jeg færdig med ryggen og tilbage på rundpindene for at strikke ærmer og så stiger hastigheden forhåbentlig lidt (NEJ - den bliver IKKE færdig til jul i år!)! Måske tulle ind til byen og se en film? Og så skal jeg benytte mig af at jeg endelig er hjemme på et tidspunkt, hvor der er dagslys - eller noget der ligner - så der også kan komme lidt billeder af noget strik på bloggen. Er det bare fordi jeg har lange arbejdsdage at jeg synes det er mørkt og nat døgnet rundt disse dage?
Til bage til billederne på bloggen: Jeg er blevet færdig med nogle flerfarvede vanter, som jeg startede på efter at have været i Ljubljana, hvor jeg jo fik sådan en akut lyst til at eksperimentere med flerfarvestrik med vrangen ud. Jeg trængte til vanter, og jeg havde et hæfte med Ruth Sørensens vanteopskrifter fra strikkegarnet.dk som jeg ikke havde fået afprøvet, og jeg havde et nøgle regnbuefarvet kaunigarn, så der var ikke så meget at betænke sig på.
Ideen var så at strikke et par vanter, hvor jeg i bedste dogme stil skulle:
2) kaunigarnet skulle bestemme farvekombinationerne, så ikke noget med at 'justere' fordi jeg synes nogle farver ville klæde hinanden mere end andre - og ikke noget med at lave to ens vanter.
Ideen med det første er selvfølgelig at afprøve nye måder at gøre tingene på, så jeg ikke kører rundt i den samme model altid (selv om jeg selv synes den er god!) - og ideen med det andet er, at jeg ikke skal lave pæne tone-i-tone vanter, men i stedet forhåbentlig ende med nogle farvekombinationer der - måske - kunne være sjove/anderledes/frække...
Og derudover var ideen at undersøge om bagsiden vil fungere 'udad'. Vil det se godt/sjovt/interessant ud? Og vil jeg hænge i trådene i praksis?
Og hvad var så resultatet af anstrengelserne?
Jeg kan godt li bagsiderne, men jeg synes ikke de er regelmæssige nok til at skulle være udad på vanterne. Jeg tror, man skal være meget struktureret i hvordan man snor de to tråde, for at det bliver rigtig godt - og det har jeg ikke været, selvom jeg egentlig synes jeg har forsøgt. Eller også så skal man gøre en dyd ud af at det netop ikke er super regelmæssigt, men er sådan lidt mere 'casual' og 'douce' i udtrykket? Det kunne jo blive noget nyt og trendy at have uregelmæssige vrangbagsider brugt som retsider???
En anden ting: mønsteret skal være et hvor man ikke har for mange masker i en farve i træk uden snoninger, for man kommer meget nemt til at hænge fast i de lange loops!
Farvemæssigt synes jeg at farveskiftene i kauni'en er for langsomme til at det helt har fået den effekt, som jeg havde håbet på (med flere frække pang-farvesammensætninger), men det er jo ikke kauni'ens skyld - det er bare mig der ikke plejer at strikke i kauni, og derfor ikke lige havde styr på den lille detalje. Garnet er sådan set fint at strikke med, og farverne gode - og hvor har det egentligt været sjovt at blive udfordret på trangen til at bestemme hvilke farver der skulle være sammen. Havde jeg selv bestemt, så havde jeg fået nogle ret anderledes vanter! Men det er jo netop det der gør 'dogme' princippet udfordrende - at man giver slip på hvad man normalt gør - og accepterer at prøve noget nyt, som måske/måske ikke? giver nye oplevelser og anderledes erfaringer...
Men den korte konklusion på dette første eksperiment med vrangsider er, at mine vanter får vrangen indad og retten udad helt på traditionel vis, og så vil jeg nok fortsætte med at tænke lidt over hvordan man kan udnytte en flerfarvestrikket vrang-bagside 'udad'!
Til bage til billederne på bloggen: Jeg er blevet færdig med nogle flerfarvede vanter, som jeg startede på efter at have været i Ljubljana, hvor jeg jo fik sådan en akut lyst til at eksperimentere med flerfarvestrik med vrangen ud. Jeg trængte til vanter, og jeg havde et hæfte med Ruth Sørensens vanteopskrifter fra strikkegarnet.dk som jeg ikke havde fået afprøvet, og jeg havde et nøgle regnbuefarvet kaunigarn, så der var ikke så meget at betænke sig på.
Ideen var så at strikke et par vanter, hvor jeg i bedste dogme stil skulle:
1) følge opskriften slavisk (og det er svært, når man som jeg har strikket mange vanter og efterhånden har udviklet visse vaner for hvordan f.eks en tommelfinger skal strikkes - eller hvordan man lukker af, så det bliver pænt)
2) kaunigarnet skulle bestemme farvekombinationerne, så ikke noget med at 'justere' fordi jeg synes nogle farver ville klæde hinanden mere end andre - og ikke noget med at lave to ens vanter.
Ideen med det første er selvfølgelig at afprøve nye måder at gøre tingene på, så jeg ikke kører rundt i den samme model altid (selv om jeg selv synes den er god!) - og ideen med det andet er, at jeg ikke skal lave pæne tone-i-tone vanter, men i stedet forhåbentlig ende med nogle farvekombinationer der - måske - kunne være sjove/anderledes/frække...
Og derudover var ideen at undersøge om bagsiden vil fungere 'udad'. Vil det se godt/sjovt/interessant ud? Og vil jeg hænge i trådene i praksis?
Og hvad var så resultatet af anstrengelserne?
Jeg kan godt li bagsiderne, men jeg synes ikke de er regelmæssige nok til at skulle være udad på vanterne. Jeg tror, man skal være meget struktureret i hvordan man snor de to tråde, for at det bliver rigtig godt - og det har jeg ikke været, selvom jeg egentlig synes jeg har forsøgt. Eller også så skal man gøre en dyd ud af at det netop ikke er super regelmæssigt, men er sådan lidt mere 'casual' og 'douce' i udtrykket? Det kunne jo blive noget nyt og trendy at have uregelmæssige vrangbagsider brugt som retsider???
En anden ting: mønsteret skal være et hvor man ikke har for mange masker i en farve i træk uden snoninger, for man kommer meget nemt til at hænge fast i de lange loops!
Farvemæssigt synes jeg at farveskiftene i kauni'en er for langsomme til at det helt har fået den effekt, som jeg havde håbet på (med flere frække pang-farvesammensætninger), men det er jo ikke kauni'ens skyld - det er bare mig der ikke plejer at strikke i kauni, og derfor ikke lige havde styr på den lille detalje. Garnet er sådan set fint at strikke med, og farverne gode - og hvor har det egentligt været sjovt at blive udfordret på trangen til at bestemme hvilke farver der skulle være sammen. Havde jeg selv bestemt, så havde jeg fået nogle ret anderledes vanter! Men det er jo netop det der gør 'dogme' princippet udfordrende - at man giver slip på hvad man normalt gør - og accepterer at prøve noget nyt, som måske/måske ikke? giver nye oplevelser og anderledes erfaringer...
Men den korte konklusion på dette første eksperiment med vrangsider er, at mine vanter får vrangen indad og retten udad helt på traditionel vis, og så vil jeg nok fortsætte med at tænke lidt over hvordan man kan udnytte en flerfarvestrikket vrang-bagside 'udad'!
No comments:
Post a Comment