Jeg har haft travlt på mit arbejde de sidste to - måske næsten tre - uger, så det er meget meget lidt jeg har fået lavet af mere sjove fiberrelaterede ting. Noget af det, der har taget tid fra hobbierne, var en tur til Universitetet i Ljubljana, hvor jeg gennem de sidste fem-seks år har arbejdet sammen med en jævnaldrende kvindelig forsker på et projekt om hvordan blodsukkeret reguleres i stressede situationer. Det har været super spændende, både fordi projektet har været spændende, men også fordi vi jo er kommet til at lære hinanden ret godt at kende på de år - og vi er meget ens på nogle områder (bl.a. alder, køn og uddannelse) - og meget forskellige på andre områder (de valg vi har taget undervejs i vores liv. Bl.a. er Milka enlig og har ikke fået børn - mens jeg snart har været gift i en million år og har fået tre børn og en mindre zoologisk have af husdyr). Vi er kommet til at kunne li' hinanden og diskuterer mange ting undervejs, så det er altid rigtig hyggeligt at besøge hende. Men også meget meget arbejdsomt. F.eks er det nok femte gang jeg er i Ljubljana, og det er først denne gang, jeg har set noget, der mindede om en garn forretning dernede! Der har aldrig været tid til noget der mindede om sightseeing før!
Garnforretningen viste sig nu mere at være en strik-design forretning end sådan en traditionel garnforretning. Man kunne godt købe garn i Niti niti, som forretningen hed - men det var absolut ejerens designs, der var i centrum. Hun (Simona Muc) arbejder meget med ultra tynde garner - eller med ultra tykke garner. Det første kalder hun 'spiderwebs', og der er virkelig en stor lighed med edderkoppespind i det hun laver. Da jeg besøgte hendes forretning, havde hun selv en tynd tynd kjole på, der var strikket fra det ene ærme til det andet, og hvor hun med vilje havde arbejdet med at variere maske størrelsen, så det blev mere 'levende' og lidt uens at se på. Det gav en vældig god effekt. Hun havde en helt glat sort kjole inde under strik-kjolen, og den sorte baggrund gjorde at man kunne følge maskeforløbet i strikket, der på ingen måde var simpelt. Det var på en måde et utroligt enkelt design - og samtidigt meget interessant at se på. Jeg kunne ikke lade være med at følge maskerne rundt, og det var jo nok også en del af ideen bag hendes designs. At gøre maskeforløbene så dragende. Hun havde flere forskellige ting strikket i disse ultra tynde garner - blandt andet en glansfuld mørk blå skjorte (silke garn?) med flipper og alt hvad der hører til en skjorte. Igen helt transparent. Den skjorte måtte godt være kommet med mig hjem!
Hun havde strikket råhvide forhæng til prøverummene i det meget tykke garn. Det lignede kokoner - sådan nogle kæmpe-sommerfugle-kokoner, der bare hang og ventede på at blive udklækket, og ud ville der komme de smukkeste farvestrålede sommerfugle.... eller også ville der komme blodtørstige aliens? Det gav virkelig associationer! På gulvet i forretningen var et tæppe med snoninger - igen strikket i det meget tykke garn - og der var 'søpindsvinsagtige' siddepuder.
Det var rigtig godt at se noget så anderledes strik, og jeg fik en vældig lyst til at strikke en kjole i et tyndt garn - sådan starte uden mønster og bare prøve den på undervejs og så bare se hvor inspirationen bringer mig hen. Og gerne med samme slags spindelvævsagtige mønster som i Simona Muc's designs.
En anden inspiration kom en morgen på hotellet. Jeg kom nemlig til at sidde ved siden af en kvinde med en meget interessant strikket hoodie på. Hætten var kantet med lidt lys pels, og selve trøjen var strikket som traditionel fair isle strik og i ret traditionelle mønstre og douce farver, men det der var meget specielt var at nogle af mønsterrapporterne havde 'vrangen udad'. Dvs disse mønsterrapporter fik et meget mere 'stribet' udtryk end normal fair isle. Det var ret iøjnefaldende for en strikke-nørd som mig, og jeg synes det havde en ret god effekt. Jeg har tidligere set hele sweatre strikket i fair isle, hvor 'vrangsiden' har været ud ad men jeg har aldrig tidligere set det brugt 'stribevis' som her. Jeg overvejer om jeg skal lave et par flerfarve-strikkede vanter med striber i skiftevis vrang og ret på samme måde som hoodien, jeg så i Ljubljana. Bare for at lege lidt med effekten selv. Det kunne der måske komme noget sjovt ud af.
En sidste strikkeinspiration fra min tur stammer fra lufthavnen, hvor jeg så de smarteste, lækreste og smukkeste benvarmere. Af alle unyttige ting i hele verden kommer benvarmere altså højt på listen, hvis jeg skulle skrive listen. Men de her! De var så smukke....Strikket i hulkrus og i rigtig gode farver. (Prøv at google 'hulkrus' og se nogle af de fantastiske ting, der kommer op - og så forestil Jer hvordan et par benvarmere i gode farver og det mønster faktisk kan få enhver til at 'ligne en million'.) Jeg overvejer seriøst om samtlige døtre, niecer og andre hunkønsvæsener, der får julegaver af mig, skulle begaves med benvarmere i hulkrus.... Eller måske jeg bare skulle have et par selv??
Det vil jeg overveje lidt. Jeg har vældig lyst til at starte noget nyt op - og det er helt sikkert blandt andet overspringshandlinger, fordi jeg er træt af giraffen.... Men måske jeg skulle forsøge at strikke den der giraf-sweater færdig inden jul? Så kunne den komme under juletræet, og jeg kunne starte på en hel masse nyt til mig selv i juleferien?
Garnforretningen viste sig nu mere at være en strik-design forretning end sådan en traditionel garnforretning. Man kunne godt købe garn i Niti niti, som forretningen hed - men det var absolut ejerens designs, der var i centrum. Hun (Simona Muc) arbejder meget med ultra tynde garner - eller med ultra tykke garner. Det første kalder hun 'spiderwebs', og der er virkelig en stor lighed med edderkoppespind i det hun laver. Da jeg besøgte hendes forretning, havde hun selv en tynd tynd kjole på, der var strikket fra det ene ærme til det andet, og hvor hun med vilje havde arbejdet med at variere maske størrelsen, så det blev mere 'levende' og lidt uens at se på. Det gav en vældig god effekt. Hun havde en helt glat sort kjole inde under strik-kjolen, og den sorte baggrund gjorde at man kunne følge maskeforløbet i strikket, der på ingen måde var simpelt. Det var på en måde et utroligt enkelt design - og samtidigt meget interessant at se på. Jeg kunne ikke lade være med at følge maskerne rundt, og det var jo nok også en del af ideen bag hendes designs. At gøre maskeforløbene så dragende. Hun havde flere forskellige ting strikket i disse ultra tynde garner - blandt andet en glansfuld mørk blå skjorte (silke garn?) med flipper og alt hvad der hører til en skjorte. Igen helt transparent. Den skjorte måtte godt være kommet med mig hjem!
Hun havde strikket råhvide forhæng til prøverummene i det meget tykke garn. Det lignede kokoner - sådan nogle kæmpe-sommerfugle-kokoner, der bare hang og ventede på at blive udklækket, og ud ville der komme de smukkeste farvestrålede sommerfugle.... eller også ville der komme blodtørstige aliens? Det gav virkelig associationer! På gulvet i forretningen var et tæppe med snoninger - igen strikket i det meget tykke garn - og der var 'søpindsvinsagtige' siddepuder.
Det var rigtig godt at se noget så anderledes strik, og jeg fik en vældig lyst til at strikke en kjole i et tyndt garn - sådan starte uden mønster og bare prøve den på undervejs og så bare se hvor inspirationen bringer mig hen. Og gerne med samme slags spindelvævsagtige mønster som i Simona Muc's designs.
En anden inspiration kom en morgen på hotellet. Jeg kom nemlig til at sidde ved siden af en kvinde med en meget interessant strikket hoodie på. Hætten var kantet med lidt lys pels, og selve trøjen var strikket som traditionel fair isle strik og i ret traditionelle mønstre og douce farver, men det der var meget specielt var at nogle af mønsterrapporterne havde 'vrangen udad'. Dvs disse mønsterrapporter fik et meget mere 'stribet' udtryk end normal fair isle. Det var ret iøjnefaldende for en strikke-nørd som mig, og jeg synes det havde en ret god effekt. Jeg har tidligere set hele sweatre strikket i fair isle, hvor 'vrangsiden' har været ud ad men jeg har aldrig tidligere set det brugt 'stribevis' som her. Jeg overvejer om jeg skal lave et par flerfarve-strikkede vanter med striber i skiftevis vrang og ret på samme måde som hoodien, jeg så i Ljubljana. Bare for at lege lidt med effekten selv. Det kunne der måske komme noget sjovt ud af.
En sidste strikkeinspiration fra min tur stammer fra lufthavnen, hvor jeg så de smarteste, lækreste og smukkeste benvarmere. Af alle unyttige ting i hele verden kommer benvarmere altså højt på listen, hvis jeg skulle skrive listen. Men de her! De var så smukke....Strikket i hulkrus og i rigtig gode farver. (Prøv at google 'hulkrus' og se nogle af de fantastiske ting, der kommer op - og så forestil Jer hvordan et par benvarmere i gode farver og det mønster faktisk kan få enhver til at 'ligne en million'.) Jeg overvejer seriøst om samtlige døtre, niecer og andre hunkønsvæsener, der får julegaver af mig, skulle begaves med benvarmere i hulkrus.... Eller måske jeg bare skulle have et par selv??
Det vil jeg overveje lidt. Jeg har vældig lyst til at starte noget nyt op - og det er helt sikkert blandt andet overspringshandlinger, fordi jeg er træt af giraffen.... Men måske jeg skulle forsøge at strikke den der giraf-sweater færdig inden jul? Så kunne den komme under juletræet, og jeg kunne starte på en hel masse nyt til mig selv i juleferien?
No comments:
Post a Comment