Maoskoene, der blev glemt

For snart to måneder siden tog jeg et par maosko og en kasse broderigarn med på en tur tværs over Danmark og retur. Bagtanken var at brodere på dem undervejs, så de måske kunne blive lige så fine som de gamle blomstrede yndlings, der desværre var slidt helt op... Men hvad jeg ikke helt havde forudset var, at jeg blev køresyg undervejs, og jeg nåede kun at brodere på den ene sko, inden jeg måtte give op. (Jeg plejer faktisk aldrig at blive køresyg, men måske man bare kigger mere ned på det man laver, når man broderer end man gør når man f.eks strikker? Eller hvad der nu ellers kan trigge en pludselig køresyge?) Og hjemme igen fik maoskoene lov til at ligge og ligge, helt glemte og oversete. Altså lige indtil nu, hvor Verdens Broderidagen er begyndt at 'spøge' i min bevidsthed, og jeg har fundet broderigarnet frem igen. Og så samtidigt genfandt maoskoene.

Jeg har valgt at sy nogle meget simple mønstre på skoene, for det viste sig at være svært at sy ved tæerne, hvor det er svært at have hånden inden i skoen til at tage i mod nålen og returnere den. Så det blev mest til  cirkler i forskellige sting og farver. Og lidt franske knuder hist og her.

Det har faktisk været et ret sjovt projekt. Der er selvfølgelig begrænsninger i hvad man kan lave, fordi man ikke rigtigt kan komme til at sy ude ved tæerne, men det var et fint lille projekt, og det kunne sagtens udvides med tryk, perler og pailletter. Det ville have været en fin måde at lave meget personlige indesko til ungerne, dengang de gik i børnehave og man aldrig kunne kende forskel på skoene, der oftest befandt sig i en bunke i garderoben... Gad vide om man kan lokke teenagere til at gå med indesko, hvis der blev broderet lidt på dem? Det ville nok give færre huller i strømperne....