Sensommersol og gyldenris

Fy føj, hvor 'Det Virkelige Liv' pludselig fik ram på mig. Endnu en omstrukturering på arbejdet for et par uger siden hastigt efterfulgt af deadlines, der nærmer sig på 'Vigtige Projekter' og et tre-dages statistik kursus (hvor jeg lige nu forsøger at ignorere at der er en mundtlig eksamen om et par uger, for hvordan får jeg tid til at lave den eksamensopgave? Nå - den tid, den sorg!) oven i alt det normale arbejde/taxakørslen med diverse unger/+ madlavning, rengøring og andre husmoderlige pligter. Det kan være svært at nå det hele. Og at rumme det hele. Men det skal dagens blogindlæg ikke handle om. Det skal i stedet være en hyldest til det dejlige sensommervejr vi har haft fornøjelsen af de sidste uger. For sjældent synes jeg at august og september har budt på så mange dejlige dage med høj sol og blå himmel - og hvor kan himlen dog synes høj sådan en sensommerdag! - og med en masse summende bier i gyldenrisene nede ved åen. 

Jeg har været dernede for at plukke netop gyldenris - og det var fantastisk. Dejligt duftende blomster, de mange travle bier (måske oven i købet mine egne?), og jeg oplevede at blive fyldt af en ro, der egentlig var i skærende kontrast til det lidt for hektiske liv, som jeg har disse dage/uger. Det bliver ikke sidste gang jeg 'melder mig ud' af mit eget liv for en kort stund, for at begive mig ud et sted hvor jeg ikke kan nås af kolleger/børn/familie/nogen som helst - og hvor livet bliver simpelt og banalt og drejer sig om bare at 'være tilstede'. Nå ja, og så samle gyldenris til plantefarvning.  

Gyldenris farver den smukkeste guleste gule man kan forestille sig. Det er simpelthen koncentreret solskin på fiberform! Der er så meget pang på den farve, at den næsten må kunne bruges som refleksbånd på huer og handsker til vinter. Eller måske som et varmende og bivirkningsfrit 'drug' mod vinterdepression, når det bliver koldt og mørkt om et par måneder??

Mon ikke en hue i dette garn vil give både varme ører og gode minder om sensommeren om et par måneder? Det er i hvert fald hyggeligt at sidde og strikke på den. Garnet er blødt, kaffen varm og selskabet godt. Hvad kan jeg ønske mig mere for en lørdag?