En køretur fra Rødovre til Musikefterskolen i Humble på Langeland tager 2½ time. Det er 2½ time hvor man ikke kan meget andet end at snakke med chaufføren, lytte til musik i radioen - og så altså strikke og hækle. Det kan faktisk være meget hyggeligt med den slags længere køreture uden børnene, for det giver tid og mulighed for at snakke lidt mere frit - og man kan ikke afbrydes, hverken af ungerne eller af at man burde gøre et eller andet. Støvsuge. Vaske tøj. Købe ind. Man kan bare sidde og sidde... Nogen gange er det godt!
Jeg havde pakket mit nye pang-farvede bomuldsgarn og noget fra lageret, og så var der dømt fri leg på køreturen.
Det første jeg lavede, var der nu ikke så meget pang farve over. Det var nemlig små forglemmigej'er, som jeg havde en ide om skulle bruges til at pifte en gammel sort jakke op med. Fastgjort med sikkerhedsnåle på indersiden af stoffet, så de kan tages af eller på - eller flyttes rundt med - helt efter humøret.
Jeg fik også startet på en ny grydelap efter Annes opskrift. Det er fascinerende at hver ny farve kan give grydelappen et helt nyt udtryk. Og så kan jeg godt li' det er et projekt, hvor jeg kan bruge alle de der små garnrester, der ellers ikke bliver brugt, fordi der ikke er nok til noget.
Denne her grydelap er blevet ret gul. Det ses ikke så meget på billedet, hvor farverne er mere blege end de er i det virkelige liv, men der er ret meget knald på. Faktisk er den knaldhamrende gul. Det tror jeg er ret godt, for jeg tænker den skal bruges som en gave til en, der holder virkelig meget af gult. Så jeg styrer min egen trang til at give den en omgang grøn for at dæmpe den lidt, og vil fortsætte med en par gule omgange mere. Det tror jeg, hun bliver glad for!
Finfina vårfärger :)
ReplyDeleteTak Mia! Det var lige hvad jeg havde lyst til i går. :)
ReplyDeleteVad du är flitigt! Fina blommer och härliga färger!
ReplyDeleteTak, Annuska. :) Men der er jo ikke så meget andet at lave i en bil. Og så er det hyggeligt! :) Farverne er bedre i virkeligheden end på foto'et. Desværre. Jeg overvejer lidt om jeg skal have et nyt kamera - eller om jeg bare skal acceptere at det er sådan mine billeder bliver...
Delete