Thursday, July 25, 2013

Kongen på bjerget

I Frejs gamle børnehave var der en jordhøj på legepladsen. Sådan en der kunne bruges til at kælke på om vinteren og lave vandrutsjebane på om sommeren. Eller man kunne lege 'Kongen på bjerget'. Kongen og hans 'mænd' stod på toppen af højen og skubbede så alle andre ned, der forsøgte at komme op. Det kunne godt se ret drabeligt og voldsomt ud, men når man er ca fem år, så er det en FANTASTISK leg. Og det er også en fantastisk leg, når man er en fem uger gammel kattekilling, der har fået farfars gamle læderpuf at lege på.

Halfdan er den suveræne konge. Han kan nemlig komme op på puffen i et enkelt spring. Det giver unægteligt en fordel overfor Vincent, der ikke kan. Og når først der er en oppe på toppen af 'bjerget', så er det meget meget svært for andre at komme op... På den måde er der faktisk ikke den store forskel på femårige drenge og fem uger gamle kattekillinger....










Og efter sådan en god leg er der brug for en pause, men derfor behøver man jo ikke forlade 'toppen af bjerget'... Vincent får ikke en chance sådan lige med det samme... :)

No comments:

Post a Comment