Friday, July 19, 2013

Renaissance sjalet (spoiler alert!)

Jeg startede på min sommerferie denne eftermiddag, og brugte den på at nyde solen ude på terrassen sammen med Renaissance sjalet og to pjankede katte. Det var lige sådan en første feriedag, som jeg havde drømt om. Ingen planer og masser af tid. Det trængte/trænger jeg til efter de sidste måneder med flytning og en masse deadlines på arbejdet. Det er vigtigt at passe på sig selv.

Eftermiddagens underholdning var det 'mystery' sjal, som jeg startede på for en uge siden - en uge senere end det egentlig startede op som knit-along på ravelry. Nu skal det jo være en overraskelse for deltagerne hvordan det kommer til at se ud - og selv om jeg er (mindst!) en uge bagefter 'alle andre', så har jeg det alligevel lidt dårligt med at vise billeder af det jeg har lavet. Men samtidigt er jeg faktisk lidt glad for dagens strik og har lyst til at vise det frem. Så nu kommer der først et par billeder af eftermiddagens selskab - Ib og Alice - så eventuelle Renaissance sjals strikkere, der ikke vil se mønsteret endnu, kan lade være med at læse videre. Og så kommer der lidt billeder af sjalet til allersidst i dette blogindlæg....

Men først lidt om dagens selskab i haven. Der var tre mænd, der kravlede rundt på stilladser og fugede og gjorde ved. Dem kommer der ingen billeder af, for de er ikke nær så sjove at fotografere som kattene. Så først er der Ib, der nød lidt frisk luft og solskin væk fra Iblingerne. På nedenstående billede er hun på vej hen til Alice....
- der ligger og 'gør sig til' for at lokke Ib til at komme og lege...
...og så går den vilde jagt ellers rundt om og op i æbletræet.
 ...men det er nu alligevel for varmt at lege, så Alice finder sig en 'rede' i en bonderose, mens Ib vender tilbage til huset og Iblingerne.
Og nu har eventuelle medstrikkere på renaissance sjalet haft chancen for at lukke blogindlægget uden at se billeder af sjalet, så her kommer der et par billeder af hvad jeg har nået indtil nu. Det er lidt svært at se mønsteret, når strikketøjet hænger samlet i en klump på en rundpind, så derfor har jeg taget en styroporplade og nogle knappenåle, og forsøgt at glatte et lille udsnit ud, så man bedre kan se mønsteret på sjalet. Altså det mønster, der er frigivet i 'clue 1' og clue 2' af mønsteret.
Jeg har forsøgt mig med et par nærbilleder af 'blad mønsteret' fra forskellige vinkler, fordi jeg synes, det er så fint. Det er en udfordring at tage gode billeder i stærkt solskin, men det lykkedes nogenlunde. Mønsteret står skarpt samtidigt med at man kan se at silken i garnet er sådan lidt skinnende i sollyset

Jeg havde helt glemt, hvor sjovt og samtidigt afslappende jeg synes det er at strikke hulmønstre. Der er simpelthen noget nærmest meditations-agtigt over at strikke den her slags mønsterrapporter, sikkert fordi man er nødt til at koncentrere sig og ikke samtidigt kan stresse over opgaver på jobbet/planlægning af indkøb/rengøring og hvad man nu ellers nogen gange stresser over. Og jeg synes Anne-Lise Maigaard, der har designet dette sjal, har lavet en meget fin og 'strikkevenlig' opskrift. Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor der skal strikkes mere på sjalet. 

No comments:

Post a Comment