Monday, July 22, 2013

Hej verden!

I går sluttede vi på at fuge huset om, stilladserne blev taget ned, og tilbage er der nu 'bare' to cm hvidt støv overalt både ude og inde. Det bliver så hvad min første uge af sommerferien kommer til at gå med at bekæmpe. Blandt andet. :)
Afslutningen på fugeprojektet blev så også afslutningen på 'hold-killingerne-spærret-inde-så-vi-ved-hvor-vi-har-dem'. Så i morges blev der savet en lille bitte åbning i den ene side af killingekravlegården, så de nu kan komme og gå, som de har lyst til. 

Halfdan var den første til at drøne ud gennem hullet. Han plejer ellers at være den mest forsigtige af dem, men her var han modig. Og hurtig. Han var væk, inden jeg nåede at hente fotografiapparatet.
Vincent kom hurtigt efter ham - og så gik den vilde jagt ellers rundt på Friggs værelse.

Der er dejligt mange kroge under en seng med sengeskuffer. Det føles dejligt trygt og sikkert, når man er en fire uger gammel killing og på udflugt for allerførste gang.

Lidt senere fandt de også ud af, at de kunne komme op i sengen. Det var også dejligt og trygt. Faktisk så trygt at man både kunne tage sig en rask lille slåskamp OG falde i søvn midt i det hele.....






Det er bestemt ikke kedeligt at have iblinger i huset. Det er faktisk meget meget sjovere at kigge på dem, end det er at støvsuge og vaske gulve... måske der er plads til en mere i sengen? :)

4 comments:

  1. Yup. Jeg indrømmer. Jeg er forelsket. De er bare for nuttede!

    ReplyDelete
  2. De er for skønne... Vi vil rigtig gerne kikke forbi. Hvor længe har I ferie? Vi får feriegæster i morgen....

    ReplyDelete
    Replies
    1. Vi har ferie to uger. Og kun planer af den kreative slags (f.eks bliver det i morgen tredje dag jeg plantefarver....) som er ret fleksible i forhold til at få gæster! :)

      Delete