Jeg øver mig i at blive voksen. Sådan noget med at når man er voksen så kan man lide både stegte sild, ost og frisk koriander. Og sikkert også nogle andre ting, som jeg ikke lige kan komme på.
Så derfor har jeg i år haft sået en række koriander i haven, så jeg kunne komme lidt frisk koriander i de retter, hvor opskriften siger at det hører sig til... fordi jeg tænker at hvis jeg lisom øvede mig lidt ind i mellem, så kommer jeg nok til at lære at kunne li' den på en eller anden måde. Eller i hvert fald til at synes bare lidt mindre dårligt om den.
Det blev ikke en succes. Hverken hos mig eller hos resten af familien. Og korianderen i haven blev ikke spist, men fik lov til at vokse sig stor og sætte frø. Mange frø blev det til.
Nu har jeg så høstet korianderfrø af egen avl til efteråret og vinterens mange indiske retter. Frøene ligger på et viskestykke og lufttørrer på spisebordet, og når man ind imellem sidder og piller plantedelene fra frøene, så breder der sig på magisk vis en duft af frisk koriander i hele huset, selv om der ikke er noget 'frisk' over korianderen længere. Det får kommentarer med på vejen fra teenagerne i retning af 'Sidder du nu igen og roder i den der pisurt!'... Heldigvis smager frøene ikke som planten lugter, så der er ingen protester over at der er korianderfrø i maden, mens selve planten altså konsekvent bliver omtalt som 'pisurt' og anses for at være helt uspiselig. Så forsøget på at blive 'voksen' og lære at holde af frisk koriander må siges at være meget mislykket. Til gengæld har jeg nu korianderfrø nok til det næste lange tid - så måske jeg af den grund alligevel skal have sået koriander i haven næste år også? Det vil jeg lige tænke over..... :)
No comments:
Post a Comment