Sunday, August 4, 2013

Sensommerhonningen

Vi har høstet sensommerhonningen i går. Men forberedelserne til høsten startede allerede i torsdags. Der satte vi en bitømmer mellem den nederste kasse (yngellejet) og de øverste kasser (hvor al den dejlige honning er). En bitømmer er et slags 'skillevæg' med sådan en smart 'bi-dør' hvor bierne kan gå ud, men ikke kan gå ind. Dvs at alle de bier, der sidder på honningtavlerne, når vi sætter bitømmeren på stadet, de vil kunne forlade honningtavlen, men de vil ikke kunne komme tilbage til tavlen. På billedet herunder kan I se hvor mange bier der typisk er på en tavle på denne tid af året. Til højre i billedet kan I se bitømmeren ligge. Den smarte 'envejs-dør' er den gule dims midt på pladen. 

På billedet herover kan I se bitømmerpladen på plads. Det ligner bare et låg med en mærkelig gul plet. Og det er det jo sådan set også. :)
To dage efter ser det sådan her ud udenfor stadet om morgenen. Der er mange bier i familien på dette tidspunkt af året, og de kan kun komme ind i den nederste kasse på grund af bitømmeren, så derfor klumper de sig sammen på selve stadet om natten/tidlig morgen. Og da vi et par timer senere hentede honningtavlerne ind til høst, så disse sådan her ud:
De er ikke 100% bi-frie, men der er jo meget forskel på tavlen som I kan se på det allerførste billede (fra dagen, hvor vi satte bi-tømmere i stadet) og så at have en tavle med måske 20 eller 50 bier, der kravler rundt. De få bier, der ikke har forladt tavlen, vil blive forsigtigt børstet af med honningbørsten, sådan at vi undgår at få bier med ind i garagen, hvor selve skrælningen og slyngningen af honningen foregår.

Når vi har taget alle honningtavlerne, og der kun er yngellejet tilbage, så giver vi dem noget bi-foder i stedet for den honning, som vi har taget fra dem. Det gør vi på den måde at vi fjerner den gule 'envejs-dør' på bitømmeren, sådan at vi nu har en skillevæg med et rundt hul i. På billedet ovenover er der bier på pladen, og de får lidt røg, for at få får dem til at gemme sig nede i yngellejet igen, så de ikke bliver mast, når vi sætter foderspanden på. Og de sidste genstridige bier bliver børstet væk...

Så kommer der en spand med foder (en slags sukkeropløsning) ovenpå hullet i pladen. Spanden står 'på hovedet', fordi der er små bitte huller i låget, som bierne kan bruge til at sutte sukkeropløsningen fra. Og til sidst kommer er en kasse rundt om spanden, så der kan lukkes for det hele.
Der er stadig alt for mange bier til at de kan være inde i yngellejet, men på denne årstid er det slet ikke noget problem.
Og nu ser bigården sådan her ud. Seks stader der alle består af to kasser. Den nederste med yngellejet - og ovenpå den en kasse med en spand foder.

I alt fik vi høstet omkring 120 kg honning i går, og langt størstedelen af honningen kom fra Hedvig og Thyra's familier, der jo er gamle etablerede familier (og i modsætning til Dagmar ikke har sværmet). Jeg tør ikke tænke på, hvor meget vi teoretisk set vil kunne få næste sommer, hvis alle seks familier overlever vinteren. Det bliver vist fast arbejde til et par dage eller tre.... :)

Vi har prøvesmagt den nyslyngede honning med blåbær fra haven, honningmelon og vanilieis. Det var meget meget godt. Stærkt vanedannende! 

5 comments:

  1. Jeg blev meget klogere på honning produktion og bi-livsstil denne weekend Jane og Leif, tak :-)
    Det var spændende kikning, lytning og læsning :-) ...og sådan en ny slynget honning smager bare godt :-) Jeg skulle have mindst to glass for helle familien kommer til at putte den på alt muligt så et glass honning holder ikke så længe

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det var rigtig dejligt, du, Thomas og Søren havde tid til at kigge forbi, Lidka. Jeg ville bare ønske jeg havde haft bedre tid til at snakke! Og du behøver jo ikke mangle honning foreløbigt, så spis bare løs. Jeg har jo et 'mindre lager'.... ;)

      Delete
  2. Vi er jo allerede godt i gang :-)

    ReplyDelete
  3. Tak for gennemgangen! Jeg må vist forbi til prøvesmagning:-) mums!!

    ReplyDelete