Saturday, April 21, 2012

Struktur og overflade




Denne weekend bliver brugt på kursus hos hovedstadens husflid, hvor Ursula Suter underviser i hvordan man kan danne forskellige tre-dimensionelle overflader og strukturer i filt ved at sy tyndt tyndt plastik på fibre, der er forfiltet ganske lidt - de hænger knapt sammen og man sidder lidt og tror at det ikke kan lade sig gøre - og så filte færdigt. Jeg har brugt en stor del af dagen i dag på at sy bitte små sting i noget, der vel burde have været snor-lige baner (men det var de ikke - det var jo mig der syede, og sådan noget går jeg nok mindre op i) på noget der lignede plastik (fordi det hovedsageligt bestod af plastik), filte det, og så pille trådene ud igen og derpå stille og roligt pille plastikken af og afsløre, der under plastikken var dannedes de fineste små lameller i silke-merino. Så små og så fine.....

No comments:

Post a Comment