Friday, December 28, 2012

Giraffer og Gerda

Det har været en rigtig dejlig jul - jeg har haft huset fuld af gæster et par dage og selv været ude et par dage, og i dag er derfor første dag, hvor vi bare er alene hjemme og ikke skal noget. Det er rigtig rart med sådan en 'fridag', som kan bruges på lige det man har allermest lyst til. Selvom det har været rigtig rigtig afslappet og hyggeligt at have familien på besøg i julen, så er det altså endnu mere afslappet, når vi er alene hjemme... Så i dag har familien sovet lige så længe, som hver enkelt havde lyst til og spist, når vi var sultne og lavet præcis det lidt eller meget som hver i sær nu havde trang til. Det er lykke at kunne det ind i mellem.

Min dag er gået med at lege med mit nye kamera. Jeg har indtil nu brugt et gammelt gammelt kamera, der ikke har kunne tage nærbilleder, og som jeg derfor med jævne mellemrum har bandet virkelig fælt af, når f.eks billeder af strik til denne blog har været helt horrible og uklare eller farverne har været helt hen i skoven. Det håber jeg så er slut nu, selv om fotografen jo ikke er blevet skiftet ud. 



Foreløbigt er jeg i hvert fald ganske godt tilfreds med dette forsøg på et nærbillede af  en af girafstriberne. Om kameraet så også vil være godt til f.eks nærbilleder af ensfarvet strik - ja det må tiden så vise.... Jeg skal nok også lige have lært nogle af alle special funktionerne (Pop art, f.eks) bedre at kende for at få de optimale billeder ud af det. Men indtil nu har det været sjovt at lege med det! Dejligt legetøj!

Der har også været tid til at kigge på garn-julegaverne. De er blevet begramsede, og jeg har surfet rundt på internettet og ravelry, mens jeg har dagdrømt om hvad de hver i sær skal blive til. F.eks har jeg fået dette smukke garn af min lillesøster, der åbenbart kender min svaghed for grønt:


Jeg  kunne sagtens se det blive til et sjal som dette. Eller en eller anden variant af et wingspan sjal som dette? Eller måske jeg hellere må indse jeg faktisk har rigeligt med sjaler og i stedet skal strikke et par vanter eller strømper mere, som f.eks disse?

Udover dagdrømmene om strik og garn, så er der faktisk også kommet et nyt projekt på pindene. Da julegave-strikkeriet var overstået (d.24. kl 13.40!), tog jeg mig sammen og fik strikket ryggen færdig på giraf-sweateren. Jeg ved ikke om det var adrenalinen i forbindelse med at få den sidste strikkede julegave af pindene, der gjorde at jeg endelig fik gjort ryggen færdig eller om det var almindelig eufori over julegaverne - men færdig blev den endelig (altså ryggen - der mangler stadig ærmer!) og for at fejre det, startede jeg op på en guernsey-trøje til mig selv.


Jeg er en frossenpind og trænger til en ny varm trøje. Og den skulle være ensfarvet. Og jeg har længe haft kig på Gerda, der er designet af Lene Holme Samsøe. Så nu er jeg startet, og det ser ud til at være et af den slags projekter, der bare glider. Det er jo rart ovenpå flere måneder med strikke-ulyst på grund af de flerfarvestrikkede vrangpinde på 'giraffen'. 

Jeg har en skummel bagtanke om at bruge guernsey-trøjen som en slags gulerod for at få strikket ærmerne på giraf-sweateren færdig i en fart. Noget med at jeg først må strikke på guernsey'en, når jeg er færdig med en omgang giraffer på Liv's sweater. Jeg ved ikke om det vil virke, for jeg har rygrad som en regnorm, når det kommer til strik, men det skal da forsøges. Alle tricks gælder for at få den sweater færdig, så jeg kan slippe af med den konstante dårlige samvittighed, og Liv kan få den sweater, som hun længe har ønsket sig!


Sunday, December 16, 2012

En hurtig hue med teenagerappeal

Jeg har strikket huen spring beret en del gange for et par år siden. Den har været brugt til gave til min svigermor, to svigerinder, og en veninde - og så har jeg lavet to til mig selv, der imidlertid begge to er forsvundet - jeg har en klar mistanke om at det er den midterste teenager, der er synderen, men hun benægter hårdnakket... (Men væk er begge huer. Gad vide om det ville hjælpe, hvis hun ryddede op på sit værelse?)

Jeg tror faktisk, der er noget med den model og så teenagere. Min ene svigerinde har nemlig et lignende problem med at 'holde på sin hue', for hendes yngste datter låner den konstant. Så når den omtalte hue nu står på min yngste nieces ønskeseddel, så kunne jeg godt få tanken, at det i virkeligheden er min svigerinde - altså min niece's mor - der har skrevet den på ønskesedlen. Men det er efter sigende ikke rigtigt. Det søde barn har simpelthen selv ønsket sig en hjemmestrikket hue - og hun har været inde på drops hjemmeside, for at vælge hvilken farve den i givet fald skulle strikkes i. Jeg synes faktisk det er lidt utroligt... et barn der ønsker sig hjemmestrik i julegave. Og af sin tante. Det er da ikke til at stå for!

Så nu har jeg så strikket den igen, og det var et hyggeligt gensyn. Det er et hurtigt 'strik'. Det meste foregår på pind 5.5, og garnet er 'nepal' fra drops - dvs en dejlig blød uld-alpaca blanding, og farven er lys grå (det synes jeg så ikke helt man kan se på billedet - der ser den mørkere ud end den er i virkeligheden!). Der er en mønsterrapport på 8 pinde, der er opbygget vældig logisk, så man hurtigt lærer mønsteret uden ad - så alt i alt tror jeg sådan en hue kan strikkes på en aftens tid foran fjernsynet. Måske to aftener, hvis man, som jeg, er lidt træt og forsøger at strikke den, mens jeg genser en Harry Potter film sammen med min yngste og har en tendens til at glemme at strikke....






Jeg har fået min egen yngste til at stå model. Jeg håber ikke det giver hende nogen ideer om at hun nu også skal have en hue... men selv hvis det gør, så kan jeg jo nok nå at strikke en mere inden jul!



Saturday, December 15, 2012

'Vrangvillige' vanter af den gode slags

Jeg har haft rigtig rigtig travlt på mit arbejde de sidste uger. Det er som om der er deadlines på alt her op til jul - og når der så oveni det kommer juleafslutninger på ungernes skoler og til deres fritidsinteresser, så bliver der hurtigt nok at se til. Men denne weekend skal jeg slappe af og hygge og kun lave lige præcis det, som jeg har lyst til. Planer har jeg selvfølgelig masser af: Bage nogle småkager og lave lidt konfekt - bare fordi Frigg og jeg har lyst. Sove længe, fordi jeg kan (og trænger). Strikke lidt på giraffen. Der mangler kun 27 pinde - så er jeg færdig med ryggen og tilbage på rundpindene for at strikke ærmer og så stiger hastigheden forhåbentlig lidt (NEJ - den bliver IKKE færdig til jul i år!)! Måske tulle ind til byen og se en film? Og så skal jeg benytte mig af at jeg endelig er hjemme på et tidspunkt, hvor der er dagslys - eller noget der ligner - så der også kan komme lidt billeder af noget strik på bloggen. Er det bare fordi jeg har lange arbejdsdage at jeg synes det er mørkt og nat døgnet rundt disse dage?

Til bage til billederne på bloggen: Jeg er blevet færdig med nogle flerfarvede vanter, som jeg startede på efter at have været i Ljubljana, hvor jeg jo fik sådan en akut lyst til at eksperimentere med flerfarvestrik med vrangen ud. Jeg trængte til vanter, og jeg havde et hæfte med Ruth Sørensens vanteopskrifter fra strikkegarnet.dk som jeg ikke havde fået afprøvet, og jeg havde et nøgle regnbuefarvet kaunigarn, så der var ikke så meget at betænke sig på.

Ideen var så at strikke et par vanter, hvor jeg i bedste dogme stil skulle:

1) følge opskriften slavisk (og det er svært, når man som jeg har strikket mange vanter og efterhånden har udviklet visse vaner for hvordan f.eks en tommelfinger skal strikkes - eller hvordan man lukker af, så det bliver pænt) 

2) kaunigarnet skulle bestemme farvekombinationerne, så ikke noget med at 'justere' fordi jeg synes nogle farver ville klæde hinanden mere end andre - og ikke noget med at lave to ens vanter.

Ideen med det første er selvfølgelig at afprøve nye måder at gøre tingene på, så jeg ikke kører rundt i den samme model altid (selv om jeg selv synes den er god!) - og ideen med det andet er, at jeg ikke skal lave pæne tone-i-tone vanter, men i stedet forhåbentlig ende med nogle farvekombinationer der - måske - kunne være sjove/anderledes/frække...
Og derudover var ideen at undersøge om bagsiden vil fungere 'udad'. Vil det se godt/sjovt/interessant ud? Og vil jeg hænge i trådene i praksis?

Og hvad var så resultatet af anstrengelserne?

Jeg kan godt li bagsiderne, men jeg synes ikke de er regelmæssige nok til at skulle være udad på vanterne. Jeg tror, man skal være meget struktureret i hvordan man snor de to tråde, for at det bliver rigtig godt - og det har jeg ikke været, selvom jeg egentlig synes jeg har forsøgt. Eller også så skal man gøre en dyd ud af at det netop ikke er super regelmæssigt, men er sådan lidt mere 'casual' og 'douce' i udtrykket? Det kunne jo blive noget nyt og trendy at have uregelmæssige vrangbagsider brugt som retsider???
En anden ting: mønsteret skal være et hvor man ikke har for mange masker i en farve i træk uden snoninger, for man kommer meget nemt til at hænge fast i de lange loops!





Farvemæssigt synes jeg at farveskiftene i kauni'en er for langsomme til at det helt har fået den effekt, som jeg havde håbet på (med flere frække pang-farvesammensætninger), men det er jo ikke kauni'ens skyld - det er bare mig der ikke plejer at strikke i kauni, og derfor ikke lige havde styr på den lille detalje. Garnet er sådan set fint at strikke med, og farverne gode - og hvor har det egentligt været sjovt at blive udfordret på trangen til at bestemme hvilke farver der skulle være sammen. Havde jeg selv bestemt, så havde jeg fået nogle ret anderledes vanter! Men det er jo netop det der gør 'dogme' princippet udfordrende - at man giver slip på hvad man normalt gør - og accepterer at prøve noget nyt, som måske/måske ikke? giver nye oplevelser og anderledes erfaringer...

Men den korte konklusion på dette første eksperiment med vrangsider er, at mine vanter får vrangen indad og retten udad helt på traditionel vis, og så vil jeg nok fortsætte med at tænke lidt over hvordan man kan udnytte en flerfarvestrikket vrang-bagside 'udad'!


Saturday, December 1, 2012

Strikkeinspiration fra Ljubljana

Jeg har haft travlt på mit arbejde de sidste to - måske næsten tre - uger, så det er meget meget lidt jeg har fået lavet af mere sjove fiberrelaterede ting. Noget af det, der har taget tid fra hobbierne, var en tur til Universitetet i Ljubljana, hvor jeg gennem de sidste fem-seks år har arbejdet sammen med en jævnaldrende kvindelig forsker på et projekt om hvordan blodsukkeret reguleres i stressede situationer. Det har været super spændende, både fordi projektet har været spændende, men også fordi vi jo er kommet til at lære hinanden ret godt at kende på de år - og vi er meget ens på nogle områder (bl.a. alder, køn og uddannelse) - og meget forskellige på andre områder (de valg vi har taget undervejs i vores liv. Bl.a. er Milka enlig og har ikke fået børn - mens jeg snart har været gift i en million år og har fået tre børn og en mindre zoologisk have af husdyr). Vi er kommet til at kunne li' hinanden og diskuterer mange ting undervejs, så det er altid rigtig hyggeligt at besøge hende. Men også meget meget arbejdsomt. F.eks er det nok femte gang jeg er i Ljubljana, og det er først denne gang, jeg har set noget, der mindede om en garn forretning dernede! Der har aldrig været tid til noget der mindede om sightseeing før!

Garnforretningen viste sig nu mere at være en strik-design forretning end sådan en traditionel garnforretning. Man kunne godt købe garn i Niti niti, som forretningen hed - men det var absolut ejerens designs, der var i centrum. Hun (Simona Muc) arbejder meget med ultra tynde garner - eller med ultra tykke garner. Det første kalder hun 'spiderwebs', og der er virkelig en stor lighed med edderkoppespind i det hun laver. Da jeg besøgte hendes forretning, havde hun selv en tynd tynd kjole på, der var strikket fra det ene ærme til det andet, og hvor hun med vilje havde arbejdet med at variere maske størrelsen, så det blev mere 'levende' og lidt uens at se på. Det gav en vældig god effekt. Hun havde en helt glat sort kjole inde under strik-kjolen, og den sorte baggrund gjorde at man kunne følge maskeforløbet i strikket, der på ingen måde var simpelt. Det var på en måde et utroligt enkelt design - og samtidigt meget interessant at se på. Jeg kunne ikke lade være med at følge maskerne rundt, og det var jo nok også en del af ideen bag hendes designs. At gøre maskeforløbene så dragende. Hun havde flere forskellige ting strikket i disse ultra tynde garner - blandt andet en glansfuld mørk blå skjorte (silke garn?) med flipper og alt hvad der hører til en skjorte. Igen helt transparent. Den skjorte måtte godt være kommet med mig hjem!

Hun havde strikket råhvide forhæng til prøverummene i det meget tykke garn. Det lignede kokoner - sådan nogle kæmpe-sommerfugle-kokoner, der bare hang og ventede på at blive udklækket, og ud ville der komme de smukkeste farvestrålede sommerfugle....  eller også ville der komme blodtørstige aliens? Det gav virkelig associationer! På gulvet i forretningen var et tæppe med snoninger - igen strikket i det meget tykke garn - og der var 'søpindsvinsagtige' siddepuder.

Det var rigtig godt at se noget så anderledes strik, og jeg fik en vældig lyst til at strikke en kjole i et tyndt garn - sådan starte uden mønster og bare prøve den på undervejs og så bare se hvor inspirationen bringer mig hen. Og gerne med samme slags spindelvævsagtige mønster som i Simona Muc's designs.

En anden inspiration kom en morgen på hotellet. Jeg kom nemlig til at sidde ved siden af en kvinde med en meget interessant strikket hoodie på. Hætten var kantet med lidt lys pels, og selve trøjen var strikket som traditionel fair isle strik og i ret traditionelle mønstre og douce farver, men det der var meget specielt var at nogle af mønsterrapporterne havde 'vrangen udad'. Dvs disse mønsterrapporter fik et meget mere 'stribet' udtryk end normal fair isle. Det var ret iøjnefaldende for en strikke-nørd som mig, og jeg synes det havde en ret god effekt. Jeg har tidligere set hele sweatre strikket i fair isle, hvor 'vrangsiden' har været ud ad  men jeg har aldrig tidligere set det brugt 'stribevis' som her. Jeg overvejer om jeg skal lave et par flerfarve-strikkede vanter med striber i skiftevis vrang og ret på samme måde som hoodien, jeg så i Ljubljana. Bare for at lege lidt med effekten selv. Det kunne der måske komme noget sjovt ud af.

En sidste strikkeinspiration fra min tur stammer fra lufthavnen, hvor jeg så de smarteste, lækreste og smukkeste benvarmere. Af alle unyttige ting i hele verden kommer benvarmere altså højt på listen, hvis jeg skulle skrive listen. Men de her! De var så smukke....Strikket i hulkrus og i rigtig gode farver. (Prøv at google 'hulkrus' og se nogle af de fantastiske ting, der kommer op - og så forestil Jer hvordan et par benvarmere i gode farver og det mønster faktisk kan få enhver til at 'ligne en million'.)  Jeg overvejer seriøst om samtlige døtre, niecer og andre hunkønsvæsener, der får julegaver af mig, skulle begaves med benvarmere i hulkrus.... Eller måske jeg bare skulle have et par selv??

Det vil jeg overveje lidt. Jeg har vældig lyst til at starte noget nyt op - og det er helt sikkert blandt andet overspringshandlinger, fordi jeg er træt af giraffen.... Men måske jeg skulle forsøge at strikke den der giraf-sweater færdig inden jul? Så kunne den komme under juletræet, og jeg kunne starte på en hel masse nyt til mig selv i juleferien?