Det sidste 'julegarn' er klar!

Sidste weekend skulle jeg lige farve det allersidste parti garn med kraprod til diverse julemarkeder. Troede jeg.... Men rigtig meget endte med at drille, så det kom til at tage en uge mere end beregnet.

Først bejdsede jeg alt garnet. Noget blev kun bejdset i alun, mens andet fik alun og oxalsyre eller alun og vinsten, for at give garnet forskellige røde nuancer. Og så var jeg klar til at farve.
Men så drillede gruekedlen. Den blev ved med at gå ud. Gassen blev skiftet, men det hjalp ikke. Til gengæld hjalp det at flytte det hele ind i drivhuset. Det gav også tørvejr og læ for blæsten, når jeg var ude for at røre i gryden.

Kraproden kom jeg i et par gamle strømpebukser. Det er nemlig smadderirriterende og svært at få kraprod ud af garn - og med flere kg garn der skulle farves, så tænkte jeg at et par strømpebukser måske kunne sikre at farven kom ud af krappen og ud til garnet uden at jeg ville få kraprod i alt garnet.
Garnet delte jeg i øvrigt i tre bunker. Dels fordi gruekedlen ikke er stor nok til at farve alt garnet på een gang, men også fordi jeg ved at farve i tre omgange - og ved at have garnet bejdset på forskellige måder - vil få flere forskellige røde nuancer.

Og så startede farveriet endelig: Hver aften efter arbejdstid kom der nyt garn i gruekedlen, og der blev tændt for den. Når temperaturen af farvebadet nåede 65C, slukkede jeg for varmen, og så stod det hele til næste dag.

Så blev garnet taget op af gryden og skyllet og hængt til tørre - og noget nyt garn kunne komme i gryden og farves...

På billedet ovenover hænger der garn fra de to første farvninger, og man kan godt se at der er nuanceforskelle fra fed til fed - helt som planlagt - pga de forskellige bejdser. Og farverne er kraftige og garnet er ensartet og jævnt farvet. Det kunne man så desværre ikke sige om tredje farvning (se de to billeder herunder).

Her var farven meget svagere - og garnet var uens farvet og plettet. Jeg kunne godt have levet med de meget lyse røde farver, men jeg vil ikke forsøge at sælge garn, der er ujævnt farvet, så det skulle farves om. Jeg overvejede, om jeg skulle bestille mere kraprod hjem, men besluttede mig for først at prøve at farve garnet om med det farvebad, som jeg havde brugt indtil nu. Men så først klippe hul i strømpebukserne og få kraproden ud i farvebadet til garnet. Det giver godt nok mere arbejde med at fjerne kraprodsstykker fra garnet, men vil også gøre at farven fra krappen bedre kommer ud i farvebadet. Og når jeg nu alligevel skulle eksperimentere, så besluttede jeg mig for at smide et par fed gult garn ned i suppen også. Måske en overfarvning med rød kunne give en god orange?

Og heldigvis lykkedes eksperimenterne! Kraproden farvede rigtig fint, da den var kommet ud af strømpebukserne, så det svagtfarvede og plettede garn blev fint og ensfarvet i teglrøde nuancer, mens de gule fed garn blev gulorange. Det var et sjovt eksperiment! :)

Sweet & spicy

Det er ved at være så koldt og efterårsagtigt i vejret, at mine chilier i drivhuset taber bladene på stribe. Så jeg tænkte, det var på tide at få brugt nogle af chilierne, mens de er gode og friske. En af de 'opskrifter', jeg skal have afprøvet, er super enkel. Nemlig at tage kerner og frøstole ud af chilier, og så bagefter hælde flydende honning over.

Jeg lavede to forskellige slags - dels fordi jeg har flere forskellige chilier i drivhuset - og dels fordi jeg lige havde to glas flydende honning stående. I det ene glas kom jeg ti røde jalapenos, som jeg havde skåret i skiver og fjernet kerner fra. Og så hældte jeg honning over. I det andet glas kom jeg ti-tolv starfish chilier i - mest røde, men også et par grønne - fordi det var så pænt, at jeg ikke kunne lade være! Starfish'erne havde jeg skåret over i halve - og så fjernet kerner og frøstole - inden der kom honning over. Jeg kan i øvrigt godt anbefale, at man bruger handsker, når man fjerner kerner på så mange chilier. Mine fingerspidser brænder stadig her dagen efter.

Og hvad er så fidusen ved at komme chilier i honning? Jeg havde hørt, at det skulle give en rigtig god og delikat smagende honning, der ville kunne bruges på frugtsalat og til is. Det har jeg godt nok endnu ikke fået afprøvet, men dagens smagsprøvning af chilihonning alene var rigtig god. Jalapenos-honningen var ikke uventet ret stærk, mens honningen med starfish chilier bare var rigtig LÆKKER. Sød og stærk og krydret på een og samme tid. Kan man lidt Bülow's lakrids med chili, så kan man nok også godt lide honning med chili. Det er lidt samme smagsoplevelse!

Jalapenos-honningen blev testet i en salatdressing til aftensmaden, og der var den rigtig god. Den var stærk nok til at give chili-fornemmelse og honningen var ikke så gennemtrængende, at man fik associationer til noget sødt dessertagtigt. Det var en fin balance mellem sødt og stærkt.
Og starfish-honningen er blevet grundigt testet i the denne aften af min yngste. Det må have smagt godt! Så selv uden den endelige test med frugtsalat og vanilieis kan jeg godt afsløre, at det nok ikke bliver sidste gang, at jeg laver chili-honning. Det smager bare dejligt!  

Madpakkeblues

Sommerferien er slut for hele familien, og skolen og gymnasiet er startet, så nu er det blevet madpakketid igen. Og det er sidst på tomatsæsonen og der er ret mange små tomater i drivhuset, der trænger til at blive spist, så derfor skal der bages tomater.

Det er ret nemt at gøre. Tomaterne halveres. Der drysses krydderurter på efter hvad jeg har lyst til/kan skaffe. I dag blev det salvieblade, der blev strimlede (fordi jeg synes hele salvieblade kan være lidt voldsomme) og så en håndfuld timian. Jeg skar fire fed hvidløg ud i tynde tynde skiver - og et par ikke så stærke chilier. Men kan man ikke li' chili eller hvidløg, så lader man bare være. De bagte tomater smager dejligt under alle omstændigheder.

Så dryssede jeg flagesalt og friskkværnet peber på, og hældte rigeligt med olivenolie på (1-2 dl til en hel bradepande). Til sidst fik det en smule hvidvinseddike (ca en teskefuld) og to spiseskefulde flydende honning. To spiseskefulde honning lyder af meget, men de færdige tomater smager hverken af honning eller synderlig sødt, men bare meget meget dejligt.

Tomaterne skal bages ved 100 C midt i ovnen i cirka tre timer. Kig til dem ind i mellem - er tomaterne store, så skal de måske have lidt længere tid - og er de små - ja, så skal de have kortere tid. Duften i køkkenet, mens de bager, er vidunderlig - og de smager lige så godt, som de dufter.

Jeg bruger dem på flere forskellige måder. De kan selvfølgelig bruges som tilbehør til al mulig varm mad. Eller som en lille snack. Men de kan også bruges som fyld i sandwiches i madpakken, hvor de ikke vil gøre brødet lige så vådt, som en skive frisk tomat gør. Eller de kan bruges som fyld i pizzasnegle sammen med god reven ost og lidt ekstra salt. De kan også spises, som de er sammen med pasta - eller de kan blendes sammen med pinjekerner og parmesanost og lidt ekstra olivenolie og et fed hvidløg til en tomat-pesto. De er gode på alle måder.

Har man rigtig mange tomater i drivhuset - eller har de været på tilbud, så kan man lave en stor portion og lægge de færdigbagte tomater i et glas og hælde ekstra olie på til det dækker. De kan holde sig et par uger i køleskabet på den måde uden problemer - og sikkert længere, men så længe har de aldrig kunne stå her, inden de var spist.... :) 

Bagte chilier med feta og krydderurter

Årets første chilier er for længst høstet fra drivhuset, og jeg har i den forbindelse afprøvet en ny opskrift på bagte chilier. Med fem chiliplanter i drivhuset, så er jeg jo nødt til at afprøve forskellige måder at tilberede chilier på, så der kan komme lidt variation i maden! :) 

Denne her tilberedning var super enkel. Chilierne - denne gang en blanding af Hungarian Hot Wax og Toftegaards Hot Banana - blev skåret over på langs. Frø og frøstole blev fjernet (det er en god ide at bruge handsker, når man ordner mange chilier, så man undgår at ens fingre bagefter har så meget chilisaft på sig, at øjne og mund svier ved berøring i flere timer efter), og klumper af fetaost blev lagt på chilierne. Så dryssede jeg en blanding af krydderurter fra haven (timian, persille, merian, salvie) ud over - og så en smule flagesalt og en skvæt olivenolie. Det hele blev sat i ovnen ved 200 C og i cirka ti minutter. (Her lavede jeg en fejl - min ovn blev sat på varmluft - så chilierne blev en anelse mere bagte, end jeg egentlig ville have haft, men de smagte stadigt forrygende. Men næste gang skal jeg nu alligevel bage dem en anelse mindre - det tror jeg bliver endnu bedre) De blev spist som en forret - og smagte fortrinligt. Og smagte så godt, at jeg ved, at vi kommer til at variere denne opskrift gang på gang hen over sommeren - både med forskellige chilier og hvor modne de er - men også efter hvilke krydderurter og oste jeg har ved hånden.

Jeg glæder mig allerede!

Ferietid er agurketid....

Jeg burde gøre lidt rent, men gider ikke. Jeg har ferie og selv om her stadig er støvet og rodet efter en uge med husrenovering, så kører jeg på 'feriemode'. Laver overspring og lysthandlinger.

I dag er der syltet agurker. Jeg har agurker i drivhuset og kan ikke spise dem lige så hurtigt, som de bliver store. Men så er det jo godt, at jeg har en rigtig god og nem opskrift på råsyltede agurker. Opskriften har fulgt mig i rigtig mange år. Den er så gammel, at den er håndskrevet - og jeg kan se, at den opskrift, som jeg har skrevet af fra, må have været endnu ældre, for der står '...og De kan spise løs...' - og jeg har næppe selv fundet på at bruge det gammeldags 'De'. :)

I al sin enkelhed går opskriften ud på at man tager to agurker og skærer dem i tynde skiver.

Lægger dem lagvist med 100 gram groft salt og 500 gram sukker og et par dildskærme (hvis man har dem og kan li' dild. Ellers lader man bare være.)

Og så hælder man ½ liter eddike på, rører lidt rundt med en gaffel, lukker glasset til og sætter det koldt i 8-10 dage. Ind i mellem rører jeg i det, hvis sukker/salt ikke rigtigt vil gå i opløsning, men ellers lader jeg det bare stå koldt og passe sig selv (meget fint ferie projekt! 10 minutters arbejde - og så skal det passe sig selv. Lige sådan som jeg kan li' mine ferieprojekter!).

Der bliver ikke brugt nogen form for atamon eller andet konserveringsmiddel, men min erfaring er at holdbarheden er fin. Jeg har faktisk aldrig haft mug eller lignende på disse agurker - måske fordi man spiser ret hurtigt op, fordi de smager så dejligt til både burgers, på rugbrødsmadder og som det 'sure' tilbehør til varm mad?

Og nu er det vist tid til en strikkepause på terrassen. God søndag til Jer!

Udekontoret indtages

Jeg har brugt formiddagen på at ri bittesmå sting på et stort silketørklæde. Det er et af flere shibori-eksperimenter, som jeg skal afprøve næste weekend sammen med nogle af pigerne fra filtecirklen i Valby. Jeg glæder mig!

Jeg håber på at kunne skabe nogle stykker stof, der ligner dette eller dette i udtryk, men det er mit første forsøg, så jeg er ret spændt på om 'det vil' som jeg vil....

Resten af eftermiddagen vil jeg bruge på 'udekontoret' - og jeg kan se, at jeg får godt selskab.

Det har været en rigtig dejlig - og produktiv! - pinseferie. Selv om jeg normalt elsker min hverdag, så er det faktisk lidt ærgerligt at skulle tilbage på det rigtige kontor i morgen. Jeg har tusind ting, som jeg gerne lige ville nå at gøre færdige inden. Hvis man dog bare havde en dag mere...

Skummetmælk mod bladlus?

Jeg har fået fem forskellige chiliplanter af en god kollega til mit nye drivhus. Det er en virkelig dejlig gave, for jeg elsker spicy mad, så straks begyndte jeg at drømme om både grønne og røde chilisaucer til burgerne senere på året. Og chili-piccalilly, sur-sød-stærke chutney'er og indiske curries og dahl. Det bliver tænkt meget på mad, hver gang at jeg er i drivhuset og 'inspicere'...

Desværre er der nu kommet bladlus i dem, så lige nu er de knapt så delikate og appetitlige. På billedet nedenunder kan man ikke se bladlusene (de har samme farve som bladene, så jeg kan slet ikke se dem på billederne), men man kan tydeligt se nogle små hvide 'klatter' under planten. Det er 'bladluse-affald' og en meget nem måde at spotte om en plante har bladlus eller ej.

Mariehøns er ikke til at opdrive, og man kan godt nok købe bladlusgalmyg til biologisk bekæmpelse, men min tålmodighed er ikke til at vente på posten lige nu, så jeg har i stedet blandet en del skummetmælk med en del vand, og sprøjtet blandingen ud over mine chilier med en sprøjteflaske.

Rådet med skummetmælk har jeg fundet på havenyt.dk, og jeg tænkte at det råd skulle afprøves med det samme. Billigt, enkelt, ufarligt for både grundvand, mennesker og bier (ja, med min nye bi-beskæftigelse, så er biers ve og vel jo noget man går op i og malathion er blevet bandlyst!) - og lige til at hente fra køleskabet!

Jeg har været ret omhyggelig og sprøjtet alle bladene på begge sider. Heldigvis er det kun fem planter, der er ramt - og heldigvis er de ikke kæmpestore - men jeg tror det er vigtigt at være omhyggelig, hvis jeg skal gøre mig håb om at få bugt med kræene!  Jeg havde godt selskab, men jeg gik og sprøjtede, og det var hyggeligt...

Måske hun tjekkede om jeg havde gjort det ordentligt?

Der er sket meget på de to-tre uger uger, at vi har haft drivhuset færdig. Planterne har groet meget, og jeg synes det ser frodigt og godt og grønt ud derinde. (Altså lige bortset fra de pokkers bladlus i chilierne!).

Auberginen blomstrer flittigt og de første mini-auberginer er nu synlige (se lige til venstre for blomsten - mini-auberginen er hvid, og det snyder jo lidt hvis man leder efter en aubergine-farvet aubergine!). Uhm, jeg glæder mig til grillet aubergine, babaganoush og moussaka senere på sommeren.

Og der er de fineste mini-mikro agurker! De kan kun gro for langsomt, for jeg skal have agurkesalat. Snart!

Sådan en række tomater (og en enkelt melon og en enkelt chili er der også) ser rigtig fine ud, når de er bundet op og står grønne og frodige. Tænk for et par uger siden var de bittesmå og ranglede!

Honningmelonen er nok den plante i drivhuset, der er vokset mest, og den er nu helt fyldt med gule blomster. Jeg har endnu ikke set noget der ligner 'mini-meloner', så jeg ved ikke om den er blevet bestøvet endnu. Jeg tror at meloner kan være lidt drilske mht bestøvning, men nu får vi se. Det kunne være lækkert med hjemmedyrket honningmelon med hindbær fra haven til sommer. Og vanilieis! Og drømme kan man jo altid. Om både sol, meloner og sommer!

Eller man kan drive den af på en havestol, mens man vasker sig lidt og holder øje med om der sker noget spændende. Man skulle jo nødigt gå glip af noget! Måske jeg skulle holde fiberkatten lidt med selskab med en kop the og et strikketøj og nyde, at det er weekend?

Have arbejde kan være så meget.....

Vi har de sidste uger gået og arbejdet på det nye drivhus. 'Vi' er nok en lettere overdrivelse i denne sammenhæng, for mit eget bidrag har mest bestået i at kigge på, beundre og klappe i hænderne i begejstring over at der stille og roligt blev bygget et drivhus i haven. Men denne morgen skulle jeg også i aktion. Der skulle sys rør i fiberdug, og hvor jeg ikke er god til at flytte tonsvis af jord, fliser og grus, så går det lidt nemmere med at sy rør.

Først en lille skitse for at regne på om der var fiberdug nok.... 

Det var der heldigvis, så endnu en tur i et byggemarked blev undgået. Fiberdugen blev rullet ud i køkken/alrummet og videre ind i stuen, for at jeg kunne mærke af hvor der skulle klippes. Den underlige 'klat' på billedet i nederste venstre hjørne er Alice (også kendt som 'Fiberkatten'), der som altid skulle se hvad der foregik og kom springende ind, da jeg tog fotografiet. Helt som sædvanlig med hende.... Hun er så nysgerrig og social og er altid 'med'.

Så blev der klippet rektangler ud til rørene, og resten af projektet kunne foregå udenfor i det dejlige solskin. Heldigvis har vi en meget lang forlængerledning, så det var nemt at rykke ud på terrassen med symaskinen.

Vinden blæste hele tiden mine rør på jorden, men det var der da en nem løsning for lige ved hånden. Så nu hænger de der, mens der gøres klar til dem ude i drivhuset. Vandgravene er ved at blive fyldt. De allersidste fliser skal lægges lige om lidt - og planterne er allerede linet op og står og venter.... og det samme gør jeg....