Paradisæblelikør

Jeg gjorde et rigtig godt bytte forleden. Jeg gav en pose paradisæbler fra haven til en ven, og en-to uger senere fik jeg denne fine gave retur:

Den fineste gamle sodavandsflaske med noget, der nok ligner rød sodavand, men bestemt ikke er det. I hvert fald er det så en slags 'voksensodavand'! Mine paradisæbler var blev skåret i kvarter og lagt i en syltekrukke. Så kom der en kop sukker på og det hele blev overhældt med vodka. Det har så trukket en uge eller to, inden det blev filtreret og lidt af det kom retur til mig. Jeg har prøvesmagt det, og det smager meget dejligt, men ikke så meget af æble som jeg havde forventet, men derimod giver det mindelser om mandler og kirsebær. Meget lækkert! Måske det kan bruges til julens risalamande? Både farve, duft og smag vil passe fint til julemiddagen.

Flasken er en gammel Carlsberg flaske med patentprop. Jeg har aldrig set sådan en gammel flaske før og blev lidt overrasket, da jeg så nærmere på proppen. Jeg synes egentlig, den er lidt fin - jeg tror, den må være fra før 2.verdenskrig, hvor det blev 'umoderne' at bruge det gamle soltegn.

Jeg overvejer nu, om jeg skal lave en portion paradisæblelikør selv, købe nogle (nye) flasker og så give paradisæblelikør som julegave i år? Jeg kan egentlig godt li' tanken om at give noget hjemmelavet og noget, der ikke bare kan købes færdigt... Det vil jeg lige tænke over! :)

Juhu - en botaniker i huset!

En gang i mellem bliver man jo positivt overrasket over hvilke 'sidegevinster', der kan komme fra uventet side af. F.eks havde jeg ikke et sekund troet, at Frejs biologistudie ville have som positiv sidegevinst for mig, at han efter en dag 'i marken' kunne komme hjem med en pose fuld af dejlige spisekastanier. Men sådan kan man altså både blive klogere og samtidigt bidrage til aftensmaden. :)

Hvis I ikke har prøvet at spise bagte kastanier før, så skulle I tage og prøve det. De smager dejligt, og det er netop årstiden lige nu (Har man ikke sin egen botaniker til at støve dem op, så kan de købes hos grønthandleren)! Og så er de supernemme at lave. De skal have skåret et lille kryds i den spidse ende, sættes i lidt groft salt (så de ikke vælter) og så bages en halv times tid i ovnen ved 200C. Vi spiser dem med koldt smør og salt, og det er sådan noget hyggemad, der ikke tager tid at lave, men som tager lidt tid at spise. Perfekt til f.eks en fredag aften hvor man måske har lidt bedre tid!

God fredag til Jer derude! :) 

Gyldne farver på tørresnoren

Det her bliver et af de der blogindlæg uden så mange ord, men med en masse billeder. Det hele startede med at Frigg ønskede sig en gul sweater i julegave, lidt senere afslørede en løbetur langs Harrestrup å (=yndlingsløbeturen), at der var et sted, hvor gyldenrisene ikke var helt afblomstrede endnu og at der sørme også var lidt rejnfan i blomst. Sidst men ikke mindst. Jeg fik pludselig mulighed for at låne en gruekedel....

Først var der en hel del garn, der skulle bejdses. Alt er bejdset med alun, og jeg bruger normalt 15 gram pr 100 gram garn... Efter bejdsningen tørrer garnet - og så kan det gemmes og bruges til farvning på præcis det tidspunkt man har lyst og tid til at farve...

Der er et ordsprog om, at når katten er ude, så danser musene på bordet. Hos os burde det omskrives.... Noget med at når jeg hænger garn op udenfor, så er Ib på bordet....

Gasflasken er sat til gruekedlen, og jeg er klar. Helt klar!

Sådan ser 1400 gram gyldenris ud på bunden af en pose. De få blade, der ses på fotoet, pillede jeg af inden farvningen.

Garn, vand, og gyldenris i gruekedlen, inden der blev tændt for den. Se min nye store ske! Perfekt til at røre i en stor gruekedel!

Farvesuppen koger, og garnet er begyndt at tage farve...

Tørresnoren en tidlig morgen efter første farvedag. De to mørkeste farver er to forskellige slags garn farvet med gyldenris, mens de to lyseste farver er samme to slags garn farvet med rejnfan.

Over de næste dage farvede jeg både anden og tredje gang i farvesuppen lavet på gyldenris (og der var faktisk farve nok til at farve en fjerde gang - men jeg er desværre løbet tør for garn!).
Jeg kunne se på farvesuppen fra rejnfan, at der var meget mindre farve tilbage i den end der var i gyldenris-suppen, så her blev det kun til at farve et enkelt fed mere. Og sidst men ikke mindst, så glædede jeg min nabo ved at luge padderokker fra hækken og farve med dem også. Padderokke giver nemlig den fineste sarte gule farve... (Næste år går mine padderokker en hård tid i møde!)

Og sådan gik det til at jeg pludselig fik en ny yndlingsfarve...
  

Havevandring med selskab

I dag har jeg 'været i ilden' på arbejdet. Egentlig er det helt banalt. Jeg har givet en præsentation i forbindelse med en projektopdatering - og som altid i den sammenhæng har jeg stresset vildt og voldsomt. Jeg tager hele turen med hjertebanken, åndenød, kvalme og dårlig mave. Jeg holder min præsentation sådan 'til trods' og får faktisk god og positiv 'kritik' bagefter, men for Søren hvor er jeg dårlig op til. Det er helt vildt, hvor jeg kan blive dårlig, selvom jeg både burde være vant til det - og egentlig ovenikøbet (i hvert fald oftest) er god til det. Alligevel bliver jeg syg....

Hjemme igen efter sådan en dag er jeg træt og mast. Nogen gange falder jeg så om i en sofa. Måske med noget strik eller til en film. Måske falder jeg bare omkuld. Men i dag blev det til en runde i haven i stedet. Stille og roligt. Og selskab af den hyggelige slags fik jeg også. 

Der er stadig squash i haven. Det har ikke været et godt squash år her, men lidt har vi da fået....

Der er stadig et mylder af vinbjergsnegle. Jeg overvejer stadig at nummerere dem, bare fordi det kunne være sjovt at følge de enkelte snegle fra år til år. Hvor gammel kan en vinbjergsnegl egentlig blive? Ja, nu er jeg lidt nørdet, men det er vel ikke for ingenting, at jeg siger, jeg har en 'zoologisk have' her hjemme!?

Der er stadig tomater i drivhuset, men de er begyndt at revne. Noget med at der nu er store temperatursvingninger mellem dag og nat, og så revner tomaterne. Det er der jo nok ikke noget at gøre ved. Andet end at høste hvad der er og så lave en gang ketchup af det. Eller fryse dem ned? Det må være et fint projekt til weekenden. Ikke i dag i hvert fald! I dag skal jeg rekreere!

Jeg har stadig lidt løg til tørre på havebordet. Jeg burde få dem ind - men det bliver heller ikke i dag....

Og det er heller ikke dagen til at høste græskar! Men jeg kan godt nyde det fine mønster på dette græskar. Det er altså lidt fint! (Mon man kan filte sådan et mønster? Eller strikke det?)

Bønnerne blev vist sået for sent - eller også var det bare for tørt? De har ikke givet så meget i hvert fald. Og der er ikke mange af dem. Men de, der er kommet, ser nu meget dekorative ud, når de slynger sig op af mit blå bønnestativ! Og pludselig fik jeg selskab igen. Og denne gang af noget lidt sjovere end en vinbjergsnegl! Ib. Det plejer ellers at være Alice (den vrisne tante Alice!), der følger mig rundt i haven, men ikke i dag.

Det er et sikkert efterårstegn, når brombærrene modner. Og jeg har lige fundet en fantastisk opskrift på brombærkage med mandler og hvid chokolade. Det bliver vist også et weekendprojekt!

Tilbage ved drivhuset. Det skulle måske også ryddes her i weekenden? Tomaterne er ved at være væk. Auberginer og agurker er også. Der er stadig en del chilier, men de kunne jo teoretisk set høstes.... Det vil jeg lige overveje!

Og pludselig pusler det ved siden af. Først dukker Halfdan op. Og lidt efter kommer Vincent.... (man er vel ikke lillebror for ingenting?!) Det er hyggeligt med den slags selskab. Og de vil gerne snakkes med...

På sådan en tur rundt kan jeg helt nå at glemme, at jeg egentlig var træt og mast. At jeg egentlig havde allermest lyst til at gå i seng. Jeg kommer selvfølgelig ikke ind fra haven og går i gang med tusind ting, men jeg kommer ind og har glemt, at jeg var træt. Måske det skal til at være en fast vane at tage en lille havevandring, når jeg kommer hjem fra arbejde?  

Hurra hurra - Iblingerne's 10 ugers fødselsdag!

Tænk - i dag er iblingerne 10 uger! Det skal fejres med lidt ekstra god killingeforkælelse (=torskerogn!) og lidt billeder.... Jeg forstår slet ikke, at de er blevet så store allerede. Og helt ærligt! Så hader jeg tanken om, at de skal flytte hjemmefra om to uger, for jeg kommer til at savne dem! Helt vildt!

De er nu rundt i hele huset og haven helt, som de selv har lyst til. Ib passer stadig rigtig godt på dem. Og nogen gange er hun også med i deres lege, og så går den vilde jagt rundt og rundt. Det er ret hyggeligt at se på. Nogen gange ligger de stadig alle tre i en 'bunke' i et hjørne eller en vindueskarm. Det er også hyggeligt at se på. Og fint.

Her bliver tomt, når de er væk. Fordi det er så hyggeligt at have dem her og følge med i at de bliver større og større og kan mere og mere. Og bliver frækkere og frækkere....

Det sidste de to banditter har fundet på foregår ude i mit staudebed. Der bliver leget 'gemme' og 'fange' i alle varianter. Der bliver sneget og hoppet og løbet stærkt og rullet rundt...  Og væltet en masse blomster! Der er nærmest anlagt et mindre stisystem derude i beddet nu...

Og jo - der er faktisk iblinger på det sidste billede også. Begge to. Hvis man altså kan finde dem mellem alle blomsterne.... :)

Årets koriander høst

Jeg øver mig i at blive voksen. Sådan noget med at når man er voksen så kan man lide både stegte sild, ost og frisk koriander. Og sikkert også nogle andre ting, som jeg ikke lige kan komme på.
Så derfor har jeg i år haft sået en række koriander i haven, så jeg kunne komme lidt frisk koriander i de retter, hvor opskriften siger at det hører sig til... fordi jeg tænker at hvis jeg lisom øvede mig lidt ind i mellem, så kommer jeg nok til at lære at kunne li' den på en eller anden måde. Eller i hvert fald til at synes bare lidt mindre dårligt om den.

Det blev ikke en succes. Hverken hos mig eller hos resten af familien. Og korianderen i haven blev ikke spist, men fik lov til at vokse sig stor og sætte frø. Mange frø blev det til.

Nu har jeg så høstet korianderfrø af egen avl til efteråret og vinterens mange indiske retter. Frøene ligger på et viskestykke og lufttørrer på spisebordet, og når man ind imellem sidder og piller plantedelene fra frøene, så breder der sig på magisk vis en duft af frisk koriander i hele huset, selv om der ikke er noget 'frisk' over korianderen længere. Det får kommentarer med på vejen fra teenagerne i retning af 'Sidder du nu igen og roder i den der pisurt!'... Heldigvis smager frøene ikke som planten lugter, så der er ingen protester over at der er korianderfrø i maden, mens selve planten altså konsekvent bliver omtalt som 'pisurt' og anses for at være helt uspiselig. Så forsøget på at blive 'voksen' og lære at holde af frisk koriander må siges at være meget mislykket. Til gengæld har jeg nu korianderfrø nok til det næste lange tid - så måske jeg af den grund alligevel skal have sået koriander i haven næste år også? Det vil jeg lige tænke over..... :)

Farveleg i Lidka's have

Jeg har lige kigget mine mange billeder fra de sidste tre dages farveleg i Lidka's dejlige baghave igennem. Der er rigtig rigtig mange gode (for dels manglede der ikke gode motiver og dels havde jeg for engangs skyld husket kameraet og huskede også at bruge det!) - og jeg har helt opgivet at prøve at fortælle om hvert enkelt. I stedet kommer her udvalgte billeder til inspiration - og så kommer der lidt stikord ind i mellem.

Blåtræ og kraprod der ligger i blød. Skvalderkål klar til afkogning.

 Orangerød og blå 'kemi'. Rejnfan klar til afkogning.

 Rød kemi...

Lidka, der holder vagt så der ikke er noget der koger over.

 Kaffepause - og pausestrik... Det er hyggeligt at holde ferie her.... :)

 Blåtræ.

 Kraprodssuppe med garn.

 Kemi-cirkus....

 Marie's smukke røde garn.

 Farvning med rejnfan. Det bliver en smuk gul!

 Mohair med grøn og blå kemi...

 Kraprods-garn-suppen, der har kølet ned langsomt.

 Der skylles og skylles og skylles efter endt farvning. Gad vide hvilken farve Lidka's hæk får?

Et nøgle hvidt uldgarn er lagt i den grønne farveblanding som et helt nøgle. Det alleryderste garn bliver mørkest farvet - og så bliver der mindre og mindre farve, jo længere ind i nøglet man kommer. Det er en sjov måde at farve gradueret på...

 Det røde garn længst til venstre er farvet med 'kemi', mens de to røde til højre er farvet med kraprod. De to gule til højre er forskellige typer garn, der har været i samme skvalderkåls-farvebad.

Vi har kvalitetskontrol på vandet! :)

 ...der diskuteres blåt garn....

 Og skylles grønt....

Marie's fine røde garn... Jeg er lidt misundelig....

Denne gule er farvet med rejnfan. Det bliver super godt! Og de blomstrer i stort set alle grøftekanter lige nu!

Det ser helt blodigt ud, når de farver med Jacquard pulveret på denne måde og med den farve....

Marie er ret tjekket. Hun har en fin balje, der farvematcher det garn, som hun har farvet!  :)

Farveresterne fra farvning med blåtræ...

 Og sådan ser garnet farvet med blåtræ ud....

Lidka's smukke blå-grønne garn på rad og række.

Det har været tre fantastiske dage. Selskabet, vejret, farverne. Jeg glæder mig til næste gang!