Giraffer og Gerda

Det har været en rigtig dejlig jul - jeg har haft huset fuld af gæster et par dage og selv været ude et par dage, og i dag er derfor første dag, hvor vi bare er alene hjemme og ikke skal noget. Det er rigtig rart med sådan en 'fridag', som kan bruges på lige det man har allermest lyst til. Selvom det har været rigtig rigtig afslappet og hyggeligt at have familien på besøg i julen, så er det altså endnu mere afslappet, når vi er alene hjemme... Så i dag har familien sovet lige så længe, som hver enkelt havde lyst til og spist, når vi var sultne og lavet præcis det lidt eller meget som hver i sær nu havde trang til. Det er lykke at kunne det ind i mellem.

Min dag er gået med at lege med mit nye kamera. Jeg har indtil nu brugt et gammelt gammelt kamera, der ikke har kunne tage nærbilleder, og som jeg derfor med jævne mellemrum har bandet virkelig fælt af, når f.eks billeder af strik til denne blog har været helt horrible og uklare eller farverne har været helt hen i skoven. Det håber jeg så er slut nu, selv om fotografen jo ikke er blevet skiftet ud. 

Foreløbigt er jeg i hvert fald ganske godt tilfreds med dette forsøg på et nærbillede af  en af girafstriberne. Om kameraet så også vil være godt til f.eks nærbilleder af ensfarvet strik - ja det må tiden så vise.... Jeg skal nok også lige have lært nogle af alle special funktionerne (Pop art, f.eks) bedre at kende for at få de optimale billeder ud af det. Men indtil nu har det været sjovt at lege med det! Dejligt legetøj!

Der har også været tid til at kigge på garn-julegaverne. De er blevet begramsede, og jeg har surfet rundt på internettet og ravelry, mens jeg har dagdrømt om hvad de hver i sær skal blive til. F.eks har jeg fået dette smukke garn af min lillesøster, der åbenbart kender min svaghed for grønt:

Jeg  kunne sagtens se det blive til et sjal som dette. Eller en eller anden variant af et wingspan sjal som dette? Eller måske jeg hellere må indse jeg faktisk har rigeligt med sjaler og i stedet skal strikke et par vanter eller strømper mere, som f.eks disse?

Udover dagdrømmene om strik og garn, så er der faktisk også kommet et nyt projekt på pindene. Da julegave-strikkeriet var overstået (d.24. kl 13.40!), tog jeg mig sammen og fik strikket ryggen færdig på giraf-sweateren. Jeg ved ikke om det var adrenalinen i forbindelse med at få den sidste strikkede julegave af pindene, der gjorde at jeg endelig fik gjort ryggen færdig eller om det var almindelig eufori over julegaverne - men færdig blev den endelig (altså ryggen - der mangler stadig ærmer!) og for at fejre det, startede jeg op på en guernsey-trøje til mig selv.

Jeg er en frossenpind og trænger til en ny varm trøje. Og den skulle være ensfarvet. Og jeg har længe haft kig på Gerda, der er designet af Lene Holme Samsøe. Så nu er jeg startet, og det ser ud til at være et af den slags projekter, der bare glider. Det er jo rart ovenpå flere måneder med strikke-ulyst på grund af de flerfarvestrikkede vrangpinde på 'giraffen'. 

Jeg har en skummel bagtanke om at bruge guernsey-trøjen som en slags gulerod for at få strikket ærmerne på giraf-sweateren færdig i en fart. Noget med at jeg først må strikke på guernsey'en, når jeg er færdig med en omgang giraffer på Liv's sweater. Jeg ved ikke om det vil virke, for jeg har rygrad som en regnorm, når det kommer til strik, men det skal da forsøges. Alle tricks gælder for at få den sweater færdig, så jeg kan slippe af med den konstante dårlige samvittighed, og Liv kan få den sweater, som hun længe har ønsket sig!

'Vrangvillige' vanter af den gode slags

Jeg har haft rigtig rigtig travlt på mit arbejde de sidste uger. Det er som om der er deadlines på alt her op til jul - og når der så oveni det kommer juleafslutninger på ungernes skoler og til deres fritidsinteresser, så bliver der hurtigt nok at se til. Men denne weekend skal jeg slappe af og hygge og kun lave lige præcis det, som jeg har lyst til. Planer har jeg selvfølgelig masser af: Bage nogle småkager og lave lidt konfekt - bare fordi Frigg og jeg har lyst. Sove længe, fordi jeg kan (og trænger). Strikke lidt på giraffen. Der mangler kun 27 pinde - så er jeg færdig med ryggen og tilbage på rundpindene for at strikke ærmer og så stiger hastigheden forhåbentlig lidt (NEJ - den bliver IKKE færdig til jul i år!)! Måske tulle ind til byen og se en film? Og så skal jeg benytte mig af at jeg endelig er hjemme på et tidspunkt, hvor der er dagslys - eller noget der ligner - så der også kan komme lidt billeder af noget strik på bloggen. Er det bare fordi jeg har lange arbejdsdage at jeg synes det er mørkt og nat døgnet rundt disse dage?

Til bage til billederne på bloggen: Jeg er blevet færdig med nogle flerfarvede vanter, som jeg startede på efter at have været i Ljubljana, hvor jeg jo fik sådan en akut lyst til at eksperimentere med flerfarvestrik med vrangen ud. Jeg trængte til vanter, og jeg havde et hæfte med Ruth Sørensens vanteopskrifter fra strikkegarnet.dk som jeg ikke havde fået afprøvet, og jeg havde et nøgle regnbuefarvet kaunigarn, så der var ikke så meget at betænke sig på.

Ideen var så at strikke et par vanter, hvor jeg i bedste dogme stil skulle:

1) følge opskriften slavisk (og det er svært, når man som jeg har strikket mange vanter og efterhånden har udviklet visse vaner for hvordan f.eks en tommelfinger skal strikkes - eller hvordan man lukker af, så det bliver pænt) 

2) kaunigarnet skulle bestemme farvekombinationerne, så ikke noget med at 'justere' fordi jeg synes nogle farver ville klæde hinanden mere end andre - og ikke noget med at lave to ens vanter.

Ideen med det første er selvfølgelig at afprøve nye måder at gøre tingene på, så jeg ikke kører rundt i den samme model altid (selv om jeg selv synes den er god!) - og ideen med det andet er, at jeg ikke skal lave pæne tone-i-tone vanter, men i stedet forhåbentlig ende med nogle farvekombinationer der - måske - kunne være sjove/anderledes/frække...
Og derudover var ideen at undersøge om bagsiden vil fungere 'udad'. Vil det se godt/sjovt/interessant ud? Og vil jeg hænge i trådene i praksis?

Og hvad var så resultatet af anstrengelserne?

Jeg kan godt li bagsiderne, men jeg synes ikke de er regelmæssige nok til at skulle være udad på vanterne. Jeg tror, man skal være meget struktureret i hvordan man snor de to tråde, for at det bliver rigtig godt - og det har jeg ikke været, selvom jeg egentlig synes jeg har forsøgt. Eller også så skal man gøre en dyd ud af at det netop ikke er super regelmæssigt, men er sådan lidt mere 'casual' og 'douce' i udtrykket? Det kunne jo blive noget nyt og trendy at have uregelmæssige vrangbagsider brugt som retsider???
En anden ting: mønsteret skal være et hvor man ikke har for mange masker i en farve i træk uden snoninger, for man kommer meget nemt til at hænge fast i de lange loops!

Farvemæssigt synes jeg at farveskiftene i kauni'en er for langsomme til at det helt har fået den effekt, som jeg havde håbet på (med flere frække pang-farvesammensætninger), men det er jo ikke kauni'ens skyld - det er bare mig der ikke plejer at strikke i kauni, og derfor ikke lige havde styr på den lille detalje. Garnet er sådan set fint at strikke med, og farverne gode - og hvor har det egentligt været sjovt at blive udfordret på trangen til at bestemme hvilke farver der skulle være sammen. Havde jeg selv bestemt, så havde jeg fået nogle ret anderledes vanter! Men det er jo netop det der gør 'dogme' princippet udfordrende - at man giver slip på hvad man normalt gør - og accepterer at prøve noget nyt, som måske/måske ikke? giver nye oplevelser og anderledes erfaringer...

Men den korte konklusion på dette første eksperiment med vrangsider er, at mine vanter får vrangen indad og retten udad helt på traditionel vis, og så vil jeg nok fortsætte med at tænke lidt over hvordan man kan udnytte en flerfarvestrikket vrang-bagside 'udad'!

Nu også med øjne....

Det har været småt med strikke- og hyggetid de sidste uger. For meget arbejde og for lidt tid til at gøre nogle af de ting, som jeg synes er sjove og som normalt giver mig glæde og ekstra energi. Jeg har prøvet det før, og ved godt at det er et skråplan at komme ud på. At jeg ender med ondt i maven og svært ved at sove og med at skælde ud på alt og alle i min nærhed, hvis jeg ikke får balance mellem arbejdsliv og fritid. Så derfor lægger jeg planer om IKKE at have planer for den kommende weekend. Ud over måske at bage en enkelt chokoladekage. Og måske også om at holde tidlig fri fredag. Det bliver dejligt, og det er tiltrængt.

Det siger måske lidt om de sidste ugers travlhed, at det eneste, der er blevet strikket på matriklen, er et teststrik af Janette Millboms mønster på '2 hour mittens'. Som jo burde tage cirka to timer at strikke, men som nok tog mig lidt længere - ikke fordi de var svære eller kedelige, men bare fordi jeg var så træt og mast. Så selv om det tog tid at strikke dem, så stor-nød jeg det, for der var flere gode strikkenørdede detaljer af den slags, der bare gør en strikker glad. En både nem og super fin måde at slå op på, der hedder 'tyrkisk opslagning' - og som helt sikkert skal bruges igen! En variant over min egen måde at lave tommelfingre på - og det er altid sjovt at lære variationer af noget man bruger i forvejen. Og sidst men ikke mindst - en syet aflukning, som giver en meget smidig kant på vanten. Ikke noget der strammer der!
I Janettes vantemønster indgår også opskriften på hvordan man kan lave hæklede øjne, sådan at man kan give vanterne øjne. Det har en rigtig sjov effekt. Jeg er faktisk meget fristet til at give vanterne noget punket strithår også. Det kunne se sjovt ud....

Som man sikkert godt kan fornemme på billederne, så er disse vanter til et lille barn. Jeg tror Janette har lavet mønsteret til undervisningsbrug, og der giver det jo fantastisk god mening at man strikker en lille vante, så man under kurset kan nå at komme alle de forskellige teknikker og fif igennem, der er i opskriften. Og da det er en rigtig nem opskrift at justere op, så den vil kunne passe en voksen, så skal jeg have strikket mig et par vanter til mig selv også. Vanter med øjne!

Janette underviser på Tor denne weekend. Og webstrikkerne mødes i Fredericia. Jeg er smadder misundelig på hende og alle de andre, der skal deltage i både den ene og den anden strikkefestival. Tænk at være til strikkefestival hele weekenden. Strikke i godt selskab og med god mad (som man ikke selv skal lave!) og ellers bare slappe af. Det gad jeg godt!

Japanske Vanter Version 1.0 og 1.1

Jeg er blevet klogere. Eller har i hvert fald gjort mig nogle erfaringer. Erfaring nr 1: jeg må nok erkende, at det er godt jeg ikke skal leve af at strikke, for med min strikkehastighed, så ville det ikke blive til megen indtægt. (Måske det også har noget at gøre med det der 'mer-end-fuldtidsjob' jeg har mig, der har en tendens til at stjæle noget af min strikketid? Det vil jeg lige overveje. Og kan jeg måske ændre på det?)
Erfaring nr. 2: jeg skal nok heller ikke drømme om at leve af at være strikdesigner, for der sniger sig da nogle hovsa-løsninger ind hist og her undervejs i mit 'design'. Men måske jeg bare skal vælge at se det som en slags produkt-udvikling og finpudsning af 'designet' i stedet for at se det som fejl? Jeg har det i øvrigt lidt svært ved at kalde det 'design', for ret beset har jeg jo bare kastet mig ud i at strikke nogle vanter uden at have et vantemønster, for 'hvor svært kan det være?-naiv' var jeg - men jo - lidt svært er det så. Eller rettere. Der er kommet vanter ud af det, så opgaven er løst, og undervejs har jeg så gjort mig nogle erfaringer omkring hvad man med fordel kan gøre eller ikke gøre, når man strikker vanter! Jeg burde måske derfor strikke et tredje par vanter og få lavet 'det perfekte vantemønster' - men nu er vi tilbage ved erfaring nr. 2. Jeg er ikke og skal ikke være strikdesigner, så lige nu vil jeg hellere strikke girafsweateren til Liv færdig og en god varm sweater til mig selv end endnu et par vanter!

Men nu noget om vanterne og mine erfaringer, mens jeg stadig kan huske dem alle.
I april ønsker en af svigerinderne sig et par vanter i fødselsdagsgave. Det kan jeg da godt strikke til hende, tænker jeg lettere overmodigt og helt uden at kigge på stakken af andet strik, der ligger og venter på at blive strikket færdigt.
I juni går jeg i gang. Inspireret af en gammel bog om strik fra Norrbotton, en noget nyere bog fra Marianne Isager med et fint sweatermønster og så noget garn fra Ellen. Ideen er ret banal - nemlig at slå et passende antal masker op, strikke fem-seks cm op - tjekke om vante'røret' passer til mit håndled, strikke noget der minder om mønsterrapporten fra Isager-sweateren, udtage til en tommelfingerkile i den ene side, når afprøvning viser, at det er tid til at lave en tommeltot - og så ellers bare afslutte ved indtagning i hver side - igen når endnu en afprøvning viser, at vanterne er ved at være store nok. Det er jo nemt at afprøve en vante undervejs, så hvorfor bekymre sig så meget, tænkte jeg.

Så Japanske Vanter version 1.0 blev strikket uden nogen synderlige dybe strikketekniske bagtanker. De skulle være nemme at strikke - og have sjove farveskift, som jeg havde set i strikkebogen fra Norrbotton. De fik belæg i kanten for at gøre dem lidt mere slidstærke, og tommelfingeren blev tilsvarende strikket i striber for at få den tættest mulige strik, så også den ville være slidstærk. Men så var det også slut med overvejelserne omkring vanterne i første omgang.

Men da vanterne var færdige, så viste de sig at være for små til modtageren, så det var en 'ommer', og når nu de skulle strikkes om i en lidt større størrelse, så gav det muligheden for at ændre på farverne - og svigerindens yndlingsfarve er lilla, så par nr to måtte jo hellere have en lilla farve med - samt at ændre et par ting på mønsteret.
En af de ting, som jeg ændrede på, var aflukningen. Jeg lukkede af på vante nr 1 ved at strikke to masker sammen (k2t) først på pinden og sidst på pinden (en løs af, strik en og løft første maske over den strikkede), dvs at de to aflukninger i hver side af vanten kom til at ligge helt ved siden af hinanden. Jeg synes, det var svært at få dem til at ligge pænt tæt, så ved vante nr 2 besluttede jeg mig for at der skulle være to masker mellem hver aflukning. Det gør jeg altid, når jeg lukker strømper af og det ser fint ud, så jeg tænkte det ville løse mit 'æstetiske problem' på vanterne ved at gøre det nemmere at stramme aflukningerne op.

Et andet æstetisk problem ved vante nr 1 var de stribede tommeltotte. De passer simpelthen ikke til. Synes jeg. Så vante nr to skulle have tommeltotte med et eller andet mønsterelement fra det mønster som resten af vanten indeholdt. Første overvejelse var egentlig at introducere striberne i skaftet på vanterne. Igen - det ville give lidt slidstyrke til vanten og så kunne tommeltotten godt være stribet også. Så ville det jo netop bare være en gentagelse af et mønsterelement, der allerede var set på vanten. Jeg tegnede en skitse for at se hvordan at det påvirkede resten af mønsteret - og opgav det så igen. Et stribet skaft ville forrykke resten af mønsteret på en måde, der ikke ville være 'praktisk' når man skulle strikke tommelfingerkilen - og som også ville gøre at man ikke fik gentagelsen fra skaft og til fingerspidser som der havde fungeret godt på de første vanter. Så løsningen blev at forsøge at lave det lille kors mønster brugt på skaft og spids på vanterne på selve tommelfingerkilen og tommelfingeren.

En tredje ændring i forhold til de første vanter var, at jeg samler masker op til tommelfingeren, INDEN jeg fjerner det garn, som jeg har brugt til at strikke 'hullet til tommelfingeren med'. (Orv, det er en kringlet sætning, der måske kræver en ekstra forklaring: Når jeg kommer til det sted, hvor tommelfingeren skal være, så strikker jeg de ni masker, som min tommelfingeråbning er på disse vanter, med en rest af noget andet garn. Gerne i en farve, der er meget forskellig fra den farve, der ellers strikkes med, så det er let at se.

Når vanten er færdig, så fjerner jeg denne rest garn og samler maskerne over og under restegarnet op - og har så et fint hul til tommelfingeren - og masker taget op til at strikke selve tommelfingeren med. Det lyder måske indviklet, men i praksis er det nemt og fungerer rigtig fint), for erfaringen fra første sæt vanter var at det godt kunne drille en del at samle masker op i sådan noget mønstret flerfarvestrik, når først restegarnet var væk. Det lykkedes mig heldigvis at fange alle de løbske masker på vante nr 1, så det ikke kan ses, jeg havde problemer der, men det lærte mig på den hårde måde at være lidt mindre nonchalant, da jeg fjernede restegarnet ved vanter nr 2...

De første vanter havde som allerede nævnt en belægning i kanten for at gøre dem mere slidstærke. Det er nemt nok at lave, men på par nr to afprøvede jeg en tofarvet opslagning. Det er en nem måde at få en fin kontrastfarvet kant, men kanten ruller lidt - ganske som glatstrikkede kanter vel egentlig altid gør. Så næste gang bliver det nok en belægning igen. Eller også skal jeg bare sige, at det da er med vilje, jeg har en rullekant forneden  - man kan jo ikke se at det er en 'hovsa' ting, og ikke en design detalje, der har været planlagt hele tiden (men så ville jeg nok hellere lave den som en hestetømmekant...).

En sidste erfaring - og nok en mere seriøs designmæssig udfordring af slagsen. Jeg slog op på fire strømpepinde og havde lige mange masker på hver pind og havde de to kantmasker mellem henholdsvis håndryg og håndflade. Når jeg derpå udtager til tommelfingerkile på 'håndfladen', så ender jeg med at få flere masker på denne ene side i forhold til på håndryg-siden. Det giver dels en skævhed i mønsteret i forhold til de to sider, og dels gør det at det 'bånd' på to masker, der er mellem de to sider, ikke bliver ved med at være i siden af vanten - men i stedet forrykkes om på oversiden af vanten. Og det irriterer mig nu, for det er ikke helt lige så pænt som jeg havde forestillet mig! Så en eventuel version 1.2 af de japanske vanter vil stadig have et bånd mellem de to sider, sådan at aflukningen bliver pæn - men jeg vil fremover slå op sådan, der først er lige mange masker på de to sider, når jeg er færdig med at slå op til kilen. Det er en ret banal løsning på mit æstetiske problem, og det irriterer mig, jeg ikke på forhånd havde gennemskuet at problemet ville opstå. Men sådan er det vel tit? Det er jo meget nemmere at være bagklog!

Men nu er svigerindens fødselsdagsgave endelig færdig (og kan hun heller ikke passe disse her, så tror jeg faktisk, hun får noget garn og et 'mønster' med alle mine erfaringer skrevet ind i og får lov at strikke selv) og jeg skal i gang med nye projekter. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Det har selvfølgelig været meget lærerigt at lave et mønster på denne måde, men nu trænger jeg til at starte noget nyt op. Jeg har været en hel del på ravelry og kigget modeller og garn de sidste dage - og har også gransket nogle af strikkebøgerne - og jeg har egentlig bare lyst til at strikke det hele.... Jeg mangler bare nogle flere timer i døgnet og længere weekender!

   

På med vanten

Indrømmelse. Jeg kunne godt have brugt en lidt længere sommerferie. Der er masser af ting, som jeg ikke nåede at blive færdig med - og nok lige så mange ting, som jeg slet ikke kom i gang med, men kun nåede at drømme om. Men sådan er det så - ferien er slut og jeg må igang igen. Det er ikke fordi jeg ikke kan li' mit arbejde - det kan jeg - det er både sjovt og udfordrende og spændende, og jeg har søde kolleger. Men jeg kan bare sagtens få mine dage til at gå med at hygge med mine egne projekter, passe min have, lave mad, bage en kage eller to, læse gode bøger og kramme med fiberkatten. Så det er lidt vemodigt at ferien er slut. Og sommeren er også næsten slut. De lyser nætter er i hvert fald.

Jeg er sådan lidt en frossenpind, og min daglige 11 kms cykeltur til arbejdet kan godt være en kold oplevelse om efteråret og vinteren, så derfor har jeg kastet mig over at strikke vanter, så jeg er klar til efterårets komme. Dette første par vanter har været et eksperiment.

Det har været sjovt at se hvordan farverne arbejder sammen og 'stjæler lys' fra hinanden - og udfordrende at få mønsteret til at passe, når maskeantallet blev ændret i forbindelse med at tommelfingerkilen blev strikket og ved indtagningerne til sidst. Jeg er egentlig ret glad og begejstret for resultatet, men desværre er vanterne undervejs blevet lovet væk til yngste-barnet. Men så må jeg jo strikke et par mere til mig selv. Jeg er så også kommet til at love et par væk til en af svigerinderne, så måske det er godt at jeg er i lidt god tid med at strikke vanter, for det bliver så ikke lige nu at jeg får strikket vanter til mig selv. Det gode ved at skulle strikke til svigerinden er i øvrigt at jeg jo var nødt til at tage ud købe mere garn til projektet. Så jeg havde en dejlig time hos Ellen, hvor jeg prøvede at finde nye farver. Svigerindens yndlingsfarve er lilla, så der skulle selvfølgelig være lilla i mellem, men der ud over var der frit valg. Og det var svært at vælge!

Farvegengivelsen er ikke helt rigtig på dette billede. Den grønne bagerst i billedet er faktisk æblegrøn - og den 'beige' forrest i billedet er i virkeligheden 'oliven grøn', mens den røde er lidt mere 'teglrød', og knapt så 'rusten' som på billedet. Det bliver rigtig sjovt at se hvordan vanterne bliver i disse farver. Det er næsten det sjoveste ved at strikke flerfarvestrik - den der 'magi', der sker når man sætter forskellige farver sammen, og de så pludselig ændrer helt karakter alt efter hvilken nabofarve, at de får.

Det bliver vist til en dejlig søndag eftermiddag i skyggen på terrassen...

Udekontoret indtages

Hvor er det bare skønt med solskin og sommerferie! Det er jo til at blive glad i låget af. Så i anledning af det gode vejr flytter jeg ud i haven og arbejder på terrassen i dag. Det er dejligt at kunne sidde udenfor og arbejde igen (Tænk, hvis man også kunne gøre det på arbejdet i stedet for at sidde på det der lille indelukkede, fimsede og mørke kontor. Jeg tror faktisk det ville være godt for både min arbejdsglæde og for min produktivitet!) efter at have frosset den første uge af ferien. Og dejligt med  stauder og krydderurter og sommerfuglebuske og masser af flyvende insekter at kigge på hele vejen rundt om terrassen. Og en fjollet fiber-kat, der sniger sig ind og går til angreb på det hele....

Jeg har besluttet mig for at bruge den næste uge på (at forsøge!) at få afsluttet nogle af alle de mindre projekter, der ligesom er blevet glemt og har ligget stille i en periode. Nu skal der ryddes op! 

Nogen gange undrer jeg mig over hvorfor et projekt går i stå. Jeg mangler for eksempel en halv vante på en fødselsdagsgave. Det er jo ikke noget, der er svært eller burde tage lang tid. Garnet er lækkert. Jeg holder af at strikke fler-farvet. Hvorfor er det så lige, at jeg så tæt på at være færdig med vanterne går i stå, og de får lov til at ligge? Jeg undrer mig...

Modsat undrer jeg mig ikke over hvorfor jeg er gået i stå med disse strømper. De er strikket fra tåen og op i noget rigtig lækkert garn, som jeg var så heldig at vinde i en konkurrence. I et fint lille hulmønster/bladmønster, der er afvekslende og morsomt at strikke. Her er jeg kommet til hælen, dvs jeg er cirka halvvejs, og har her fundet ud af at jeg et stykke nede ikke har fået fat i alle masker et sted, hvor man strikker tre masker sammen til en. Dvs at jeg har en maske, der hænger frit og vil kunne løbe (lige nu fanget af en sikkerhedsnål! Ses nederst i venstre hjørne). Og så var det jeg gik i stå! Bandende og svovlende. Hvorfor er det lige, at jeg aldrig husker at bruge en livline, når jeg strikker hulmønstre, så det er til at trævle op, når man laver en fejl? Vrisse vrisse, hvor kan jeg blive irriteret på mig selv ind i mellem. Men nu skal strømperne strikkes færdige - livline eller ej - og jeg vil forsøge bare at sy den flyvske maske fast. Jeg tror det kan lade sig gøre helt uden, at det vil kunne ses - og kan det ikke lade sig gøre, så bliver de fgm trævlet op, og jeg starter forfra.

Et tredje glemt projekt er Raka rör sjalet. Igen er der ikke nogen speciel grund til at det er blevet glemt, men sådan lidt i bagklogskabens lys, så har jeg nok bare strikket ret mange sjaler og tørklæder i en periode, og mon ikke jeg bare har 'fået nok'? Det er i hvert fald ikke garnets skyld, at det er blevet overset. Det er filisilk og virkelig lækkert at arbejde med. Og jeg elsker farven (som ikke er helt rigtig på fotoet. Den er mere gul og solskinsagtig i virkeligheden!!!), så jeg glæder mig til at komme i gang med det igen. Det kunne godt ende med at blive det strikketøj, som jeg sidder med hver aften, når der skal hygges og snakkes med familien. Hyggestrik, hvor der ikke skal følges et indviklet mønster eller holdes styr på farver, men hvor man kan snakke og hygge samtidigt med at man strikker.... det er dejligt.

Lidt om hvordan dagen endte godt...

Det har været en rigtig lang dag på arbejdet i dag. Og tingene har drillet. Heldigvis tilbød Brygmesteren at lave aftensmaden, og hjemme ventede der oven i købet en dejlig overraskelse, nemlig en fødselsdagsgave med det dejligste z-tvundne garn fra Heidi, som jeg vil bruge til at tve-binde vanter med. Tve-binding er en gammel strikketeknik, der nok har været mest anvendt i Norge og Sverige. Man strikker med to tråde (lidt ligesom når man strikker to-farvet), men snor trådene på en speciel måde hele tiden, og på den måde får man vanter, der er tættere, og derfor både mere slidstærke og varmere end normalt. Heidi, der har givet den fine gave, er selv rigtig god til at tve-binde (se f.eks her) - og vi lærte det sammen for to år siden på et rigtig dejligt kursus på strikkefestivallen på Grötö.  Så ud over at gaven er dejligt garn i smukke farver, så er det også et dejligt minde om en fantastisk strikkefestival i godt selskab! 

Nu skal jeg så have fundet ud af hvilke farver, der skal bruges sammen - og have fundet et godt mønster! Dejlige ting at sidde og hygge med i sofaen ovenpå en lang dag!

Jeg nåede også at runde bistaderne nede bagerst i haven i dagens absolut sidste solstråler. Det er ret svært at fotografere flyvende bier med mit lille kamera, der ikke rigtigt kan zoome ind, men man kan måske lige akkurat ane nogle små pletter på billedet i nærheden af flyvespalten på det bistade, der er tættest på.

Så jeg mavede mig forsigtigt hen til stadet liggende fladt på jorden og med kameraet i strakt arm for at tage et bedre billede. Jeg er nemlig både doven (og gad ikke gå ind og tage bidragten på) og samtidig er jeg pivet og vil gerne undgå at blive stukket. Så ærbødig afstand og strakt arm! 

Selv på dette tidspunkt, hvor solen er næsten væk, er der stadig livlig aktivitet ved bistaderne. Jeg hygger mig meget med, at vi har fået bier og glæder mig til hjemmelavet honning og fantaserer om at bruge min egen honning i alt lige fra honningkage i bedste Christiansfelder-stil til hjemmerøget laks med honning-chili 'topping'. Uhm....

Vinter forberedelser! (Bliver det da aldrig sommer?)

Jeg synes her er både koldt og vådt disse dage. Slet ikke spor sommeragtigt, men mere som november med rusk og regn. Så måske er det ikke så mærkeligt, at jeg startede denne morgen med at surfe rundt på nettet og lede i gamle bøger for at finde inspiration til at strikke vanter. Måske er det også lidt fordi jeg nu er færdig med Gratitude sjalet (selv enderne er hæftet!) og derfor mangler 'det gode pausestrik', der ikke fylder mere end at det kan komme med i tasken overalt - og som helst ikke skal kræve total ro og fordybelse, for så du'r det ikke til kaffepausen eller togturen. Jeg havde vældig stor glæde af at strikke Charlottes hemmelige luffer sidste vinter, og nu vil jeg forsøge at finde et lignende projekt. Gerne flerfarvestrik igen, for så bliver vanterne jo både varmere og mere sjove at se på. Og så kan jeg li' at strikke flerfarvestrik - og det er jo også en vigtig ting, når man vælger et nyt projekt. Det skal være SJOVT - ikke bare pænt eller funktionelt! Og der er rigtig meget godt at vælge i mellem. Kamilla har designet en masse flotte vanter og luffer, som jeg så nogen af på Grötö i marts, og så har jeg længe haft kig på helloyarns fiddlehead vanter - og endelig! Ikke at forglemme, så er der jo også inspiration at hente i alverdens bøger.

Jeg har kigget i både Vibeke Linds klassiske 'Strik med nordisk tradition' (som jeg ELSKER, og kun har til låns. Så kender du nogen der gerne vil af med deres eksemplar, så er jeg en glad køber!) og en skæg gammel bog om strik fra Norrbotten.

Jeg synes det er nogle utrolige farvekombinationer, der er brugt på vanterne fra Norrbotten. Sjove og specielle og ikke hvad jeg forstår som 'afbalancerede' farvekombinationer. Der er ikke meget 'tone-i-tone-pænhed' over dem.

Så er der mere balance og afstemthed i Marianne Isagers farvekombinationer på 'Sommer i Tokyo'. Jeg sidder lidt og tænker at man jo sagtens kunne lade sig inspirere af enten farvevalget - eller af mønsteret - og så lave et lignende mønster på nogle vanter? Det ville vel bare kræve at jeg regnede lidt for at få mønsterrapporten til at passe med maskeantallet...

Jeg har faktisk en del Arwetta classic liggende fra sidste vinter, hvor jeg strikkede 'Charlottes hemmelige luffer', så måske er der ikke så meget at betænke sig på? Måske jeg bare skulle komme igang!!