Saturday, September 28, 2013

Solskinsmodellen :)

Et par hurtige billeder af den færdige hue i anledning af, at jeg har en model ved hånden! Og fordi det er solskin, og man derfor er nødt til at komme ud i det allerdejligste vejr og nyde det, inden det bliver rigtigt efterår og rusk og regn, og man rent faktisk får brug for huen.....



Så nu er huerne klar til årets pakkekalender, og jeg skal til at have fundet passende vanteopskrifter og garn frem. Det glæder jeg mig til.... Det er altid hyggeligt at surfe efter opskrifter....


Det kan hurtigt blive koldt på ørerne!

Med tre unger er det en god ide at starte pakkekalenderplanlægningen i god tid. Jeg ved det af dårlig erfaring. Og specielt hvis man, som jeg, har en eller anden mere eller mindre realistisk og mere eller mindre idealistisk ide om at de ikke bare skal have slik. Men nu får jeg se hvor meget idealerne holder til i år og hvordan virkeligheden ser ud, når vi kommer til 1. december. Der er heldigvis et par måneder til endnu.

Foreløbigt har jeg besluttet, at der skal huer og vanter i pakkekalenderne i år. Det giver mig dels mulighed for at få brugt noget af mit plantefarvede garn (så jeg kan få en god grund til at farve mere!) - og så er det faktisk ret hyggeligt at sidde og nørkle med den slags småprojekter. Man kan snildt nå en hue på en aftens tid, når det foregår på pind 8...

Jeg har fået den grønne farve ved at farve anden gang i et farvebad lavet på tagrør. Første farvning gav en meget mere kraftig, nærmest flaskegrøn, grøn. Helt anderledes end denne mere sarte og støvede grønne. Jeg synes det er sjovt, at der kan komme to så forskellige farver ved at farve med den samme plante.

Selve huen strikkes i forskudt rib. Vældig enkelt og hurtigt. Otte pinde med 2x2 rib, og så forskydes mønsteret på pind 9, så der strikkes ret over vrang og vrang over ret... og dette gentages så indtil man synes huen har en god størrelse.

Men nu må jeg hellere se at få strikket færdig, så der kan komme vanter på pindene i stedet. God weekend til Jer, der læser med! :)


Tuesday, September 24, 2013

Den lille kemiker

Der var mere farve i farvebadet i går, så da det var kølet ned, kunne jeg ikke dy mig for at komme mere garn i - denne gang nok omkring 40 gram - varmede det hele op igen - og efter en halv times tid var det helt tydeligt at al farve var blevet bundet til garnet. Så tog jeg garnet op, det blev skyldet grundigt, fik en sjat eddike - og blev så hængt til tørre. I dag ser det sådan her ud..... Det er farveprøven fra første farvning, der ligger ved siden af og ser meget 'voldsom' ud i sammenligning med den nye farvning.


Det blev en fin blød lyslilla-lyseblå. På billedet ser garnet lidt broget/plettet ud, men det er vist refleksioner fra drivhuset ved siden af? Garnet er i hvert fald fint ensfarvet at se på og så har det en farve, som jeg ikke har set fra andre planter, så det var et rigtig fint og sjovt eksperiment.

Apropos eksperiment: Inden jeg farvede anden gang, tog jeg en lille smule farvebad op i et æggebæger.
Jeg ville nemlig se, om jeg kunne genskabe den smukke røde farve, som mit ekstrakt fra alkannaroden havde haft til at starte med, hvis jeg ændrede på surheden af ekstraktet. Så jeg forsøgte mig med vineddike (det stod nemlig meget passende lige ved siden af), men det fik ikke farven til at skifte.
Så fandt jeg en flaske 32 % eddikesyre og forsøgte med det, men det ændrede heller ikke på farven (til gengæld fik jeg afkalket min elkogekande ved samme lejlighed!).
Så gik jeg på jagt efter noget basisk, men kunne ikke finde noget. Det er jo trods alt begrænset hvad en almindelig husholdning ligger inde med af kemikalier...
Så det lykkedes mig ikke at finde ud af om farveskiftet fra smuk rød til smuk lilla skyldtes en ændring i pH eller fordi jeg ved en fejl kom til at koge på ekstraktet, da jeg farvede første gang. Til gengæld ved jeg nu, at jeg godt kunne finde på at farve med alkannarod, hvis jeg får fat på det igen. 

Monday, September 23, 2013

Alkanna

I forbindelse med at vi for en lille måneds tid siden blev omstrukturerede på mit arbejde, så fik jeg jo nye kolleger. Og da vi i sidste uge var på et 'nu-skal-vi-lære-hinanden-at-kende-arrangement' fandt en af mine nye kolleger ud af, at jeg plantefarvede... Næste dag kom hun med en lille pose med 'alkannarod' til mig. Det er en rod, der farver rødt, og den har været brugt siden antikken i området omkring stillehavet til at farve fødevarer og kosmetik, men tilsyneladende har den ikke været brugt til at farve stof eller garn med. Da jeg læste mere om den, så fandt jeg ud af at det røde farvestof er uopløseligt i vand, og at man bruger olie eller alkohol til at udtrække farven med. Så gav det jo lidt mere mening, at den ikke traditionelt har været anvendt i forbindelse med stof- eller garnfarvning, for man har jo ikke lyst til at få olie på sit tøj/garn - og mon ikke det har været anset at være for dyrt at anvende god alkohol på at farve rødt?

Men selvfølgelig blev jeg lidt nysgerrig for om det rent faktisk kan lade sig gøre at farve med den... 

Først kom jeg den tørrede rod (ca ti gram)  i en flaske med lidt hospitalssprit (ca 200 ml) i og lod det trække i tre dage. Og der kom virkelig den allersmukkeste røde farve! 
Farven virkede meget mørk i flasken, så jeg kom et par dryp på en vatrondel for bedre at kunne se den røde farve. Jeg synes virkelig, det er en meget smuk rød.

Jeg hældte ekstraktet over i en gryde, kom ca 6 gram alunbejdset uldgarn i og tilsatte så meget vand at garnet kunne flyde frit i gryden. Her skiftede farven på opløsningen fra rød til violet. Sådan lidt en farve i retning af rødkål. Så vidt jeg kan læse mig til, så skyldes farveskiftet, at pH skifter i opløsningen, men hvorfor pH skifter, når jeg tilsætter vand, kan jeg ikke lige gennemskue.

Så blev opløsningen langsomt varmet op. Jeg ville egentlig ikke varme det for meget, for jeg ville gerne undgå at alkoholen dampede af, men det kom desværre meget meget hurtigt til at koge. S'gu da også! Så kunne jeg jo bande lidt over det. Farven skiftede nemlig til dyb violet, nærmest sort violet. Auberginefarvet er måske det rette ord?



Men selv om det ikke blev en rød farve, at jeg fik ud af mit første lille eksperiment, så er jeg egentlig ret godt tilfreds. Jeg kan godt lide den dybe lilla farve, som jeg fik lavet, og det var rigtig sjovt at prøve at eksperimentere med en farve, der ikke var vandopløselig. Når farvebaddet er kølet ned igen, så tror jeg, at jeg prøver med endnu en farveprøve. Måske det kan lykkes at farve rødt, hvis bare jeg kan styre temperaturen?Eller måske det bare bliver en lysere lilla? Eller måske jeg kan få farven mere rødlig, hvis jeg ændrer på pH i opløsningen - f.eks tilsætter lidt citronsaft? Det skal i hvert fald afprøves! Det er jo sjovt at eksperimentere! :)







Sunday, September 22, 2013

Livs hue med bladmønster

I weekenden fejrede vi Livs fødselsdag, og i den anledning fik jeg hende til at teste den hue, der skal i en pakkekalender senere på året. Det er jo altid rart med en test af størrelsen, inden man forærer noget væk! :)

Huen er strikket i det garn, som jeg farvede med valnød, og der går cirka 1½ nøgle til en hue i 'størrelse voksen'. Dette garn er farvet i et 'brugt' valnødde-farvebad - dvs jeg har allerede farvet i det en gang, så nu er der ikke så meget farvestof tilbage, og farven på garnet er derfor blødere/lysere end det der kom ud af første farvning. Det er en lækker karamelfarvet brun, der er kommet ud af det. Lige til at blive lækkersulten af! 
Jeg har selv designet mønsteret ud fra et simpelt bladmønster og en anelse matematik. Det blev rigtig godt i det kraftige garn.



Og Alice, den søde Fiberkat, skal selvfølgelig også være med, når der fotograferes. Hun er blevet sød, social og nysgerrig igen, nu hvor Iblingerne er flyttet over til Charlotte. Det kan godt være Ib og jeg savnede killingerne de første dage, men 'vrisne tante Alice' har nærmest danset på bordet i jubel over at de er væk!

(Jeg sidder her og spekulerer på om jeg skal lægge opskriften ud på bloggen... Hvis der er nogen, der er interesseret i en opskrift, så skal den nok komme!)

Monday, September 16, 2013

Sweet & spicy

Det er ved at være så koldt og efterårsagtigt i vejret, at mine chilier i drivhuset taber bladene på stribe. Så jeg tænkte, det var på tide at få brugt nogle af chilierne, mens de er gode og friske. En af de 'opskrifter', jeg skal have afprøvet, er super enkel. Nemlig at tage kerner og frøstole ud af chilier, og så bagefter hælde flydende honning over.

Jeg lavede to forskellige slags - dels fordi jeg har flere forskellige chilier i drivhuset - og dels fordi jeg lige havde to glas flydende honning stående. I det ene glas kom jeg ti røde jalapenos, som jeg havde skåret i skiver og fjernet kerner fra. Og så hældte jeg honning over. I det andet glas kom jeg ti-tolv starfish chilier i - mest røde, men også et par grønne - fordi det var så pænt, at jeg ikke kunne lade være! Starfish'erne havde jeg skåret over i halve - og så fjernet kerner og frøstole - inden der kom honning over. Jeg kan i øvrigt godt anbefale, at man bruger handsker, når man fjerner kerner på så mange chilier. Mine fingerspidser brænder stadig her dagen efter.

Og hvad er så fidusen ved at komme chilier i honning? Jeg havde hørt, at det skulle give en rigtig god og delikat smagende honning, der ville kunne bruges på frugtsalat og til is. Det har jeg godt nok endnu ikke fået afprøvet, men dagens smagsprøvning af chilihonning alene var rigtig god. Jalapenos-honningen var ikke uventet ret stærk, mens honningen med starfish chilier bare var rigtig LÆKKER. Sød og stærk og krydret på een og samme tid. Kan man lidt Bülow's lakrids med chili, så kan man nok også godt lide honning med chili. Det er lidt samme smagsoplevelse!

Jalapenos-honningen blev testet i en salatdressing til aftensmaden, og der var den rigtig god. Den var stærk nok til at give chili-fornemmelse og honningen var ikke så gennemtrængende, at man fik associationer til noget sødt dessertagtigt. Det var en fin balance mellem sødt og stærkt.
Og starfish-honningen er blevet grundigt testet i the denne aften af min yngste. Det må have smagt godt! Så selv uden den endelige test med frugtsalat og vanilieis kan jeg godt afsløre, at det nok ikke bliver sidste gang, at jeg laver chili-honning. Det smager bare dejligt!  

Sunday, September 15, 2013

12 uger med iblingerne

Om en time kommer Charlotte og Michael og henter Iblingerne. Tænk, at de er blevet så store, at de nu er klar til at flytte hjemmefra! Jeg synes jo ikke det er mere end et lille øjeblik siden at de blev født.... 

Kun ganske få timer gamle ligger de her på det gamle vattæppe i en papkasse (der kunne give mor Ib lidt fornemmelse af sikkerhed og afskærmning).
Bittesmå var de....
Men allerede på andendagen så vi noget, der skulle vise sig at være karakteristisk for dem: Halfdan er ved af møffe sig ud på eventyr, mens Vincent er lidt 'bagud'. Sådan viste de sig at være. Halfdan er meget nysgerrig og social og meget mindre forsigtig end Vincent.




Det har været helt fantastisk at følge de to dejlige killinger fra de var nogle små lodne uldtotte, der mest sov - og så til nu, hvor de i den grad tumler rundt, slås og leger med hinanden, og selv vrisne tante Alice har den sidste uges tid måtte overgive sig og er begyndt at lege med.

De er blevet to meget fine katte. Halfdan som er så kælen og ligetil - og Vincent som er lidt mere forsigtig, men som lidt efter lidt er blevet en rigtig skøn og charmerende ung herre. Det bliver rigtig sjovt at følge dem fremover, når de indtager Charlotte og Michaels hjem. For mon ikke der kommer lidt billeder af dem på Charlottes blog

Saturday, September 14, 2013

Det var en ommer! Og nu er det en 'keeper'! :)

Forleden testede jeg farveægtheden på mit lysegrønne garn farvet med tagrør, og farven holdt ikke! Det var bare så pokkers ærgerligt, for jeg kan nemlig rigtig godt li' lige præcis den lysegrønne farve. Farven kan bare være nok så fin, hvis den ikke kan holde til at blive vasket. Så det var en 'ommer'. Samtidigt havde jeg to bundter af en meget lys gul, som jeg egentlig er glad for, men som jeg ikke behøver to bundter af. Så begge bundter garn røg tilbage i gryden igen....

Og hvad farvede jeg så med? Jo - nu kunne jeg jo godt li' den grønne farve, som man får af tagrør. Jeg tror problemet med farveægtheden af det lysegrønne garn skyldtes at det ikke var blevet kogt, men nærmest bare havde ligget i den kolde farvesuppe - og det er nok ikke nok til at binde farven i garnet. Tror jeg. Det skal i hvert fald prøves!
Det overfarvede garn blev meget fint mørkegrønt - både det der før var gult og det der før var lysegrønt.


Og Vincent - den dejlig kat - er i det nysgerrige hjørne og cirkler rundt om mig og farvegryden. Måske sådan noget kogt tagrør dufter af et eller andet som katte synes er lækkert? Han synes i hvert fald at det er spændende det jeg har gang i.

Det tørre garn har tydeligt to forskellige grønne nuancer (men det er altså mere grønt i virkeligheden end jeg synes det ser ud på det nederste billede) - det der var gult til at starte med har stadig en lidt gul undertone.

Og hvad skal jeg så bruge mit nye grønne garn til? Jo - jeg har lidt tænkt på at strikke denne her hue! Selvfølgelig sammen med nogle af mine andre plantefarvede garner...


Thursday, September 12, 2013

Havevandring med selskab

I dag har jeg 'været i ilden' på arbejdet. Egentlig er det helt banalt. Jeg har givet en præsentation i forbindelse med en projektopdatering - og som altid i den sammenhæng har jeg stresset vildt og voldsomt. Jeg tager hele turen med hjertebanken, åndenød, kvalme og dårlig mave. Jeg holder min præsentation sådan 'til trods' og får faktisk god og positiv 'kritik' bagefter, men for Søren hvor er jeg dårlig op til. Det er helt vildt, hvor jeg kan blive dårlig, selvom jeg både burde være vant til det - og egentlig ovenikøbet (i hvert fald oftest) er god til det. Alligevel bliver jeg syg....

Hjemme igen efter sådan en dag er jeg træt og mast. Nogen gange falder jeg så om i en sofa. Måske med noget strik eller til en film. Måske falder jeg bare omkuld. Men i dag blev det til en runde i haven i stedet. Stille og roligt. Og selskab af den hyggelige slags fik jeg også. 
Der er stadig squash i haven. Det har ikke været et godt squash år her, men lidt har vi da fået....
Der er stadig et mylder af vinbjergsnegle. Jeg overvejer stadig at nummerere dem, bare fordi det kunne være sjovt at følge de enkelte snegle fra år til år. Hvor gammel kan en vinbjergsnegl egentlig blive? Ja, nu er jeg lidt nørdet, men det er vel ikke for ingenting, at jeg siger, jeg har en 'zoologisk have' her hjemme!?
Der er stadig tomater i drivhuset, men de er begyndt at revne. Noget med at der nu er store temperatursvingninger mellem dag og nat, og så revner tomaterne. Det er der jo nok ikke noget at gøre ved. Andet end at høste hvad der er og så lave en gang ketchup af det. Eller fryse dem ned? Det må være et fint projekt til weekenden. Ikke i dag i hvert fald! I dag skal jeg rekreere!
Jeg har stadig lidt løg til tørre på havebordet. Jeg burde få dem ind - men det bliver heller ikke i dag....
Og det er heller ikke dagen til at høste græskar! Men jeg kan godt nyde det fine mønster på dette græskar. Det er altså lidt fint! (Mon man kan filte sådan et mønster? Eller strikke det?)
Bønnerne blev vist sået for sent - eller også var det bare for tørt? De har ikke givet så meget i hvert fald. Og der er ikke mange af dem. Men de, der er kommet, ser nu meget dekorative ud, når de slynger sig op af mit blå bønnestativ! Og pludselig fik jeg selskab igen. Og denne gang af noget lidt sjovere end en vinbjergsnegl! Ib. Det plejer ellers at være Alice (den vrisne tante Alice!), der følger mig rundt i haven, men ikke i dag.
Det er et sikkert efterårstegn, når brombærrene modner. Og jeg har lige fundet en fantastisk opskrift på brombærkage med mandler og hvid chokolade. Det bliver vist også et weekendprojekt!

Tilbage ved drivhuset. Det skulle måske også ryddes her i weekenden? Tomaterne er ved at være væk. Auberginer og agurker er også. Der er stadig en del chilier, men de kunne jo teoretisk set høstes.... Det vil jeg lige overveje!

Og pludselig pusler det ved siden af. Først dukker Halfdan op. Og lidt efter kommer Vincent.... (man er vel ikke lillebror for ingenting?!) Det er hyggeligt med den slags selskab. Og de vil gerne snakkes med...

På sådan en tur rundt kan jeg helt nå at glemme, at jeg egentlig var træt og mast. At jeg egentlig havde allermest lyst til at gå i seng. Jeg kommer selvfølgelig ikke ind fra haven og går i gang med tusind ting, men jeg kommer ind og har glemt, at jeg var træt. Måske det skal til at være en fast vane at tage en lille havevandring, når jeg kommer hjem fra arbejde?