Rabarber-pære-trøste-kage, fordi jeg længes efter sommer

Jeg ved ikke, hvad der er gået galt, men planen for denne weekend var, at der skulle være solskin, og jeg skulle skiftevis bekæmpe tidslerne i staudebeddet eller sidde i skyggen under parasollen på terrassen, mens jeg strikkede og drak kølig hyldeblomstsaft af egen avl (og den er god!).

Men nej - i stedet har det regnet så meget, at kælderafløbet begyndte at 'snakke' og gav minder om sidste sommers oversvømmelse. Så både parasollen og tidslerne står urørte. Tidslerne er nu oppe i skulderhøjde, og gad vide hvordan det bliver at skulle få dem op, når det en gang bliver tørvejr igen og jeg har tid til tidselbekæmpelse? Jeg ku' også bare sige at det er et tidsel-bed. Altså ikke et staudebed, men et tidsel-bed. Måske det kunne blive noget nyt indenfor moderne have-design? Og gad vide om man kan lave noget brugbart ud af tidsler?

Mens jeg har gået rundt indendørs og skumlet og længtes efter solskin, så har jeg bagt en trøstekage. Jeg fandt en bakke pærer, der var blevet glemt i bunden af køleskabet. Og jeg vågede mig ned til rabarberskoven i bagenden af haven efter et bundt af de fineste jordbærrabarber.
200 g smør blev smeltet, og rørt sammen med 250 g hvedemel, 250 g sukker, 1 tsk bagepulver og 2 æg.
Halvdelen af dejen blev lagt i et fad, skrællede pærer og rabarberstykker blev lagt på dejen - og den sidste halvdel dej lagt henover. Så dryssede jeg sukker og hakkede mandler på kagen, og bagte den midt i ovnen ved 200C i lidt over en halv time.

Den blev serveret til en kande the og med kold creme fraiche og spist, mens regnen slog ind på vinduerne og det hele lignede en kold og våd efterårsdag. Hvis det her vejr holder, så tror jeg planerne om cykelferie bliver droppet til fordel for indendørs sysler som at strikke varme sweatre, mens jeg drømmer om sol og sommer.

Variation over en yndlingsopskrift

Ja, jeg har jo nok allerede afsløret, jeg har en svaghed for rabarber - og efter at have lavet en rabarberchutney for et par uger siden, så har jeg fået endnu en yndlingsret med rabarber. Jeg er egentlig ikke overrasket over at rabarber fungerer så fint i en chutney. Min mor og mormor har tit serveret rabarberkompot til f.eks stegt kylling, så det er ikke nyt at bruge rabarber til andet end kage, dessert og saft. Men jeg er overrasket over hvor utroligt godt rabarber smager sammen med karry og chili - og så sødmen fra rosiner/abrikos og syren fra eddiken. Og så passer denne chutney faktisk fint som tilbehør til rigtig mange forskellige retter. Alt lige fra indiske curry's til almindelige danske frikadeller eller koteletter.

Så da jeg fik et bundt rabarber i grøntsagskassen i går samtidigt med at den første chutney var blevet spist, så var det jo ikke svært at få ideen til, at der skulle laves en ny portion chutney. Så dagen i dag startede med at jeg skar 10 stilke (= bundtet fra grøntsagskassen) rabarber i ½-1 cm stykker. Skivede et rødløg. Tilsatte to håndfulde rosiner (jeg er løbet tør fra abrikoser - ellers havde jeg taget en håndfuld af hver), 1 lille hakket radioaktiv chili (hvis man ikke kan li' stærk mad, så kan man jo tilsætte mindre - eller helt lade være), en fem-ti små overmodne cherry-tomater skåret over, så de lettere koger ud og en tsk god karry. Og så tilsatte jeg tre spiseskefulde økologisk æblecidereddike (købt på tilbud i fakta såmænd - og jeg er helt sikker på at alle andre eddiker vil kunne bruges i stedet!) og fire store spiseskefulde honning - og lod så det hele simre indtil det duftede dejligt 'færdigt' og grønsagerne var blevet bløde.

Dagens chutney variant er lidt mere syrlig end den sidste. Det er sikkert fordi jeg har tilsat tomater, der selv i overmoden tilstand kan have en del syrlighed - og så kombineret med at jeg denne gang har sødet med honning i stedet for at søde med råsukker. Jeg tror honning søder på en lidt anden måde end sukker - søder mindre pr skefuld, men til gengæld giver en mere 'krydret' og sammensat smag end sukker.

Jeg bruger ikke konserveringsmidler, så holdbarheden er vel en uges tid eller to i køleskabet - og der blev to glas dejlig chutney ud af dagens portion, hvad der passer fint til hvad vores familie bruger på et par uger. Jeg kan godt li' at lave de her små portioner. Jeg varierer opskriften fra gang til gang efter mit humør og efter hvad jeg har i køleskab og skuffer, og på den måde fik jeg f.eks i dag brugt en rest lidt overmodne cherrytomater, der egentlig ikke fejlede noget, men bare var blevet lidt for modne og bløde. Så kan jeg føle mig vældigt husmoderlig og økologisk og ressourcebevist over at få brugt tingene op - og samtidigt giver det en dejlig variation af den færdige chutney, så man ikke bliver træt af den.

Nu dufter her dejligt af karry, løg, 'frugt' og eddike, og jeg har vældig lyst til at lave mere mad og få afprøvet chutney'en med det samme. Mon familien vil have noget i mod en indisk inspireret curry til frokost?

Trang til trøst og kage

Jeg har været til sundhedscheck i dag på mit arbejde. Der ventede ikke nogen overraskelser. Jeg vidste egentlig godt det hele. At jeg har taget på. At min kondition er væsentligt dårligere end den har været. At mit total kolesteroltal er for højt. Så ikke noget nyt, men kun gamle nyheder. Men på forunderligvis er jeg normalt i stand til at glemme - eller fortrænge - hvad jeg godt ved - men når man så får det præsenteret af en hvidkitlet autoritet, så bliver det lidt svært at glemme. Så dagens 'nyheder' har sat sig lidt spor. Sådan i form af en voldsom trang til trøst og kage - og nogle nye intentioner om at begynde at motionere regelmæssigt igen.

Men nu er der høstet ½ kg rabarber fra rabarberskoven. De blev skåret i små stykker og blandet med korn fra 1 vaniliestang, ½ dl hakkede mandler og 1 dl rørsukker.

Så rev jeg 250 g marcipan henover og bagte kagen ved 170 C i 20 minutter

Serveret med kold flødeskum kan man faktisk godt for en kort stund glemme de der kedelige ting med konditionen og kolesteroltallet....

Men imorgen! Imorgen vil jeg spise sundt. Og overveje det der med motionen...

Jeg er klar!

Det blev en lidt længere arbejdsdag end jeg havde regnet med på forhånd, men så er jeg bare så meget desto mere klar til at holde fire dage fri nu! Og der er mange planer for dagene. Der er sikkert planer nok til fire uger, hvis det skulle være, men pyt. Jeg når det, jeg når og gør kun det, jeg har lyst til. Så kan det vel ikke gå helt galt.

En af planerne går på at få syet nogle halvfærdige tasker færdige. Så kunne jeg få ryddet en bunke væk i soveværelset og på den måde kunne jeg kalde det oprydning. Det ville være den sjoveste form for opryding jeg kender. Væsentligt sjovere end at lægge vasketøj på plads eller at støvsuge. Jeg har manglet kantebånd, men det er der rådet bod på nu. Og så skal der eksperimenteres med lynlåslommer til mobil og pung, for det har manglet i taske version1.

Jeg har også lidt lyst til at brodere. Det er ikke noget jeg gør tit, men jeg har nogle charmerende katte liggende, der frister. Og har tænkt på et lille projekt, hvor det lige kunne passe med katte. Bare for sjov...

Men måske jeg skulle brodere lidt videre på 'spiralerne' inden jeg kastede mig over nye projekter?

Jeg mangler at sy cirka 30 cirkler, inden jeg kan gå i gang med at filte, og det er ret ensformigt arbejde. Og kedeligt. Og man får ondt i nakken af at sidde foroverbøjet og forsigtigt sy spiraler uden at komme til at ødelægge de meget meget løst filtede silke-merino fibre på bagsiden af plastikken. Så det er ikke et projekt, der trækker så meget, men det ville være dejligt at få overstået syningen og komme i gang med at filte.

Jeg synes nogen gange det er svært at gøre projekter færdige, for der kommer hele tiden nye ideer, der frister. Og som stadig er nye og spændende og ikke er blevet til rutine og kedsomhed endnu....

En anden ting, der er planer for i denne lille ferie, er haven. Dette er et billede af plante-børnehaven. Det er de butternut- og hokkaido græskar, som jeg såede for en måned siden. De er blevet store nu, og de kommer nu udenfor hver dag for at blive 'hærdet'.

Der er sket rigtig meget i haven de sidste uger. De første storkenæb er sprunget ud....

Og de sidste tulipaner....

Og så skal der bages! Lige nu er der et rugbrød i ovnen. Det dufter dejligt. Det er faktisk noget af det bedste ved at bage selv. Lugten af nybagt brød! Det er bare dejligt. Når det er færdigt, skal der en rabarberkage ind i stedet. For at fejre at det er ferie!

Men nu vil jeg forlade computeren og være lidt sammen med familien. Forberede rabarberkagen. Og dagdrømme lidt videre om hvad de næste fire dage skal bruges på. God Kristi Himmelfartsferie herfra!

Rabarber chutney - eller hvordan man får lyst til indisk mad til morgenmad.

Nede i bunden af haven står rabarberskoven stor og mægtig og bliver større og større år for år. Vi har allerede spist de første tre rabarberkager i år, men man kan slet ikke se at der er taget af den. Det er nærmest som om den bare breder sig endnu mere i protest, hver gang jeg har været nede og høste til en ny kage..... Det er dejligt.

Men i dag var det ikke en kage, der blev høstet rabarber til, men til en god stærk chutney. Jeg har ikke lavet chutney af rabarber før, men holder meget af at have forskellige chutney's som tilbehør - det fungerer fint både til maden til familiens kødspisere og til vegetarretterne - eller til at pifte en ostemad lidt op, så da jeg fik opskriften på en rabarber chutney, så skulle den selvfølgelig afprøves.

Man tager 8-10 stængler rabarber skåret i 1 cm store stykker, 1 rødløg skåret i tynde både, en lille håndfuld rosiner og 5 tørrede abrikoser skåret i strimler, 1 tsk madras karry,  1 lille rød chili, 3 spsk rørsukker og 3 spsk rødvinseddike. Det hele blandes i en gryde.

Det koges sammen ved svag varme, indtil rabarberne er kogt ud, og hældes så på et glas. Jeg fiskede chilien op, men hvis man holder af meget stærk mad, så lader man den bare blive. Der tilsættes ikke nogen former for konserveringsmidler, så holdbarheden er sådan cirka en uges tid i køleskab.

Den første prøvesmagning tyder ikke på, at den kan holde sig en uge - den er simpelthen for god!