Højt på strå

Jeg brugte en time på 'det uendelige tæppe' i dag efter arbejde. Det har ligget stille de sidste uger, for jeg var blevet lidt træt af at hækle det samme og det samme igen og igen, og trængte til noget afveksling. Men akkurat som netop dette stykke håndarbejde kan være ret kedeligt og ensformigt, så kan det også være rigtig godt til at stresse af med på de dage, hvor jeg har haft ekstra travlt på arbejdet. Så er det rigtig fint med sådan en no-brainer til at falde ned med. 

Det varede så ikke så længe inden jeg fik selskab, og hvad man vel kunne kalde en eller anden form for 'hjælp' til arbejdet! 

Men så kan kan da heldigvis gå lidt ud og trække lidt frisk luft i stedet.... alle sammen....

Ser han lidt sur og fornærmet ud? Måske han ikke var helt færdig med at lege med mit garn?

Vincent ser derimod ud til at synes det er dejligt at være udenfor!

Og han er blevet ret skrap til at klatre...

Og Halfdan sidder nede ved foden af stolpen og kigger langt efter ham....

Gad vide om det er smart at kravle nedad med hovedet forrest?

Og her ser vi lidt af et ret elegant fald. Måske hjalp det ikke på balancen at Halfdan sprang på ham?

Og vrisne tante Alice kigger på. Opmærksomt og måske ikke helt billigende! Det er ikke nemt at være tante til sådan to!

Det uendelige tæppe

Forleden blev jeg spurgt om, hvor langt jeg egentlig var kommet på det uendelige tæppe...?
Det er jo et spørgsmål, der er lidt svært at svare ordentligt på.

• Jeg kunne svare, at jeg har hæklet af 467 gram garn nu.

• Eller at jeg har hæklet 24 striber og er startet på den 25. stribe.

• Eller at jeg er tæt på at have hæklet 50 cm på den 'lange led' af tæppet. Og at den lange led skal ende med at være i omegnen af 250 cm, så jeg har altså hæklet cirka 1/5 af det samlede tæppe.

Jeg kunne også prøve at vise tæppet.
Når det bare ligger der på bordet, så ser det jo ikke ud af så meget.

Men får man så den yngste teenager til at stille sig op på havebænken og holde tæppet op i strakte arme, så kan man pludselig meget bedre danne sig et indtryk af, hvad det er for et projekt jeg har gang i.

Og man får måske også en fornemmelse af hvorfor det har fået navnet 'det uendelige tæppe'... Der er simpelthen underholdning til uendelig lang tid i det projekt. :)

Lakridskonfekt?

Jeg kom lidt tidligere hjem fra arbejde end normalt, og skyndte mig ud på terrassen, for at nyde en time med sol og sommerfornemmelser. Det uendelige tæppe og solbrillerne kom også med.

Farverne i tæppet minder mig helt vildt om noget yndlingsslik fra min barndom... Faktisk så meget, at jeg var nødt til at ringe og høre om ikke vi skulle have lidt fredagssnolder 'bare fordi'... og det skulle vi.

Tirsdagen, der gerne ville være fredag...

Det er tirsdag, men jeg er lige så træt, som havde det været fredag. Det må være weekendens mange fødselsdagsfester kombineret med en spontan beslutning om at tage en pilates time i går - nok årets første - der sætter sig sine spor lige nu. Så nu sidder jeg her og hænger over 'det uendelige tæppe' og har ondt over det hele, mens jeg overvejer, om jeg bare skulle gå i seng. Jeg har ellers dejligt selskab, for Liv er hjemme og ligger lige nu mageligt henslængt og strikker i nabosofaen, mens hun ser Game of Thrones. Det er ret hyggeligt, selvom der ikke er mange ord i nogen af os denne aften.

Jeg har som sagt gang i det uendelige tæppe. Det går stille og roligt fremad, men jeg skal vist snart have gang i nogle sjovere farver.  

Jeg har stadig en bunke røde, orange og gule nøgler garn liggende i hæklekurven, som jeg overvejer skal bruges... Eller måske en pink?

Gør-det-selv-fødselsdagsgave!

Det har været den hyggeligste formiddag længe. Jeg har haft alt mit bomuldsgarn ude, og så har jeg lavet dunter i størrelsen 2-5 gram i alle regnbuens farver. Det har været svært at vælge. Og sjovt! Meget sjovt. Nogen gange kunne en ny farve i bunken få hele bunken til at skifte totalt karakter.

Og hvad skal dunterne så bruges til? Jo, der er to fødselarer, der får sig en 'gør-det-selv-fødselsdagsgave' i form af dunter og så en opskrift på grydelapper fra Anne-på-landet. Forhåbentlig vil fødselarerne synes det er en sjov gave og lade sig inspirere til at lave nogle fine grydelapper. Og jeg håber på at få lov til at se dem, når de er færdige, for de bliver garanteret helt vildt flotte og helt vildt forskellige - og det er jo det sjove ved Anne's grydelapper. De er altid fine.

Til sidst - inden jeg smutter til fødselsdag - skal I lige se min dygtige hjælper denne formiddag, Ib. Dette billede er taget to sekunder inden hun stak af, møgfornærmet, fordi jeg tillod mig at fotografere hende. Hun var ellers lige igang med at slås mod det 'farlige garnnøgle' og rullede rundt i den vildeste kamp, men brød sig altså ikke om at blive fotograferet i dag. Hun er blevet en rigtig teenager-kat, der bestemt har sine egne ideer om hvad hun vil - eller ikke vil.... 

Men hun kan altså også glemme at hun er næsten voksen og blive ret killingeagtig, når det lige kommer over hende (= der er garn i nærheden). Sød og sjov.... :)

God weekend!

Det uendelige tæppe på tur

Der venter en tur på tværs af landet i anledning af to fødselsdage i familien, så jeg har pakket det nødvendige underholdning i en kurv og er nu klar til et par timer eller fem i bil.
Det er på sådan en dag, at det uendelige tæppe er super velegnet. Der behøves bare en hæklenål, et par nøgler garn og en syvhulens masse tid og tålmodighed.

Jeg har taget nogle brændte gule, orange og røde farver med også, men er ikke helt sikker på om jeg vil have dem i tæppet eller ej. De brændte gule og orange står virkeligt godt til de sandfarvede, hvide, grå, brune og sorte, som jeg allerede har valgt. De giver rigtig meget kontrast (fordi de er 'varme' farver, hvor de andre er lidt mere 'kolde'), jeg kan godt se det. Men jeg er nu stadig i tvivl...

   

Der er et par stykker, der har spurgt til en opskrift på tæppet, og nu har jeg fundet den oprindelige opskrift, som jeg startede ud med, da jeg for et par år siden lavede det allerførste uendelige tæppe. Den stammer fra Liselotte Wellers fine blog, og kan findes lige her.

Jeg måler hvor bredt jeg vil have mit tæppe - og beregner så ud fra Liselottes opskrift hvor mange masker jeg skal slå op for at få den ønskede bredde. Jeg bruger gerne hvad jeg har af bomuldsgarn (og meget gerne alverdens rester), men det kunne selvfølgelig lige så godt hækles i al mulig andet garn.

God fornøjelse til Jer, der er blevet inspirerede til at hækle tæpper - og god lørdag til Jer alle.

Det uendelige tæppe....

Det er en smuk forårsaften. Jeg har havedøren til at stå åben, og udenfor synger en solsort. Kattene dimser rundt. Teenagerne er helt usynlige. Jeg har varm te på kanden og det uendelige tæppe er klar til en ny stribe.

Tæppet er nok cirka 2 meter og tyve i bredden og lige nu er det bare en meget lang strimmel. Seks cm 'langt' er det blevet i løbet af weekenden, så der er et stykke vej endnu. Det passer mig fint at have sådan et 'langtids projekt', som er enkelt at gå til, og der ikke skal tænkes for meget over. Det er ren hygge og 'terapi'.

De første striber er alle forskellige lyse (nærmest sandfarvede, selvom de måske ikke ser så sandfarvede ud på billedet), men jeg har også nogle mørkere brune, helt over i kaffe, karamel og chokoladebrune, og også nogle nøgler i forskellige nuancer af sort, som jeg tænker skal bruges på tæppet. Jeg overvejer også om der skal en enkelt stribe i hist og her i en anden farve. Orange, rød eller måske turkis? 

Det uendelige tæppe - der kan snakkes samtidigt!

Det er en meget stille og hyggelig morgen. Jeg skal møde sent - det er sidste arbejdsdag i Gentofte, og jeg skal ikke andet end sætte klistermærker på de få tilbageværende kontorartikler, som flyttefirmaet flytter til det nye hus i løbet af weekenden. Så jeg kan tage det med ro og nyde morgenmaden med teenagerne, der i dag også skal møde sent. Sådanne morgener helt uden stress er sjældne, men så meget desto bedre, når man endelig har en. De skal nydes!

Jeg gider ikke strikke på kalenderstrømperne denne morgen. Gider ikke tælle og koncentrere mig om mønster, men vil have tid til at snakke og hygge med ungerne.

Så jeg har fundet nogle nøgler bomuldsgarn frem.

Hæklet noget, der føles som 'en uendelig masse' luftmasker, og er gået i gang med at hækle endnu et sengetæppe.

Det er et rigtig hyggeprojekt, enkelt og nemt, så det er supervelegnet til de tidspunkter, hvor man gerne vil snakke og være selskabelig samtidigt med man gerne vil have noget i hænderne... Og endnu bedre (sådan efter sidste weekends erkendelse af at garnlageret var ret velvoksent) så får jeg brugt en masse garnrester/garn på det.

Men nu er det nok tid til at komme ud og få 'lukket og slukket' på det gamle arbejde. Få taget ordentlig 'afsked' med både stedet og de kolleger, der ikke skal flytte med os. Det er en lidt trist dag, men samtidigt rigtig godt at vi nu endelig kan flytte efter at have ventet på det i et år. Og jeg glæder mig til mandag...

Ferie-finito

Øv. Nu gik det ellers lige smadder godt. Solskin, fantastisk selskab, dejlig mad, masser af fibre og ferie - og pludselig var både ferie og meget af det dejlige sommervejr forsvundet. Det er da lidt øv.

Men så kan jeg jo glæde mig over at have haft en dejlig ferie. Den er mestendels gået med at kravle på stiger i forbindelse med et par malerprojekter på huset, men lidt jazzfestival, et besøg på Nakkefestivallen og Statens Museum for Kunst er det også blevet til. Matisse udstillingen på SMK var fantastisk! Hvis I har muligheden, så tag ind og se den, for hans måde at bruge farver på er helt utrolig (tænk hvis man kunne strikke som han kunne male! Det kunne man jo godt tænke lidt over...).
Vi har faktisk været ret kulturelle denne ferie! Men fibre er der også blevet arbejdet med.

Jeg fik langt om længe taget mig sammen til at hæfte ender og blokke Gratitude sjalet. Det blev løvkanten meget meget pæn af! Hurra for den sidste finish! Og hurra for Vickevira's fine garn!

Sommersjalet i bomuld blev også færdigt, så jeg havde noget til de dejlige lune aftner på terrassen. Det var faktisk en drøm, der gik i opfyldelse der. Altså at det var varmt nok til at jeg kunne sidde ude på terrassen og nyde sommeraftnerne i min ferie. Og af en eller anden grund så har jeg ikke fået et eneste myggestik i år. Jeg plejer ellers at blive spist, når jeg sidder ude om aftenen, men måske myggene havde opgivet den danske sommer og var taget på charterferie, da den endelig dukkede op?

Feriens sidste færdiggjorte strikkeprojekt er Raka rör sjalet, som jeg købte garn og mønster til på forårets strikkefestival på Grötö. Det blev meget fint, og jeg er rigtig glad for det.

Men nu har jeg vist sjaler nok..... Gad vide hvad jeg så skal finde på? 

Sommersjalet er klar - og det er jeg også!

En del af den første uge af min sommerferie er blevet brugt på at hækle sommersjalet færdig - nogen gange sådan lidt modløst, for med det vejr og den vejrudsigt, der har været, så var der ikke altid meget der tydede på at der ville blive brug for et lille let bomuldssjal til en varm sommeraften. Tværtimod tydede det mere på at der var brug for en ulden sweater! Men nu er sjalet færdig, og sørme om ikke der er lovet sommervejr de næste par dage. Det er rigtig dejligt, for jeg var begyndt at trænge til varme og sol. Jeg er ellers ikke den helt store soldyrker, men der har været et par dage, hvor jeg har frosset og hvor vejret har lignet efterårsvejr, og så begynder det at være lidt u-sjovt. Sommer om sommeren og efterårsstorme om efteråret, tak!
Så jeg glæder mig til at sidde udenfor på terrassen og nyde solnedgangen i aften. Mig og mit nye sjal. Og måske et glas hyldeblomstsaft eller køligt hvidvin og de sidste jordbær fra haven...

Sjalet er hæklet i Mandarin garn, dvs bomuld. Perfekt til sommerbrug. (Altså sommer, som i RIGTIG sommer med sol og varme. Ikke det her kolde blæsevejr, der har præget den første uge af min sommerferie) Det var et nemt mønster, og jeg har egentlig overvejet om ikke jeg skulle lave flere af disse sjaler, men i andre materialer. Et mere vinterligt sjal i tyndt uldgarn - og måske et til festbrug i silke eller hør? Jeg kan rigtig godt li' hørgarn. Det har sin helt egen fine glans. Men det er lidt trælst at arbejde med - det er hårdt og bliver lidt stift lige indtil det er blevet vasket nogen gange, så det  ikke så tit at jeg bruger det. Det er jo egentlig synd, for det bliver fint og blødt efter vask - og beholder den der helt specielle glans.

Nu hvor sjalet er færdig, så er jeg gået lidt i tænkeboks med hvad jeg skal fortsætte med. Jeg har flere småprojekter, der ligger og er blevet lidt glemt af den ene eller den anden grund. Og så har jeg et par store projekter, der ligger stille, fordi det er for tungt og varmt at strikke på f.eks giraf-trøjen på denne årstid (det var jo det projekt, jeg skulle have haft frem de dage, hvor jeg gik og frøs i sidste uge!!). Så skal jeg fokusere på nogle af de projekter, der ligger stille - eller skal jeg starte noget nyt op? Det vil jeg tænke lidt over denne eftermiddag, mens jeg nyder solen og rydder lidt op i tidselskoven...

Sommerferiedrømme om Verdens Broderidagen og meget mere

Nu er der kun een enkelt lille bitte arbejdsdag tilbage, inden jeg kan kaste mig over nogle af alle de projekter, som jeg har brugt den sidste uges tid på at drømme om skal ske i min ferie. Jeg er bange for, at der er projekter og ideer nok til mere end de tre ugers ferie, som det drejer sig om! Sådan går det vel tit, når man glæder sig rigtig meget til et eller andet - man forestiller sig en hel masse - og så bliver virkeligheden måske ganske anderledes, når det kommer til stykket? Og nogen gange er virkeligheden bedre end drømmene, og nogen gange var drømmene de bedste...
Jeg prøver på at være bare en lille bitte smule realistisk i mine drømmerier. Forsøger! Men der er rigtig mange ting, som jeg gerne vil. En masse ting, som jeg gerne vil have gjort færdige. En masse ting jeg gerne vil nå at se rundt omkring - udstillinger, film og musik. Bøger der skal læses. Gid det var tre måneder og ikke tre uger at jeg havde at gøre godt med.

Men en ting, som jeg gerne vil nå i min ferie er at deltage i Verdens broderidagen. Jeg er ikke selv en særlig erfaren 'brodøse', men jeg havde et kursus med Rikke Ruff for et par år siden, og det var fantastisk. Sjovt og udfordrende, fantastisk selskab og så var det nogle fantastiske broderier, der kom ud af det fra nogle af de andre kursusdeltagere. Så det initiativ har jeg bare rigtig meget lyst til at støtte op om! Måske jeg også kan lære noget selv!

Men nu vil jeg nyde et glas rødvin, mens jeg hækler lidt videre på 'sommerferietørklædet'.

Jeg kan ikke nå at blive færdig inden sommerferien, men der er da en fair chance for at det bliver færdigt i løbet af ferien - og hvis jeg er rigtig heldig, så kommer der vel også et par enkelte dage med solskin undervejs, så jeg kan få opfyldt drømmen om at have det på en lun sommeraften på terrassen!

Bølgegang

Bølgerne kan godt gå lidt højt i den lille familie, når man har pre-teenagere og teenagere. Man kan godt blive helt forpustet og forvirret og ked af det ind i mellem, når man ikke forstår hvad der dog kan trigge de voldsomme følelser, der kan rumstere rundt. Og så er det ikke mig, der har det værst, men hende. Og ingenting kan man gøre, mens det står på. Det er så synd.

Nu er der ro igen på førstesalen, og jeg vil slutte dagen af med en række eller to på mit nye hækletøj. Det er meget passende for aftenens forløb et bølgemønster.

Det bliver til et let sommer-sjal til de lune sommeraftner, som jeg forestiller mig, der vil være mange af i min sommerferie. Mønsteret har jeg fundet i en lille bog af Sys Fredens. Garnet er 'mandarin' fra SandnesGarn - og jeg tror den bedste beskrivelse af farven er 'lys sandfarvet',  og da jeg valgte den, så forestillede jeg mig at den ville være fantastisk til naturfarvede hørnederdele og sort - og selvfølgelig sommerlig solbrændthed. Med 1½ uge til min sommerferie starter, så kan det være jeg når at blive klar til terrassen!  

Mere pang og ballade

Frigg og jeg har fået en rigtig hyggelig vane. Vi ser film sammen om aftenen - mageligt henslængt i hver vores sofa og med hver vores uldne og varme tæppe. Lige for tiden ser vi Game of Thrones. Vi synes begge, at den er utroligt fængende og god, men også en anelse for voldelig og 'sexet' synes Frigg. Nok mest det sidste i virkeligheden. Det er lidt en underlig verden, hvor vores børn og teenagere knapt reagerer på at nogen bliver mishandlet eller slået ihjel i en film, mens de synes det på alle måder er ULÆKKERT, hvis nogen kysser eller elsker. Det kan godt få mig til at føle mig som en gammel flippet 70'er hippie... Make love, not war! Men måske er det hukommelsen, den er gal med? Var vi mon lige så blufærdige og snerpede, dengang vi var i den alder????
Men det var egentlig slet ikke det dette indlæg skulle handle om, men mere at jeg også bruger vores hyggestunder på at lege med mine rester af bomuldsgarn. Det er stadig grydelapper jeg laver, og det er stadig Anne's opskrift, og det er ikke fordi jeg får hæklet i 100 vis af grydelapper, dertil er filmserien alt for fængende og spændende. Men der er da blevet hæklet et par stykker, siden jeg sidst viste billeder.... og der er sket 'tekniske' fremskridt undervejs.
Den første grydelap så sådan her ud:

Den blev både bulet og ujævn, og jeg syntes det var lidt svært at gennemskue, hvordan man skulle 'afslutte' omgangene, så det blev pænt og jævnt. Det gør den jo ikke til en dårligere grydelap. Og man kan se den er hjemmelavet! Men det irriterede selvfølgelig min indre perfektionist lidt, men dels mangler jeg grydelapper og dels er det rigtig sjovt at lege med farver på den her måde, så jeg fortsatte.

Grydelap nummer to blev meget mindre bulet. Og afslutningerne på omgangene blev bedre! Øvelse gør mester eller er det mon held?!
Farvemæssigt forsøgte jeg at holde mig til blå-grønne farver for at få et mere ensartet og mindre spraglet
udtryk. Og samme strategi brugte jeg til grydelap nr tre - men denne gang var det farver fra den gule-røde del af farvecirklen, som jeg brugte.

Her er der en enkelt stribe med 'purpur/lilla', der giver en antydning af blåt, og det synes jeg egentlig klæ'r grydelappen. Den er knapt så ensartet og 'kedelig' i farverne som to'eren er. Så mon ikke jeg fremover skal  forsøge at huske at gøre mere brug af kontrastfarver i de større fler-farve projekter, jeg har planlagt, og hvor der ligger mange flere timers arbejde i projektet, end der gør i disse små grydelapper? Grydelapperne er sjove, fordi de er hurtige - og jeg har brug for dem i køkkenet! - og så giver de chancen for at lege med farver uden at det tager flere uger inden man ser det færdige resultat. Og så er det jo en sjov måde at teste hvilke farver, der er gode sammen og hvad der bliver kedeligt - eller grimt....

Så grydelap nr 4 blev et forsøg på aktivt at bruge kontrastfarver. Og mere pang og ballade. Den blev i hvert fald ikke kedelig....

Bagsiderne bliver i øvrigt stribede og er bare hæklet rundt og rundt og rundt i fastmasker. Fastmasker fordi jeg har brændt mig for mange gange på at have pæne og nydelige grydelapper med hulmønstre i. Og det gider jeg ikke. Og så kan jeg godt li' striber. De siges at slanke, så de kager, der tages ud af ovnen med disse stribede og slankende grydelapper, det må jo være en slags slankekager, ikk'? :)