Giraffen og modellen

Jeg blev forleden spurgt om, hvorfor der aldrig var kommet nogen billeder af 'den færdige giraf'...  Svaret er, at lige så svært det var at indfange teenageren for at få taget mål til f.eks ærmerne, mens jeg strikkede på giraffen - lige så svært har det egentlig været at få hende til at sidde stille længe nok til at få taget et billede af hende og giraffen efter giraffen blev strikket færdig.... Alting ligner sig selv!

Men TADA! Her er et par billeder. De er faktisk et par uger gamle, og hun skulle bare prøve 'giraffen' på inden den skulle vaskes og have den allersidste finish, og jeg troede - nok lidt naivt - at der skulle tages nogle bedre billeder senere.

Og ja - jeg har fået lov af hende til at bruge billederne på bloggen. Vi syntes nemlig begge to, at de var lidt søde og sjove, selv om man måske ikke så tit ser modeller vise, at de har lige så lange tunger som giraffer! :)

Årets første loppe

Ugen er gået med at hæfte ender. Og også lidt med at sy belægninger op. Og så 'sove fjernsyn', for der var lige en anelse for meget arbejde, og jeg var bare træt om aftenen... Men nu er 'giraffen' snart klar til at blive afleveret til den forventningsfulde teenager. Hun glæder sig rigtig meget, og det gør mig selvfølgelig glad.

Men for nu at vise noget lidt andet end giraf-billeder, så kommer her et par billeder af et lille fint loppe-fund, som jeg gjorde, da jeg lige før påske var på loppemarked sammen med en af mine filteveninder. Jeg leder altid efter sjove håndarbejdsting, når jeg er på loppemarked. Egentlig mest gamle redskaber (f.eks slyngstokke, karter, broderi-rammer, hæklenåle til tunesisk hækling....), men hvis jeg finder et sjovt materiale, der kan genbruges - eller som denne gang - noget håndarbejde, som nogen har lavet, der kan bruges til inspiration - eller bare er fint, så kan jeg også finde på at købe det.

Jeg synes, denne lille selskabstaske simpelthen bare er fin. Egentlig meget enkel i designet, men det 'virker' godt.

Den har meget fine detaljer, og er helt igennem håndsyet så vidt jeg kan se. Jeg ved ikke helt i hvilken sammenhæng, at jeg ville få brug for sådan en taske, men i virkeligheden er det måske bare et spørgsmål om bruge den og ikke tænke så meget. Der er fint plads til en pung, mobil og nøgler i den - og meget mere har jeg vel ikke brug for til en biograftur eller et cafebesøg? :)

Og nu vil jeg sætte mig til at sy det sidste ærme i 'giraffen', mens jeg vil dagdrømme lidt om hvad det næste projekt skal være. God aften til Jer derude!

Godter til garnlageret

Jeg har været på en rigtig daseferie til Berlin sammen med familien den sidste uge. Det har været rigtig godt!

På forhånd var der ikke lagt nogen planer. Der skulle bare slappes af, soves til vi vågnede af os selv, tulles omkring og hygges. Jeg havde det sidste ærme på 'giraffen' med, et par gode bøger - og så havde jeg lavet en lang og meget optimistisk liste over alle de garn- og filteforretninger, som jeg gerne ville besøge, hvis nu jeg kom i nærheden af dem...
Det lykkedes at finde et par af dem - og jeg fik også lidt fibre med hjem til lageret.

Ovenstående (fra Loops på Wörtherstrasse - hvis I kommer til Berlin og har lyst til 'fremmed garn', så var det en meget hyggelig lille butik) skal bruges til to huer - en til mig selv og en til gemalen. Huesæsonen er selvfølgelig ved at være overstået, men så er jeg jo bare i god tid til næste vinter! :)

Jeg var også på besøg i Handmade Berlin, hvor der var utroligt meget lækkert garn. Jeg fik et par cones Kabuto fra Noro i en tidlig fødselsdagsgave. Meget lækkert tweed i en smuk blå douce farve, som jeg tænker skal forvandles til en sweater til mig selv. En helt enkelt en, hvor det er farven og garnet, der er i centrum.
Og så købte jeg et smukt nøgle 'Handmaiden' og et nøgle Kashmir, der sammen skal forvandles til en sjælevarmer. Sådan en enkelt en, der nærmest bare er to ærmer, der strikkes sammen. Handmaiden er egentlig strømpegarn, men jeg synes det smukke garn skal bruges til noget, der er lidt mere synligt end strømper.

Jeg faldt også over noget utroligt, selvlysende garn (kameraet kan slet ikke fange graden af 'selvlys'. Det er lige før at jeg tror det vil lyse i mørke!), som jeg endte med at købe 'bare fordi'... Jeg ved overhovedet ikke hvad det skal bruges til, men det er lidt sjovt at have 'på lager'. Der skal nok dukke en ide op på et tidspunkt!!

Og ellers gik ferien helt som planlagt med at få sovet lidt længe, få læst, snakket, spillet, hygget, spist kage - og for mit vedkommende også at få strikket det sidste ærme færdigt på 'giraffen'. Jeg har også fået hæftet de sidste ender nu - og det er alene af den grund ret ærgerligt at skulle på arbejde igen i morgen. Tænk, hvis jeg lige havde et par feriedage mere, så jeg kunne nå at blive helt færdig med 'giraffen' (det ville hende teenageren også sætte pris på!) og måske starte på noget af det nye, der lige nu ligger og frister.... Det gad jeg godt! :)

Santa Fe Christmas Sokker

De sidste to uger - eller mere - har jeg haft rigtig travlt på mit arbejde. En masse forsøg skal skrives sammen til et større dokument, og det skal være færdigt inden et møde i april. I dag er jeg så blevet færdig med min del af dokumentet, og kan nu sidde i sofaen og slappe af og nyde at have ferie, mens jeg tænker over, hvad jeg egentlig har lavet de sidste to-tre uger - altså ud over at arbejde....

Jeg kan konstatere, at det ikke er giraffen, der er blevet arbejdet på! Så den der deadline jeg gav mig selv med at den skulle være færdig her i marts måned, den kan jeg vist godt glemme. Øv!

Til gengæld er jeg blevet et par 'Santa Fe Christmas' sokker rigere. For cirka to uger siden skulle jeg afsted til et flerdages seminar med arbejdet, og jeg kunne se frem til et par dage fyldt med præsentationer om visioner og planer og 'bløde teambuildings-aktiviteter'  - dage fyldt med 'sidde stille og lytte til en masse snak' og jeg skulle have noget strik med, der kunne holde mig vågen, men ikke ville stjæle opmærksomheden (så derfor skulle det ikke være girafstrik!) Så jeg fandt strømpepindene frem og tog det første det bedste nøgle strømpegarn fra 'garnlageret'. Jeg har ingen anelse om hvordan jeg har fået det garn - det er rødt-orange-pink tilsat lidt grønt, så det er ikke lige de farver, som jeg normalt køber garn i, men det kom med - og er nu blevet til de flotteste røde strømper med grønne striber.... Det er godt en gang i mellem at strikke noget i farver, som man ikke selv ville have valgt (= at blive tvunget til at opdage at verden faktisk består af andet end grønt og blåt for mit vedkommende!)...

Navnet 'Santa Fe Christmas' sokker kommer fra, at man i Santa Fe altid bliver spurgt om man vil have rød eller grøn chili i maden - og når man ikke kan bestemme sig (som jeg jo godt kan have svært ved), så kan man bede om at få 'christmas' i stedet - dvs både rød og grøn chili. Da jeg så strømperne begynde at tage form og der kom grønne striber i alt det røde, så mindede farvekombinationen af rød og grøn mig om alt den dejlige mad, jeg fik i Santa Fe. Så derfor er mine nye rød-grønne sokker opkaldt efter min yndlingschili kombination!

Og nu er jeg klar til at holde påskeferie. Forude ligger en hel uge med tid til hygge og strik! Og så tror jeg at der skal gøres noget ved den giraf sweater!

God påske fra Ib (der synes det var vældig sjovt - og også lidt farligt - at jeg forsøgte at fotografere mine egne fødder!) og mig!

Giraf, giraf, giraf, giraf, giraf, giraf, giraf.......

Det første ærme er ved at være færdigt. Måske. Måske'et fordi jeg synes det er blevet et ret smalt ærme. Sådan er det jo, når der ikke er et mønster, men jeg bare strikker sådan lidt på lykke og fromme og forøger at 'designe on the go'.

Jeg er så røget ind i det 'problem' at JEG synes ærmet er for smalt, men at LIV - der jo skal have sweateren - ikke har været hjemme til at kunne prøve ærmet i snart en uge, samtidigt med at hun stædigt holder fast på at ærmet er fint som det er, når jeg snakker i telefon med hende (hvad hun ikke kan få sig selv til at sige, når hun 1) ikke gider hjem til mor for at prøve ærmer og 2) gerne vil ha' at mor fortsætter med at strikke på den sweater, som hun har længtes efter længe nu). 

Så hvad gør jeg så? Jeg kunne selvfølgelig sidde klar med ærmet, når frøkenen en sjælden gang kommer hjem fra byen en sen nattetime, men det har jeg simpelthen ikke tålmodighed til. Jeg har også overvejet at vække hende en morgen, inden jeg skal på arbejde, men jeg kan ikke helt overskue konsekvenserne for mit liv og helbred ved at våge mig ind på teenagerværelset, så den ide er også droppet lige nu. Endelig kunne jeg selvfølgelig køre forbi 'ham-som-hun-ikke-er-kæreste-med' og høre om hun kunne lokkes til at afprøve ærmet, men tanken gør mig lidt træt. Der må også være grænser for serviceniveauet.  

Så hvad gør jeg nu, mens jeg venter på at frøkenen kommer hjem og prøver ærmet? Håber på det passer alligevel og strikker ærme nr to og risikerer at skulle trævle to ærmer op i stedet for et? Dropper 'monogami-strikken' og finder et andet strikketøj frem til giraf-pauserne- eller skulle jeg i virkeligheden kaste mig over håndtenen igen? Jeg kunne jo starte med at se hvad jeg har liggende af fibre i skabet....

   

Igen igen

Efter endnu en pause er girafsweateren fundet frem igen. Den har længe været min konstante dårlige samvittighed. Den har ligget i strikkekurven i stuen og oset af dårlig karma, hver gang jeg har været i nærheden. Og ud over det:. Modtageren har gået og ventet og ventet på den og måske følt sig lidt overset og svigtet i snart lang tid. Og den slags er både mødre og teenagere nok lidt følsomme overfor.
Så nu har jeg forsøgt at lave en principbeslutning om ikke at strikke på andet før den er færdig! Simpelthen fordi det ku' være så rart at få det projekt afsluttet....

Så der er slået op til det første ærme. Der er diskuteret detaljer med teenageren, der har ønsket sig en glatstrikket ærmekant med belægning, og at farverne på giraf-striberne går igen fra krop til ærmer.

Lige nu er det måske lidt bekymrende for der ikke er så meget tilbage af en del af farverne.... Men så må jeg vel ud og købe mere garn. Forhåbentlig løber jeg ikke tør for noget i dag, for på en søndag ville det nok kunne give lidt problemer!

Og nu håber jeg på at kunne holde fokus på giraffen over den næste periode (og at den bliver færdig i en fart, for jeg har som altid planer om nyt strik! Måske jeg skulle udlove en præmie til mig selv, hvis jeg får den helt færdig i marts?). Når ærmerne er færdige, venter nogle nye 'designmæssige' udfordringer i halsen, hvor teenageren har udbedt sig en lidt utraditionel hals, men den udfordring vil jeg vente med at spekulere over til jeg er klar til at montere ærmer og strikke halsen. Den tid, den sorg!

Giraffer og Gerda

Det har været en rigtig dejlig jul - jeg har haft huset fuld af gæster et par dage og selv været ude et par dage, og i dag er derfor første dag, hvor vi bare er alene hjemme og ikke skal noget. Det er rigtig rart med sådan en 'fridag', som kan bruges på lige det man har allermest lyst til. Selvom det har været rigtig rigtig afslappet og hyggeligt at have familien på besøg i julen, så er det altså endnu mere afslappet, når vi er alene hjemme... Så i dag har familien sovet lige så længe, som hver enkelt havde lyst til og spist, når vi var sultne og lavet præcis det lidt eller meget som hver i sær nu havde trang til. Det er lykke at kunne det ind i mellem.

Min dag er gået med at lege med mit nye kamera. Jeg har indtil nu brugt et gammelt gammelt kamera, der ikke har kunne tage nærbilleder, og som jeg derfor med jævne mellemrum har bandet virkelig fælt af, når f.eks billeder af strik til denne blog har været helt horrible og uklare eller farverne har været helt hen i skoven. Det håber jeg så er slut nu, selv om fotografen jo ikke er blevet skiftet ud. 

Foreløbigt er jeg i hvert fald ganske godt tilfreds med dette forsøg på et nærbillede af  en af girafstriberne. Om kameraet så også vil være godt til f.eks nærbilleder af ensfarvet strik - ja det må tiden så vise.... Jeg skal nok også lige have lært nogle af alle special funktionerne (Pop art, f.eks) bedre at kende for at få de optimale billeder ud af det. Men indtil nu har det været sjovt at lege med det! Dejligt legetøj!

Der har også været tid til at kigge på garn-julegaverne. De er blevet begramsede, og jeg har surfet rundt på internettet og ravelry, mens jeg har dagdrømt om hvad de hver i sær skal blive til. F.eks har jeg fået dette smukke garn af min lillesøster, der åbenbart kender min svaghed for grønt:

Jeg  kunne sagtens se det blive til et sjal som dette. Eller en eller anden variant af et wingspan sjal som dette? Eller måske jeg hellere må indse jeg faktisk har rigeligt med sjaler og i stedet skal strikke et par vanter eller strømper mere, som f.eks disse?

Udover dagdrømmene om strik og garn, så er der faktisk også kommet et nyt projekt på pindene. Da julegave-strikkeriet var overstået (d.24. kl 13.40!), tog jeg mig sammen og fik strikket ryggen færdig på giraf-sweateren. Jeg ved ikke om det var adrenalinen i forbindelse med at få den sidste strikkede julegave af pindene, der gjorde at jeg endelig fik gjort ryggen færdig eller om det var almindelig eufori over julegaverne - men færdig blev den endelig (altså ryggen - der mangler stadig ærmer!) og for at fejre det, startede jeg op på en guernsey-trøje til mig selv.

Jeg er en frossenpind og trænger til en ny varm trøje. Og den skulle være ensfarvet. Og jeg har længe haft kig på Gerda, der er designet af Lene Holme Samsøe. Så nu er jeg startet, og det ser ud til at være et af den slags projekter, der bare glider. Det er jo rart ovenpå flere måneder med strikke-ulyst på grund af de flerfarvestrikkede vrangpinde på 'giraffen'. 

Jeg har en skummel bagtanke om at bruge guernsey-trøjen som en slags gulerod for at få strikket ærmerne på giraf-sweateren færdig i en fart. Noget med at jeg først må strikke på guernsey'en, når jeg er færdig med en omgang giraffer på Liv's sweater. Jeg ved ikke om det vil virke, for jeg har rygrad som en regnorm, når det kommer til strik, men det skal da forsøges. Alle tricks gælder for at få den sweater færdig, så jeg kan slippe af med den konstante dårlige samvittighed, og Liv kan få den sweater, som hun længe har ønsket sig!

Girafstrik

Sidste år var min mellemste på efterskole og ønskede sig rigtig meget at jeg strikkede en oversized mangefarvet sweater med giraffer til hende. Jeg var nok lidt blød og let at overtale, fordi hun jo på en måde var flyttet hjemmefra og jeg storsavnede hende. Nu er sweatermønstre med giraf motiver til 16-årige ikke noget der hænger på træerne, og måske lidt typisk for mig tænkte jeg at 'hvor svært kan det være' og gik bare i gang.

Først fandt jeg et simpelt giraf mønster på nettet. Det var egentlig til sokker, men en giraf er vel en giraf. (Jeg kan desværre ikke linke til hvor jeg fandt mønsteret, for det er jo et år siden - og dengang printede jeg bare en kopi ud, og nu kan jeg ikke genfinde linket. Lidt ærgerligt!)

Så købte jeg tyve nøgler Peruvian Highland i ca ti forskellige farver efter datterens ønsker, dvs forskellige grønne og røde nuancer.

Og så kom vi til det med maskeantal og pindestørrelser og den slags mere matematiske overvejelser, og jeg besluttede mig igen for at 'hvor svært kan det være', og fandt en tilfældig sweateropskrift strikket i Peruvian Highland, valgte samme pindestørrelse som i opskriften - og slog så masker op til en størrelse XL. Og ja - datteren er jo en slank og smækker 16-årig (nu 17-årig...), men hun havde jo udtrykkeligt ønsket sig en meget stor sweater, så det blev så en størrelse XL. Og så gik jeg ellers i gang....

Jeg valgte at strikke sweateren på rundpinde, og det gik faktisk rimeligt hurtigt og var sjovt, lige indtil jeg kom til ærmegabene. Så gik jeg i stå. Sådan HELT i stå. Det der med at sidde med et gigant strikketøj - sådan noget jeg spydigt har omtalt som fire-mands-teltet, når jeg har været allermest træt af det! - og strikke frem og tilbage i flerfarvestrik, det var altså ikke sjovt. Jeg begyndte at strikke fejl i mønsteret på vrangsiderne med jævne mellemrum, og skulle hele tiden trævle op og strikkehastigheden gik bare ned - og det var stort og tungt at sidde med... og jeg hadede det. Og hende den søde, der skulle have sweateren, stortrivedes på efterskolen og kom ikke så meget hjem (ikke så meget, som JEG trængte til) for der var SÅ mange venner, der også skulle besøges i weekenderne, så jeg sad med en kæmpe sweater, der var umulig at strikke og savnede hende helt vildt og blev mere og mere indebrændt. Og så røg sweateren i skammekrogen og har ligger der lige siden. S'gu'.

Efterskoleopholdet er slut nu, og jeg får nu igen opfyldt mit behov for 'datterlig omsorg og opmærksomhed', og nu hvor det igen er blevet sweatervejr, så er girafstrikketøjet kommet frem, og jeg har de sidste aftner forsøgt at strikke på den. Det går stadig galt på nogle af vrangpindene, så der skal trævles op, men jeg prøver på at opmuntre mig selv, så jeg får den strikket færdig! Der mangler strengt taget kun fra ærmegabet og op på ryggen - og så de to ærmer - og ærmerne skal strikkes på rundpinde, så jeg slipper for de der trælse vrangpinde, hvor jeg har en tendens til at vende mønsteret forkert.

Og det hjælper også på strikkelysten, at der nu igen er en, der går og venter på, at den bliver færdig og som forstår at 'heppe' på den helt rigtige måde ved at fortælle mig, at hun glæder sig og synes den bliver rigtig god. Så bliver jeg glad og så ryger der tit lige en ekstra pind....