Tomrum

Min søde og trofaste følgesvend, fiberkatten Alice, har forladt mig. Mandag aften blev hun kørt ned af en bil, og nogle fodgængere fandt hende døende på fortovet, og fik os kontaktet. Det er altid rigtig rigtig trist at miste et kæledyr, men Alice var jo noget helt specielt, fordi hun var så nysgerrig og selskabelig og ALTID fulgte med i hvad jeg havde gang i. Hun var altid i nærheden. Nu er her bare tomt. Der er ingen, der følger med mig rundt i haven, disse dage mens jeg plantefarver, eller som tager imod mig ved garagen, når jeg kommer hjem. Og heller ingen der sniger sig til at ligge i mit garn....

Disse billeder er de sidste der er taget af hende, og de blev netop taget mandag morgen. Hun startede dagen med at komme op og hente mig i soveværelset. Spindende og trampende på min dyne på rigtig kattemaner. 'Stå op, stå op - det er lyst nu!' Hun var meget glad den morgen og blev kælet for længe, for det var en dejlig feriemorgen uden travlhed. Mens jeg spiste morgenmad, sneg hun sig op på yndlingspladsen på flyglet, hvor hun placerede sig midt i alt mit garn. Da jeg greb kameraet for at fotografere hende, satte hun sig op og skulede ad mig. 'Så lad mig da sove i fred' tror jeg det betød. Eller var det måske lidt dårlig samvittighed over at sove i garnet??

Det her blogindlæg ku' godt risikere at blive sådan et lidt tudevornt et, men det skal det egentlig ikke være. Gu' fanden storsavner vi hende allesammen, for her er tomt uden selskabs-kattens selskab. Men hun har haft et pragtfuldt katteliv og hendes død har været hurtig. Og hvad kan man så egentlig ønske sig mer'?

Alice ville jo nok have svaret 'Mer fisk!'....
     

Livs hue med bladmønster

I weekenden fejrede vi Livs fødselsdag, og i den anledning fik jeg hende til at teste den hue, der skal i en pakkekalender senere på året. Det er jo altid rart med en test af størrelsen, inden man forærer noget væk! :)

Huen er strikket i det garn, som jeg farvede med valnød, og der går cirka 1½ nøgle til en hue i 'størrelse voksen'. Dette garn er farvet i et 'brugt' valnødde-farvebad - dvs jeg har allerede farvet i det en gang, så nu er der ikke så meget farvestof tilbage, og farven på garnet er derfor blødere/lysere end det der kom ud af første farvning. Det er en lækker karamelfarvet brun, der er kommet ud af det. Lige til at blive lækkersulten af! 

Jeg har selv designet mønsteret ud fra et simpelt bladmønster og en anelse matematik. Det blev rigtig godt i det kraftige garn.

Og Alice, den søde Fiberkat, skal selvfølgelig også være med, når der fotograferes. Hun er blevet sød, social og nysgerrig igen, nu hvor Iblingerne er flyttet over til Charlotte. Det kan godt være Ib og jeg savnede killingerne de første dage, men 'vrisne tante Alice' har nærmest danset på bordet i jubel over at de er væk!

(Jeg sidder her og spekulerer på om jeg skal lægge opskriften ud på bloggen... Hvis der er nogen, der er interesseret i en opskrift, så skal den nok komme!)

Valnøddegarnet - version 2

Jeg havde en lettere brugt farvesuppe fra grønne valnødder. To bundter nyt og ukendt tykt garn - og et enkelt bundt af det gode velkendte strømpegarn fra Ellen.

Garnet kom ned i suppen, varme på, og så stod det og småkogte en times tid, inden det fik lov til at køle ned.

Her er det skyllet og hænger på tørresnoren ved siden af et bundt fra første farvning. Farven på det nye garn snyder lidt på dette billede. Det er mørkere og meget mere karamel- eller skulle jeg kalde det nougatfarvet? - i virkeligheden. Så når I ser billedet så tænk på lys nougat og kaffe. Så har I farverne.

Det nye garn blev også meget fint lysebrunt. Jeg måtte ned i det lokale supermarked for at se, om de havde sådan nogle karamel-snørebånd, som jeg husker fra min barndom, simpelthen fordi farven minder mig om dem. Det havde de så ikke, så jeg har min lækkersult intakt lidt endnu. :)

Og som så ofte før kommer Alice (aka Fiberkatten) og skal se hvad der foregår. Hun er ubetinget vores mest nysgerrige og sociale kat og vil meget nødigt gå glip af noget. Og hun kan godt li' garn...

Til sidst lægger hun sig ved siden af og gør sig lidt lækker, for måske hun kunne blive nusset lidt.... samtidigt med at hun kan holde øje med om der sker noget nyt. Og det er jo altid hyggeligt med selskab - det synes vi begge to.

Til sidst et billede af det nye lysebrune garn i tør tilstand - og vundet op i nøgler (igen et billede, hvor farven er lidt lysere end farven er i det virkelige liv. Jeg må finde en løsning på mit farveproblem!). Planen er egentlig, at det (sammen med de nøgler garn, der endnu ikke er farvet) skal bruges til huer til diverse teenagere, men jeg ved ikke helt hvad de vil sige til denne brune farve. Jeg kunne godt have en mistanke om at lysebrun ikke er en yndlingsfarve - eller en modefarve for den sags skyld. Så enten skal jeg farve det over - eller også skal jeg strikke en hue - f.eks til mig selv i det. Eller farve et eller flere af de sidste ufarvede nøgler i en eller anden fed farve, der kan strikkes sammen med den lysebrune i en eller anden fed kombination?? Det må jeg vist lige tænke lidt mere over. :)

Højt på strå

Jeg brugte en time på 'det uendelige tæppe' i dag efter arbejde. Det har ligget stille de sidste uger, for jeg var blevet lidt træt af at hækle det samme og det samme igen og igen, og trængte til noget afveksling. Men akkurat som netop dette stykke håndarbejde kan være ret kedeligt og ensformigt, så kan det også være rigtig godt til at stresse af med på de dage, hvor jeg har haft ekstra travlt på arbejdet. Så er det rigtig fint med sådan en no-brainer til at falde ned med. 

Det varede så ikke så længe inden jeg fik selskab, og hvad man vel kunne kalde en eller anden form for 'hjælp' til arbejdet! 

Men så kan kan da heldigvis gå lidt ud og trække lidt frisk luft i stedet.... alle sammen....

Ser han lidt sur og fornærmet ud? Måske han ikke var helt færdig med at lege med mit garn?

Vincent ser derimod ud til at synes det er dejligt at være udenfor!

Og han er blevet ret skrap til at klatre...

Og Halfdan sidder nede ved foden af stolpen og kigger langt efter ham....

Gad vide om det er smart at kravle nedad med hovedet forrest?

Og her ser vi lidt af et ret elegant fald. Måske hjalp det ikke på balancen at Halfdan sprang på ham?

Og vrisne tante Alice kigger på. Opmærksomt og måske ikke helt billigende! Det er ikke nemt at være tante til sådan to!

Rejnfansgarnet

Det sidste garn jeg lavede hos Lidka blev farvet med rejnfan. Rejnfan blomstrer i stort set alle grøftekanter og langs stierne i dette område lige netop nu, så det er utroligt nemt at skaffe plantemateriale nok (hvor det tager lidt længere tid at samle 1 kg padderokke - bare for at sammenligne med noget!). Det er kun blomsterne, der bruges til farvning, og man kan næsten se hvilken farve, der kommer ud af sådan et farvebad: glad gul!

Efter farvebaddet presser jeg forsigtigt det meste vand ud af garnet og hænger det til tørre i skyggen fra mine nøddebuske. 

Og så bliver det vundet op i et nøgle, klar til at blive strikket af.

Planen for min plantefarvning var oprindeligt at lave to grønne nuancer (farvet med henholdsvis padderokke og skvalderkål), en gul (farvet med rejnfan) og en rød (farvet med kraprod) - og så enten bruge det til strømper (hver farve for sig) eller til flerfarvede vanter (hvis farverne passede sammen). Men det der skulle have været grønt, blev gult, så nu er jeg gået lidt i tænkeboks. Jeg kan selvfølgelig stadig strikke strømper af garnet, men hvor mange gule strømper har jeg lige brug for/lyst til?  

Her til morgen tog jeg mine tre gule garner ud på havebordet for bedre at sammenligne de gule nuancer i rigtigt dagslys. Jeg overvejer lidt, om jeg skal strikke dem sammen til en stribet sweater - eventuelt sammen med en dyb kaffebrun - eller med et 'flødefarvet' garn (ikke hvidt og ikke sand, men sådan den allerlyseste gul-hvide, man kan forestille sig). Eller et grøn garn, hvis altså det på et tidspunkt lykkes mig at få farvet garn grønt!

Jeg havde selskab ude ved havebordet. Alice har en vane med altid at komme og være med, når jeg laver noget med garn/fibre og et kamera. Jeg har godt nok mange billeder af filt og garn, hvor der lige er en pote, et øre eller en halespids med af hende....

Fra venstre mod højre er garnet farvet med; rejnfan, padderokke og skvalderkål. 

Det er hyggeligt at Alice næsten altid er med rundt, når der foregår noget ude eller inde. Hun er nysgerrig og absolut vores mest sociale og kælne kat. Og hun er måske nok lidt jaloux på iblingerne, der jo får en del opmærksomhed for tiden....

Hvis I har fået lyst til at vide mere om farvning med planter eller svampe, så kan man læse mere om det hos Hjördis, Uglemor eller på 'VHM's side om plantefarvning. Det er lidt utroligt hvad der kan laves med naturmaterialer... 

Renaissance sjalet (spoiler alert!)

Jeg startede på min sommerferie denne eftermiddag, og brugte den på at nyde solen ude på terrassen sammen med Renaissance sjalet og to pjankede katte. Det var lige sådan en første feriedag, som jeg havde drømt om. Ingen planer og masser af tid. Det trængte/trænger jeg til efter de sidste måneder med flytning og en masse deadlines på arbejdet. Det er vigtigt at passe på sig selv.

Eftermiddagens underholdning var det 'mystery' sjal, som jeg startede på for en uge siden - en uge senere end det egentlig startede op som knit-along på ravelry. Nu skal det jo være en overraskelse for deltagerne hvordan det kommer til at se ud - og selv om jeg er (mindst!) en uge bagefter 'alle andre', så har jeg det alligevel lidt dårligt med at vise billeder af det jeg har lavet. Men samtidigt er jeg faktisk lidt glad for dagens strik og har lyst til at vise det frem. Så nu kommer der først et par billeder af eftermiddagens selskab - Ib og Alice - så eventuelle Renaissance sjals strikkere, der ikke vil se mønsteret endnu, kan lade være med at læse videre. Og så kommer der lidt billeder af sjalet til allersidst i dette blogindlæg....

Men først lidt om dagens selskab i haven. Der var tre mænd, der kravlede rundt på stilladser og fugede og gjorde ved. Dem kommer der ingen billeder af, for de er ikke nær så sjove at fotografere som kattene. Så først er der Ib, der nød lidt frisk luft og solskin væk fra Iblingerne. På nedenstående billede er hun på vej hen til Alice....

- der ligger og 'gør sig til' for at lokke Ib til at komme og lege...

...og så går den vilde jagt ellers rundt om og op i æbletræet.

 ...men det er nu alligevel for varmt at lege, så Alice finder sig en 'rede' i en bonderose, mens Ib vender tilbage til huset og Iblingerne.

Og nu har eventuelle medstrikkere på renaissance sjalet haft chancen for at lukke blogindlægget uden at se billeder af sjalet, så her kommer der et par billeder af hvad jeg har nået indtil nu. Det er lidt svært at se mønsteret, når strikketøjet hænger samlet i en klump på en rundpind, så derfor har jeg taget en styroporplade og nogle knappenåle, og forsøgt at glatte et lille udsnit ud, så man bedre kan se mønsteret på sjalet. Altså det mønster, der er frigivet i 'clue 1' og clue 2' af mønsteret.

Jeg har forsøgt mig med et par nærbilleder af 'blad mønsteret' fra forskellige vinkler, fordi jeg synes, det er så fint. Det er en udfordring at tage gode billeder i stærkt solskin, men det lykkedes nogenlunde. Mønsteret står skarpt samtidigt med at man kan se at silken i garnet er sådan lidt skinnende i sollyset

Jeg havde helt glemt, hvor sjovt og samtidigt afslappende jeg synes det er at strikke hulmønstre. Der er simpelthen noget nærmest meditations-agtigt over at strikke den her slags mønsterrapporter, sikkert fordi man er nødt til at koncentrere sig og ikke samtidigt kan stresse over opgaver på jobbet/planlægning af indkøb/rengøring og hvad man nu ellers nogen gange stresser over. Og jeg synes Anne-Lise Maigaard, der har designet dette sjal, har lavet en meget fin og 'strikkevenlig' opskrift. Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor der skal strikkes mere på sjalet. 

Bi-kølere? Eller er det mon en honning-tørrer?

Jeg har været på en lille skumrings-havevandring. Det der tidspunkt hvor det så småt begynder at mørkne, og hvor der på en eller anden måde pludselig bliver tyst i haven. Det er lidt magisk. 

Nede ved bistaderne var der også stille. I hvert fald ved første øjekast. Kiggede man nærmere nede ved flyvespalten kunne man imidlertid se, at der stadig var bier på arbejde. De sad på rad og række langs flyvespalten, mens de 'slog med vingerne' meget hurtigt. De 'sidder stille og flyver', kan man måske beskrive det som. Kigger man nærmere på den samling bier, der er tættest på fotografen (= mig) på billedet, så kan man faktisk se deres vingers bevægelse som et lidt uklart punkt på billedet. Det går stærkt.

Det har været en dag med varme og sol, og jeg tror, de har hentet meget ind i dag. Så når de sidder der og 'basker løs' en aften som i aften efter solnedgang, så er det fordi de enten regulerer temperaturen i stadet - eller fordi de regulerer luftfugtigheden i stadet i forbindelse med at de 'tørrer honning'. Muligvis begge dele.

Det er fantastisk at tænke på, hvor specialiseret sådan et bisamfund er. Hvordan ved de, at der skal 'tørres honning' i aften, og hvem der skal gøre det. Og hvordan kommunikerer de? Jeg synes, det er utroligt spændende at have bier i haven. Jeg bliver forundret og nysgerrig, hver gang jeg er dernede. Og i aften mangler jeg ord for det jeg ser, for hvad kalder man bier, der sidder og 'vifter' med vingerne på flyvespalten? Er det mon 'bi-kølere' eller 'honning-tørrere'? Jeg må se om der står noget om det i en af biavlsbøgerne.

Jeg havde Alice med på hele min havevandring. Hun er egentlig ofte med, når jeg er i haven. Hun er nysgerrig og sød - og lidt selskabssyg, når man kommer hjem efter at have været på arbejde hele dagen. Så får man ikke lov til at slippe ud af syne. Det er faktisk ret hyggeligt for os begge to. 

Billeder fra min zoologiske have

Det er første gang i år, at vi har gennemset alle tre bistader fra ende til anden. Det var en rigtig fin aften med solsortesang, katte-der-holdt-øje (Er det kun mine katte der er enormt nysgerrige eller er det et generelt kattefænomen?), duften af voks og honning, travle bier - og til sidst en øl på terrassen. Super god og stille måde at afslutte arbejdsdagen, der ellers var fyldt med flyttekasser og rod og kaos.

Det dufter dejligt, når man åbner ned til stadet. En blanding af voks og honning. Uhm...

Vi leder efter dronningerne denne aften. Det er på tide at få sat et dronningegitter på, så vi kan få adskilt honning og bi-yngel.

Og her er en af dronningerne. Det er 'Hedvig'. Hun er i den venstre side af billedet - lidt under midten. Man kan kende hende på, at hun har en gul plet på ryggen og har en større bagkrop end de almindelige bier. Hun er den af vore dronninger, der er mest aktiv.

Mens vi arbejder i haven, bliver der holdt øje med os. Meget. Kattene følger med i alt der sker. Herman fra platformen i æbletræet. Derfra kan man også se fuglefoderbrædtet - så det er en yndlingsplads.

Alice (også kendt som 'fiberkatten') følger bare efter os rundt i haven. Hele tiden. Og så sidder hun et par meter væk og lader som om at hun slet ikke kigger...

Ib er helt modsat. Her er jeg ikke i tvivl om at der bliver kigget...

...men kun i cirka ti splitsekunder, og så er hun afsted igen...

...altid på jagt efter sin egen hale, et blad i vinden eller en af de fede duer, som vi har så mange af...

Langsomhed

Jeg tror, jeg er blevet ramt at hybris - sådan godt og grundigt og lige midt i nakken. Jeg kom hjem fra USA sidste weekend, og var helt vildt glad og energisk og havde for første gang nogen sinde ikke ligget brak i fire dage af jetlag og højdesyge. Jeg var så glad og overgearet, at jeg besluttede mig for at gøre noget ved nytårsfortsættet om at komme igang med at løbe igen - og tog ud at løbe for første gang i en måned. Jeg vaskede tøj i bunkevis, cyklede til og fra arbejde i sne og slud, tog til pilates, løb en tur mere, og pludselig var det bare ikke sjovt mere. Overmod og hybris tænker jeg... så nu sidder jeg her en snegrå lørdag og drikker kaffe og sidder helt stille. Der er stearinlys. Der er også strikketøj, men det går langsomt, for jeg har ondt over det hele og kan strikke to pinde og så er jeg nødt til at holde pause.
Heldigvis har jeg godt selskab i fiberkatten, der som altid synes det er rart at ligge sammen med mit garn.

Og heldigvis kan man hurtigt få en eftermiddag til at gå på blogland med at lede efter ny inspiration. Jeg skal for eksempel nok have mig en ny strikkebog inden længe. Se et smugkig på hele bogen her.




Et af mønstrene fra bogen er på ovenstående hue. Den er bare så fin, og jeg glæder mig allerede til at skulle strikke den!  Men altså ikke i dag - i dag skal jeg ikke noget vildere end sidde her og skiftevis strikke en enkelt pind på Frejs strømper og så surfe på nettet, mens jeg drømmer om alt det jeg godt kunne tænke mig, når jeg igen kan røre mig uden at det gør ondt. Og dyrker langsomheden og drikker kaffe.

Gad vide om jeg har lært noget af denne uges overmodige motioneren? Jeg ku' godt ønske det...
Rigtig god og 'langsom' weekend til Jer alle!