Vanter, vanter, vanter....

Jeg havde oprindeligt en plan om at lave flere blogindlæg med billeder af nogle af de forskellige vanter, som jeg strikkede til diverse pakkekalendere og julegaver af mit hjemmefarvede garn - og med lidt om hvordan og hvorfor de enkelte vanter blev lavet og måske en enkelt vanteopskrift. Men sådan skulle det ikke gå, for min gode gamle computer 'døde', og så kom bloggen til ufrivilligt at ligge stille en tid.

I dag har jeg så fået en ny computer, så nu kommer alle vantebillederne i et og samme blogindlæg, så jeg kan få 'ryddet op' og komme videre. :)

De første billeder er af Friggs vanter. Hun vidste godt, at hun ville få vanter i kalendergave, og hun ville gerne have broderet røde hjerter på dem. Hun tegnede derfor et hjerte til mig som jeg kunne bruge som skabelon. Det klippede jeg ud og satte på vanterne, og broderede så uden om det med forskellige røde farver.

Hendes storesøster skulle også have vanter i pakkekalenderen. Og hun ville gerne have broderet snegle på sine.... Jeg forsøgte et par gange, men endte med at give op. Det er altså svært at brodere en vellignende snegl! I stedet lavede jeg min egen 'frihåndsbroderede' version af et snefnug på den venstre vante - og så en masse 'småfnug' på den højre.

Hun blev heldigvis glad nok for vanterne, selv om der jo er et stykke vej fra snegle og så til snefnug!

De sidste vanter (som jeg har billeder af, suk) blev dekoreret med strikkede blade, som jeg lærte at strikke af Charlotte Kaae. De blev ret fine og vellignende - og måske specielt de flerfarvede blade synes jeg blev meget gode. Der gik nogen tid med at flytte rundt på bladene og diskutere med mig selv om der skulle være symmetri på vanterne eller ej, og om der skulle være to eller tre blade på hver vante - og hvilke farver bladene skulle have, og om der skulle broderes grene på. Nå ja - og om jeg skulle beholde dem selv eller give dem væk i julegave....

Egetræ

Det er jo blevet rigtig vinteragtigt, mørkt, blæsende og koldt, og som om det ikke var nok, så har jeg forbistret ondt i mine arme, skuldre og hænder, og har nok allermest lyst til at begrave mig under en dyne. Det er rigtig fristende faktisk! (Så kan I vække mig igen, når det er blevet lysere og varmere!) Men det går jo nok ikke, så i stedet har jeg fundet de tynde pinde frem og et nøgle garn og slået op til et par håndledsvarmere, der om kort tid skal varme mine håndled.

Jeg har egentlig slet ikke tid til at have ondt lige nu. Det er jo december, så der er honningkager, der skal rulles, udstikkes og bages (når nu man har egen honning, så skal der da laves rigtige honningkager til jul, ikke?), og vanter og andre julegaver, der skal strikkes færdige, og meget mere som 'jeg burde burde' for nu at bruge et Benny Andersen citat. Men i stedet for at stresse over alt det jeg ikke når, så tager jeg altså en hygge-pause med noget småstrik, der fornøjer - og som forhåbentlig om kort tid også lindrer. Og mon ikke alting løser sig af sig selv, mens jeg strikker? Jeg tror godt, jeg kan finde en frivillig til at lave konfekt og brunkager i hvert fald. Det bliver nok sværere at få støvsuget! :)  

Mini Hella

Jeg har en sød lille pige i familien med mellemørebetændelse, så nu har jeg forsøgt at formindske en voksenhue, så den vil kunne passe en fire-årig. Sådan lidt ud fra filosofien, at hvis nu jeg følger opskriften, men bruger noget lidt tyndere garn og går et par størrelser ned i pinde, og så ellers sørger for at ribkanten bliver god og elastisk, så vil huen nok (håber jeg!) kunne passe en lille pige - også selv om jeg ikke lige kan prøve den på hende undervejs. Det er værd at prøve!

Mønsteret hedder 'Hellas hue' og er fra Lene Holme Samsøe's 'Mere feminin strik'. (Du kan se flere billeder her) Og garnet er det allerblødeste og varmeste 'virgin merino wool', som jeg lige havde på lager. Måske ikke den farve som en fire årig pige selv ville have som førstevalg, men jeg håber så, at blødheden i garnet kan kompensere for, at huen hverken er lyserød eller lilla, men snarere gul-grøn.  

Nå ja - apropos farven. Det er ved at være årstiden, hvor det er helt umuligt at fotografere, så farverne på fotografierne også ligner farverne i virkeligheden. Jeg tog flere fotos både ude og inde, og endte med at bruge udebillederne. Det var dem, der kom tættest på virkeligheden.

Nu har jeg vældig lyst til at strikke en til mig selv også, men måske jeg skulle prøve at få nogle projekter strikket færdige i stedet for hele tiden at starte nye op? Det vil jeg lige overveje, mens jeg kigger efter hvad jeg har af garn! :)

Gyldne farver på tørresnoren

Det her bliver et af de der blogindlæg uden så mange ord, men med en masse billeder. Det hele startede med at Frigg ønskede sig en gul sweater i julegave, lidt senere afslørede en løbetur langs Harrestrup å (=yndlingsløbeturen), at der var et sted, hvor gyldenrisene ikke var helt afblomstrede endnu og at der sørme også var lidt rejnfan i blomst. Sidst men ikke mindst. Jeg fik pludselig mulighed for at låne en gruekedel....

Først var der en hel del garn, der skulle bejdses. Alt er bejdset med alun, og jeg bruger normalt 15 gram pr 100 gram garn... Efter bejdsningen tørrer garnet - og så kan det gemmes og bruges til farvning på præcis det tidspunkt man har lyst og tid til at farve...

Der er et ordsprog om, at når katten er ude, så danser musene på bordet. Hos os burde det omskrives.... Noget med at når jeg hænger garn op udenfor, så er Ib på bordet....

Gasflasken er sat til gruekedlen, og jeg er klar. Helt klar!

Sådan ser 1400 gram gyldenris ud på bunden af en pose. De få blade, der ses på fotoet, pillede jeg af inden farvningen.

Garn, vand, og gyldenris i gruekedlen, inden der blev tændt for den. Se min nye store ske! Perfekt til at røre i en stor gruekedel!

Farvesuppen koger, og garnet er begyndt at tage farve...

Tørresnoren en tidlig morgen efter første farvedag. De to mørkeste farver er to forskellige slags garn farvet med gyldenris, mens de to lyseste farver er samme to slags garn farvet med rejnfan.

Over de næste dage farvede jeg både anden og tredje gang i farvesuppen lavet på gyldenris (og der var faktisk farve nok til at farve en fjerde gang - men jeg er desværre løbet tør for garn!).
Jeg kunne se på farvesuppen fra rejnfan, at der var meget mindre farve tilbage i den end der var i gyldenris-suppen, så her blev det kun til at farve et enkelt fed mere. Og sidst men ikke mindst, så glædede jeg min nabo ved at luge padderokker fra hækken og farve med dem også. Padderokke giver nemlig den fineste sarte gule farve... (Næste år går mine padderokker en hård tid i møde!)

Og sådan gik det til at jeg pludselig fik en ny yndlingsfarve...
  

Solskinsmodellen :)

Et par hurtige billeder af den færdige hue i anledning af, at jeg har en model ved hånden! Og fordi det er solskin, og man derfor er nødt til at komme ud i det allerdejligste vejr og nyde det, inden det bliver rigtigt efterår og rusk og regn, og man rent faktisk får brug for huen.....

Så nu er huerne klar til årets pakkekalender, og jeg skal til at have fundet passende vanteopskrifter og garn frem. Det glæder jeg mig til.... Det er altid hyggeligt at surfe efter opskrifter....

Det kan hurtigt blive koldt på ørerne!

Med tre unger er det en god ide at starte pakkekalenderplanlægningen i god tid. Jeg ved det af dårlig erfaring. Og specielt hvis man, som jeg, har en eller anden mere eller mindre realistisk og mere eller mindre idealistisk ide om at de ikke bare skal have slik. Men nu får jeg se hvor meget idealerne holder til i år og hvordan virkeligheden ser ud, når vi kommer til 1. december. Der er heldigvis et par måneder til endnu.

Foreløbigt har jeg besluttet, at der skal huer og vanter i pakkekalenderne i år. Det giver mig dels mulighed for at få brugt noget af mit plantefarvede garn (så jeg kan få en god grund til at farve mere!) - og så er det faktisk ret hyggeligt at sidde og nørkle med den slags småprojekter. Man kan snildt nå en hue på en aftens tid, når det foregår på pind 8...

Jeg har fået den grønne farve ved at farve anden gang i et farvebad lavet på tagrør. Første farvning gav en meget mere kraftig, nærmest flaskegrøn, grøn. Helt anderledes end denne mere sarte og støvede grønne. Jeg synes det er sjovt, at der kan komme to så forskellige farver ved at farve med den samme plante.

Selve huen strikkes i forskudt rib. Vældig enkelt og hurtigt. Otte pinde med 2x2 rib, og så forskydes mønsteret på pind 9, så der strikkes ret over vrang og vrang over ret... og dette gentages så indtil man synes huen har en god størrelse.

Men nu må jeg hellere se at få strikket færdig, så der kan komme vanter på pindene i stedet. God weekend til Jer, der læser med! :)

Livs hue med bladmønster

I weekenden fejrede vi Livs fødselsdag, og i den anledning fik jeg hende til at teste den hue, der skal i en pakkekalender senere på året. Det er jo altid rart med en test af størrelsen, inden man forærer noget væk! :)

Huen er strikket i det garn, som jeg farvede med valnød, og der går cirka 1½ nøgle til en hue i 'størrelse voksen'. Dette garn er farvet i et 'brugt' valnødde-farvebad - dvs jeg har allerede farvet i det en gang, så nu er der ikke så meget farvestof tilbage, og farven på garnet er derfor blødere/lysere end det der kom ud af første farvning. Det er en lækker karamelfarvet brun, der er kommet ud af det. Lige til at blive lækkersulten af! 

Jeg har selv designet mønsteret ud fra et simpelt bladmønster og en anelse matematik. Det blev rigtig godt i det kraftige garn.

Og Alice, den søde Fiberkat, skal selvfølgelig også være med, når der fotograferes. Hun er blevet sød, social og nysgerrig igen, nu hvor Iblingerne er flyttet over til Charlotte. Det kan godt være Ib og jeg savnede killingerne de første dage, men 'vrisne tante Alice' har nærmest danset på bordet i jubel over at de er væk!

(Jeg sidder her og spekulerer på om jeg skal lægge opskriften ud på bloggen... Hvis der er nogen, der er interesseret i en opskrift, så skal den nok komme!)

Strikket solskin

Der var ikke langt fra tanke til handling. Det solskinsgule garn blev forvandlet til en hue til den yngste teenager - eller rettere - til hendes pakkekalender til jul. Hun har selv været med til at designe huen, prøvet den undervejs og bestemt at NU var den som den skulle være - og så har hun også siddet model på et par billeder, der kommer sidst i dette blogindlæg - men hun får den altså først i December. Det er jo der man har brug for lidt ekstra solskin!

Huen er strikket i hjemmefarvet Naturgarn (jeps - det er gyldenris garnet!) fra Ellen på en pind 8. Den er vældig enkel og nem at strikke: Slå 42 masker op på en rundpind og strik 1 ret1 vrang rib cirka 6 cm (som du nu synes ribben skal være). Fortsæt derpå med at strikke glatstrik, og over de næste 8 omgange tages der i alt 20 masker ud jævnt fordelt over de 8 omgange. Resten af huen strikkes lige op, og når længden er rigtig, så lukkes der af ved at strikke hver 3-4 maske sammen indtil der kun er 6 masker tilbage på pinden. Så trækkes tråden gennem de seks masker og hæftes på bagsiden...

Det eneste, der nu er tilbage, er om der skal en pompom på huen eller ej. Og så diskuterer vi også lidt med os selv og hinanden om en eventuel pompom skal være samme gule farve som huen eller noget helt andet. Vi er ikke helt enige, men sådan er det nok tit med teenagere og deres mødre. :)

Storesøsteren ville også gerne have haft huen, men kom for en gangs skyld 'for sent'.... men mon ikke jeg finder på noget andet til hende. Der er jo stadig god tid til Jul! :)

Renaissance sjalet (spoiler alert!)

Jeg startede på min sommerferie denne eftermiddag, og brugte den på at nyde solen ude på terrassen sammen med Renaissance sjalet og to pjankede katte. Det var lige sådan en første feriedag, som jeg havde drømt om. Ingen planer og masser af tid. Det trængte/trænger jeg til efter de sidste måneder med flytning og en masse deadlines på arbejdet. Det er vigtigt at passe på sig selv.

Eftermiddagens underholdning var det 'mystery' sjal, som jeg startede på for en uge siden - en uge senere end det egentlig startede op som knit-along på ravelry. Nu skal det jo være en overraskelse for deltagerne hvordan det kommer til at se ud - og selv om jeg er (mindst!) en uge bagefter 'alle andre', så har jeg det alligevel lidt dårligt med at vise billeder af det jeg har lavet. Men samtidigt er jeg faktisk lidt glad for dagens strik og har lyst til at vise det frem. Så nu kommer der først et par billeder af eftermiddagens selskab - Ib og Alice - så eventuelle Renaissance sjals strikkere, der ikke vil se mønsteret endnu, kan lade være med at læse videre. Og så kommer der lidt billeder af sjalet til allersidst i dette blogindlæg....

Men først lidt om dagens selskab i haven. Der var tre mænd, der kravlede rundt på stilladser og fugede og gjorde ved. Dem kommer der ingen billeder af, for de er ikke nær så sjove at fotografere som kattene. Så først er der Ib, der nød lidt frisk luft og solskin væk fra Iblingerne. På nedenstående billede er hun på vej hen til Alice....

- der ligger og 'gør sig til' for at lokke Ib til at komme og lege...

...og så går den vilde jagt ellers rundt om og op i æbletræet.

 ...men det er nu alligevel for varmt at lege, så Alice finder sig en 'rede' i en bonderose, mens Ib vender tilbage til huset og Iblingerne.

Og nu har eventuelle medstrikkere på renaissance sjalet haft chancen for at lukke blogindlægget uden at se billeder af sjalet, så her kommer der et par billeder af hvad jeg har nået indtil nu. Det er lidt svært at se mønsteret, når strikketøjet hænger samlet i en klump på en rundpind, så derfor har jeg taget en styroporplade og nogle knappenåle, og forsøgt at glatte et lille udsnit ud, så man bedre kan se mønsteret på sjalet. Altså det mønster, der er frigivet i 'clue 1' og clue 2' af mønsteret.

Jeg har forsøgt mig med et par nærbilleder af 'blad mønsteret' fra forskellige vinkler, fordi jeg synes, det er så fint. Det er en udfordring at tage gode billeder i stærkt solskin, men det lykkedes nogenlunde. Mønsteret står skarpt samtidigt med at man kan se at silken i garnet er sådan lidt skinnende i sollyset

Jeg havde helt glemt, hvor sjovt og samtidigt afslappende jeg synes det er at strikke hulmønstre. Der er simpelthen noget nærmest meditations-agtigt over at strikke den her slags mønsterrapporter, sikkert fordi man er nødt til at koncentrere sig og ikke samtidigt kan stresse over opgaver på jobbet/planlægning af indkøb/rengøring og hvad man nu ellers nogen gange stresser over. Og jeg synes Anne-Lise Maigaard, der har designet dette sjal, har lavet en meget fin og 'strikkevenlig' opskrift. Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor der skal strikkes mere på sjalet.