Udflytterplantebørnehave

Vejret var fantastisk søndag, så jeg droppede alle planerne om at sy tasker, og gik i haven i stedet.

Græskar/squash/hokkaido børnehaven havde længe ønsket sig at komme ud af de små potter og blive plantet ud, hvor der er bedre plads til at brede sig. De har været sat udenfor hver dag den sidste tid - dels fordi jeg har hørt de skulle have godt af at blive hærdet lidt - og dels for at det måske kunne mindske væksten lidt, for de blev længere og længere og længere... 

Men jeg har gået og trukket den med at plante dem ud uanset hvor meget de har tigget og bedt om det. Og med god grund, for det er trods alt kun fire dage, siden vi havde hagl/sne og blæst og kulde, og hvor sarte græskar nok ville været frosset i hjel. Eller blæst ind til naboen.

Men så gik der altså forårsfornemmelser i mig i går, og plante-børnehaven er nu blevet til en udflytterbørnehave. De trængte også. De var både blevet meget lange og nogle af dem var begyndt at blive lidt gule i bladene. Så de blev sat ud, og jeg krydser nu fingre for at det der haglvejr på Kristi Himmelfarts dag var en fejl, som ikke bliver gentaget før omkring juletid (og selv der kun i begrænset mængde).

Da jeg plantede græskar/squash/hokkaido-bedet til, så fandt jeg nogle hjulkrone-planter. De er et levn fra dengang, der var krydderurtebed dernede i bunden af haven, og de har sået sig selv hvert år lige siden. Men nu er der krydderurtebed oppe i den anden ende af haven, oppe ved huset, nemt og bekvemt, når der skal bruges krydderurter i madlavningen, og jeg savner egentlig at have hjulkroner i bedet. Så i stedet for at hakke de små planter om, så gravede jeg dem forsigtigt op og plantede dem igen i det nye krydderurtebed. Der klaskede de så øjeblikkeligt sammen i solen...
Heldigvis lå der lidt rester fra drivhus projektet lige ved siden af, så jeg byggede et meget lille 'læ-skur' så de små ny-flyttede og lidt sarte planter kunne få skygge. Og i dag står de faktisk næsten lige så fine og ranke, som før de blev flyttet!

Nede ved blåbærrene gror der en meget fin og yndig blå staude, der hedder Bjergknopurt. Det er en af de tidligste stauder jeg har, og den er kommet helt af sig selv. Faktisk er der kommet så mange af dem, at blåbærbuskene nu er blevet meget trængte, og hvis jeg skal gøre mig håb om blåbær senere på året, så skal der gøres noget nu. Så planen er at fjerne blomsterne, når de er færdige med at blomstre. Nogle vil jeg så forsøge at sætte over i et staudebed i den anden ende af haven, hvor de kan få lov til at brede sig lige så tosset de har lyst til. Men hvis der er nogen, der har lyst til en Bjergknopurt til haven, så har jeg nok til at kunne dele ud af dem. Og jeg gi'r gerne en kop kaffe også!

Mens jeg venter på foråret...

Det er egentlig det smukkeste forårsvejr i dag. Jeg sidder inde og kigger ud på alle herlighederne. Solskin og kæmpe knopper i æbletræerne, tulipanerne der kigger op og bare venter på en dag mere med sol, før de åbner sig, solsorte og gråspurve, der samler redemateriale... De har travlt har de. Det har jeg ikke. En dum virus har givet mig en uønsket sygedag og jeg går nu rundt i små rastløse cirkler og stresser ved tanken om alt det jeg gerne ville have nået på arbejdet inden påske. Men så må jeg jo finde på noget andet. Og udenfor skal jeg ikke idag, sådan som jeg har det, men så må noget af foråret komme indendørs til mig i stedet. Så frem kommer en pose med såjord og en gammel skotøjsæske med gamle frøposer og hvad der lige kan skaffes af beholdere, der kan sås i... Mon ikke overklippede køkkenrulle-paprør kan fungere?

Jeg eksperimenterer også med at så fra krydderiskuffen. Der er både koriander, dildfrø, birkes, chili og anis. Det skal da prøves!