Højt på strå

Jeg brugte en time på 'det uendelige tæppe' i dag efter arbejde. Det har ligget stille de sidste uger, for jeg var blevet lidt træt af at hækle det samme og det samme igen og igen, og trængte til noget afveksling. Men akkurat som netop dette stykke håndarbejde kan være ret kedeligt og ensformigt, så kan det også være rigtig godt til at stresse af med på de dage, hvor jeg har haft ekstra travlt på arbejdet. Så er det rigtig fint med sådan en no-brainer til at falde ned med. 

Det varede så ikke så længe inden jeg fik selskab, og hvad man vel kunne kalde en eller anden form for 'hjælp' til arbejdet! 

Men så kan kan da heldigvis gå lidt ud og trække lidt frisk luft i stedet.... alle sammen....

Ser han lidt sur og fornærmet ud? Måske han ikke var helt færdig med at lege med mit garn?

Vincent ser derimod ud til at synes det er dejligt at være udenfor!

Og han er blevet ret skrap til at klatre...

Og Halfdan sidder nede ved foden af stolpen og kigger langt efter ham....

Gad vide om det er smart at kravle nedad med hovedet forrest?

Og her ser vi lidt af et ret elegant fald. Måske hjalp det ikke på balancen at Halfdan sprang på ham?

Og vrisne tante Alice kigger på. Opmærksomt og måske ikke helt billigende! Det er ikke nemt at være tante til sådan to!

Det uendelige tæppe

Forleden blev jeg spurgt om, hvor langt jeg egentlig var kommet på det uendelige tæppe...?
Det er jo et spørgsmål, der er lidt svært at svare ordentligt på.

• Jeg kunne svare, at jeg har hæklet af 467 gram garn nu.

• Eller at jeg har hæklet 24 striber og er startet på den 25. stribe.

• Eller at jeg er tæt på at have hæklet 50 cm på den 'lange led' af tæppet. Og at den lange led skal ende med at være i omegnen af 250 cm, så jeg har altså hæklet cirka 1/5 af det samlede tæppe.

Jeg kunne også prøve at vise tæppet.
Når det bare ligger der på bordet, så ser det jo ikke ud af så meget.

Men får man så den yngste teenager til at stille sig op på havebænken og holde tæppet op i strakte arme, så kan man pludselig meget bedre danne sig et indtryk af, hvad det er for et projekt jeg har gang i.

Og man får måske også en fornemmelse af hvorfor det har fået navnet 'det uendelige tæppe'... Der er simpelthen underholdning til uendelig lang tid i det projekt. :)

Kan et garnlager blive for stort?

Dagen startede meget stille. Uvant stille for en tirsdag morgen. Frigg skulle køres til Sorø, hvor hun skulle på sommerlejr - og jeg var den heldige, der skulle agere chauffør, og derfor var nødt til at møde sent i dag. Så dagen startede med god tid til alt - inklusiv kaffe, surf og hækling på det uendelige tæppe - for hun skulle først være der kl 11. Det var en rigtig luksusmorgen. 

Dagens stribe på 'det uendelige' var lys mokka farvet, og jeg sad og fik associationer til en af min barndoms desserter. Sådan en mokka-fromage...  Gad vide om ikke jeg skulle eksperimentere lidt med at få lavet noget lignende - bare i en gelatinefri udgave. Det burde kunne lade sig gøre! Og jeg tror godt, jeg kan finde en teenager eller to, der vil prøvesmage, når de er kommet hjem fra henholdsvis Roskilde og Sorø! :) 

Og dagen fortsatte på den gode måde. Som I sikkert ved, skiftede jeg arbejdssted fra Gentofte til Måløv i maj måned. Det var vemodigt og lidt trist efter otte gode år i Gentofte, men det var også godt at komme ud til nybyggede og nyindrettede laboratorier og ud i nærheden af rigtig mange af de mennesker, som jeg har samarbejdet med i de senere år. Så det skal nok blive godt at være i Måløv. Og så fandt jeg i dag en anden fordel ved at arbejde i Måløv. For at komme til Måløv skal jeg igennem Ballerup. Og i Ballerup viste der sig at være en garnforretning, som jeg ikke kendte. Fox og Jane hedder den. Den ligger 2-300 meter fra den vej jeg cykler hver dag, og da jeg i dag mødte sent, så havde jeg muligheden for at kigge indenfor på vej på arbejde. Det var et fantastisk heldigt sammentræf, for der var tilbud på bomuldsgarn, og jeg fik suppleret op i nogle af de farver, som jeg skal bruge til det uendelige tæppe, og hvor lageret ikke er så stort. Det var rigtig meget andet derinde, som jeg godt kunne forelske mig i, men jeg beherskede mig i dag. Selvdisciplin er mit mellemnavn (host host)....

Så nu mangler jeg bare at få sommerferie, så jeg kan få tid til at bruge nogle af mine mange 'dessert-farvede' nøgler bomuldsgarn. Jeg glæder mig allerede.... :) 

Udsigt til en eftermiddag med det uendelige tæppe

Det var en hård uge med alt for meget arbejde og alt for lange arbejdsdage. Jeg nåede hverken det ene eller det andet af mine planer for ugen. Men sådan er der jo nogle uger der er. Der skal bare helst ikke være for mange af dem. Men i dag har jeg sovet længe og nydt det er lørdag. Pyjamas-lørdag! Siddet med morgenkaffen, og både avisen og computeren og surfet yndlingsblogs og hvad der nu ellers dukker op, når man har god tid sådan en lørdag morgen.

Om lidt pakker jeg det uendelige tæppe sammen og cykler mod det sydlige Rødovre. Jeg skal forbi centeret og se om de har fået nye tekstilfarver hjem, for jeg har igen fået en trykklods af min søde kollega, der skal afprøves. Det er altid dejligt med nyt legetøj!

Og måske kommer jeg også forbi en garnforretning... Men det egentlige mål for turen er en eftermiddag i godt selskab sammen med søde strikkere, rabarbertærte og så altså det uendelige tæppe.

Jeg glæder mig til at hækle og snakke og slappe af hele eftermiddagen. Jeg trænger...

Lakridskonfekt?

Jeg kom lidt tidligere hjem fra arbejde end normalt, og skyndte mig ud på terrassen, for at nyde en time med sol og sommerfornemmelser. Det uendelige tæppe og solbrillerne kom også med.

Farverne i tæppet minder mig helt vildt om noget yndlingsslik fra min barndom... Faktisk så meget, at jeg var nødt til at ringe og høre om ikke vi skulle have lidt fredagssnolder 'bare fordi'... og det skulle vi.

Tirsdagen, der gerne ville være fredag...

Det er tirsdag, men jeg er lige så træt, som havde det været fredag. Det må være weekendens mange fødselsdagsfester kombineret med en spontan beslutning om at tage en pilates time i går - nok årets første - der sætter sig sine spor lige nu. Så nu sidder jeg her og hænger over 'det uendelige tæppe' og har ondt over det hele, mens jeg overvejer, om jeg bare skulle gå i seng. Jeg har ellers dejligt selskab, for Liv er hjemme og ligger lige nu mageligt henslængt og strikker i nabosofaen, mens hun ser Game of Thrones. Det er ret hyggeligt, selvom der ikke er mange ord i nogen af os denne aften.

Jeg har som sagt gang i det uendelige tæppe. Det går stille og roligt fremad, men jeg skal vist snart have gang i nogle sjovere farver.  

Jeg har stadig en bunke røde, orange og gule nøgler garn liggende i hæklekurven, som jeg overvejer skal bruges... Eller måske en pink?

Det uendelige tæppe på tur

Der venter en tur på tværs af landet i anledning af to fødselsdage i familien, så jeg har pakket det nødvendige underholdning i en kurv og er nu klar til et par timer eller fem i bil.
Det er på sådan en dag, at det uendelige tæppe er super velegnet. Der behøves bare en hæklenål, et par nøgler garn og en syvhulens masse tid og tålmodighed.

Jeg har taget nogle brændte gule, orange og røde farver med også, men er ikke helt sikker på om jeg vil have dem i tæppet eller ej. De brændte gule og orange står virkeligt godt til de sandfarvede, hvide, grå, brune og sorte, som jeg allerede har valgt. De giver rigtig meget kontrast (fordi de er 'varme' farver, hvor de andre er lidt mere 'kolde'), jeg kan godt se det. Men jeg er nu stadig i tvivl...

   

Der er et par stykker, der har spurgt til en opskrift på tæppet, og nu har jeg fundet den oprindelige opskrift, som jeg startede ud med, da jeg for et par år siden lavede det allerførste uendelige tæppe. Den stammer fra Liselotte Wellers fine blog, og kan findes lige her.

Jeg måler hvor bredt jeg vil have mit tæppe - og beregner så ud fra Liselottes opskrift hvor mange masker jeg skal slå op for at få den ønskede bredde. Jeg bruger gerne hvad jeg har af bomuldsgarn (og meget gerne alverdens rester), men det kunne selvfølgelig lige så godt hækles i al mulig andet garn.

God fornøjelse til Jer, der er blevet inspirerede til at hækle tæpper - og god lørdag til Jer alle.

Det uendelige tæppe....

Det er en smuk forårsaften. Jeg har havedøren til at stå åben, og udenfor synger en solsort. Kattene dimser rundt. Teenagerne er helt usynlige. Jeg har varm te på kanden og det uendelige tæppe er klar til en ny stribe.

Tæppet er nok cirka 2 meter og tyve i bredden og lige nu er det bare en meget lang strimmel. Seks cm 'langt' er det blevet i løbet af weekenden, så der er et stykke vej endnu. Det passer mig fint at have sådan et 'langtids projekt', som er enkelt at gå til, og der ikke skal tænkes for meget over. Det er ren hygge og 'terapi'.

De første striber er alle forskellige lyse (nærmest sandfarvede, selvom de måske ikke ser så sandfarvede ud på billedet), men jeg har også nogle mørkere brune, helt over i kaffe, karamel og chokoladebrune, og også nogle nøgler i forskellige nuancer af sort, som jeg tænker skal bruges på tæppet. Jeg overvejer også om der skal en enkelt stribe i hist og her i en anden farve. Orange, rød eller måske turkis? 

Det uendelige tæppe - der kan snakkes samtidigt!

Det er en meget stille og hyggelig morgen. Jeg skal møde sent - det er sidste arbejdsdag i Gentofte, og jeg skal ikke andet end sætte klistermærker på de få tilbageværende kontorartikler, som flyttefirmaet flytter til det nye hus i løbet af weekenden. Så jeg kan tage det med ro og nyde morgenmaden med teenagerne, der i dag også skal møde sent. Sådanne morgener helt uden stress er sjældne, men så meget desto bedre, når man endelig har en. De skal nydes!

Jeg gider ikke strikke på kalenderstrømperne denne morgen. Gider ikke tælle og koncentrere mig om mønster, men vil have tid til at snakke og hygge med ungerne.

Så jeg har fundet nogle nøgler bomuldsgarn frem.

Hæklet noget, der føles som 'en uendelig masse' luftmasker, og er gået i gang med at hækle endnu et sengetæppe.

Det er et rigtig hyggeprojekt, enkelt og nemt, så det er supervelegnet til de tidspunkter, hvor man gerne vil snakke og være selskabelig samtidigt med man gerne vil have noget i hænderne... Og endnu bedre (sådan efter sidste weekends erkendelse af at garnlageret var ret velvoksent) så får jeg brugt en masse garnrester/garn på det.

Men nu er det nok tid til at komme ud og få 'lukket og slukket' på det gamle arbejde. Få taget ordentlig 'afsked' med både stedet og de kolleger, der ikke skal flytte med os. Det er en lidt trist dag, men samtidigt rigtig godt at vi nu endelig kan flytte efter at have ventet på det i et år. Og jeg glæder mig til mandag...